Madeleine McCann-sagen

De fleste af jer har sikkert hørt i nyhederne eller i avisen, om hvordan den 3-årige britiske pige, Madeleine McCann, forsvandt fra en ferielejlighed d. 3. maj 2007 i Portugal. Det er godt og vel fire år siden, og politiet er stadig på bar bund om hvor den lille pige er. Er dette ét af de mysterier som aldrig vil blive løst, eller er det bare brikkerne fra det resterende puslespil der mangler at blive fundet? Følg med.

104Likes
137Kommentarer
11851Visninger
AA

6. 5

Siden hen har folk fra alle verdenshjørner ment, at de har set Madeleine det ene eller det andet sted. I live. I følgeskab med enten en mand eller dame, eller begge dele. Alle gange er politiet blevet sat på sagen, men uden resultatet af den forsvundne pige. Forestil dig hvilke pinsler disse forældre har gået igennem, og stadig den dag i dag, går igennem.

Pludseligt får de nyt håb om at nogen ved hvor deres datter befinder sig, men at det så viser sig blot at være falsk spor. Prøv at forestil dig det! De gennemlever et vaskeægte mareridt.

I flere sager, er Madeleine blevet sat i forbindelse med pædofile. Ja, det er hun faktisk ved størstedelen af gangene. Blandt andet blev en ældre herre jagtet af spansk politi, for kidnapninger på et par piger på henholdsvis fjorten og syv år. Man mente at han kunne have noget at gøre med Madeleines’ kidnapning, men igen slog det fejl. Det havde han altså ikke.

Senere hen forsøgte dygtige detektiver at spore sig frem på en britisk mand, der forlod sin yacht på en havn, hvor han altså havde holdt til i knap to år. Fastboende. Et vidne har fortalt, hvordan han så en mistænkelig mand med et barn i sine arme, ved lystbådehavnen, et par timer efter Madeleine forsvandt. Også dette spor endte uden ende.

Knap en måned efter forsvindingen, blev der foretaget en mystisk DNA prøve. Der var blevet fundet et hår i soveværelset, som hverken matchede de to forældre eller tvillingerne. Dermed var en ny mistænkt blevet rejst. Allerede i begyndelsen af august kom man frem til at en herre ved navn Urs Hans Von Aesch, schweizisk født, muligvis var ejermanden af dette hår. Det siges at han befandt sig i ferieområdet, omtrent det tidspunkt Madeleine forsvandt.

Et par måneder senere, begik Von Aesch en forbrydelse. En forbrydelse, som med lethed kan tilfalde ham. Han kidnappede, voldtog og dræbte en femårig pige i Appenzell i Schweiz, d. 1. juli 2007. Og at han dermed også blev mistænkt i sagen om Madeleine, var meget naturligt. Men manden begik selvmord, og sandheden vil måske aldrig komme ud. Hvem ved?

Hvis du vil høre mere om Urs Hans Von Aesch og hans kidnapning af Ylenia Lenhard, så følg med i det næste kapitel!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...