Skyggerigernes fjerde prins.

Man ved aldrig hvem der er hvem, og hvem der er hvad.
Slottet i midten af byen, Cellarian som ligger i attenhundredetallets England, er beboet af en prins. En ung smuk mand, som efter sigende leder efter en brud. Byboerne elsker deres prins, som virker god og mild imod alle. Og enhver ung frøken i byen, stræber efter at blive hans dronning.
Men da en ung forslået pige en dag ankommer til byens port, og bliver taget i pleje af en familie, begynder mystiske ting at ske.
For denne smukke, troværdige pige, ser andet i prinsen end godhed.

13Likes
19Kommentarer
2609Visninger
AA

1. Prolog.

Hans vejtrækning føltes som is i hans lunger, da han gispende klatrede op af klippen i den kolde natteluft. Saltvandet sprøjtede op ad klippens sider og ramte hans ben, hver gang bølgerne på ny slog ind imod den hårde granit. Tidevandet var endnu ikke helt vendt rundt, efter nogle timer med det nu aftagende højvande, og vandet fra bølgerne blandet med den kolde natteluft, gjorde stenen glat og yderst svær at holde sig fast til. Men efter at være gledet et par gange, og endnu engang faldet i det kolde vand, lykkedes det ham at komme op hvor klippen forbandtes med jorden. Han stod en smule usikkert på benene, og han svajede let frem og tilbage da han endelig stod fast på landjord igen. Men han havde ikke meget tid til at stå der og føle sig skidt tilpas, der var ikke lang tid til solopgang og han vidste at folk ville begynde at lede, hvis de ikke fandt ham i hans seng om morgenen. Selvom det var det sidste han ønskede, måtte han tilbage. Han begyndte med forsigtige skridt - som om han afprøvede sine bare fødder på den sikre landjord - at gå. Efter et par meter satte han tempoet op – trods alle protester fra hans sønderrevne fødder – og begyndte at løbe. Det forvoldte ham store smerter i hele hans krop, efter at have presset hans krop til det yderste igennem flere timer. Turen tilbage mod byen var flere kilometer, og ville have taget mindst et par timer på en gennemsnitlig hest. Men selv med hans skader, formåede han at være tilbage ved byen inden solopgang. Lige i tide til at komme væk fra sollysets brændende stråler.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...