Ni ord fra hjertet - Justin Bieber

Efter at have kendt hinanden siden de var ret små, er Grace Hill og Justin Bieber nu kærester. Omkring de to uger har det stået på, og allerede nu, er Grace ekstrem glad for Justin. Han har gjort hendes liv specielt, efter at hendes far er død, og hendes mor ikke gider hende. – I kærlighed har hvert bogstav en stor betydning.

19Likes
71Kommentarer
3974Visninger

1. K

K = Kærlig

 

”Justin, du må altså koncentrere dig” lød det irriteret fra Jenny – Justin lærer. Justin hørte ikke rigtigt efter, men lavede i stedet små dansetrin. Jeg kiggede stille op på ham, men hurtigt ned på min mobiltelefon igen. En gammel en af slagsen, som godt kunne trænge til at blive skiftet ud. Den var grå og gammel, selv om tasterne nu virkede fint. ”Justin. En plus en” prøvede Jenny irriteret, for at få Justin, til at lytte. Det måtte være besværligt at skulle lære Justin ting, når han næsten ikke lyttede efter. Det gjorde han dog nogle gange, men lige nu, var han stik modsat.

”To. Jeg er ikke dum, vel” sagde han irriteret, og satte sig så, ved siden af Jenny, for at prøve at koncentrere sig. Mine fingre trykkede bare på tast efter tast, da jeg var i kontakt med min mor, da hun endelig havde tid, til at skrive med mig, da hun havde et hårdtarbejdende arbejde. Mine fingre gled hen på tasten 7, for at så lavet et s, da jeg var i gang med at skrive ’Ses’.  

”Hvad så med enogtyve gange syv?” spurgte Jenny lidt efter, hvor min hjerne hurtigt reagerede 147, men Justin var lidt langsommere. Jeg kiggede op på ham, mens han blik var oppe i loftet, mens han regnede.

”147” sagde han få sekunder efter, og et stort stolt smil, kom fra ham. Jeg smilede af mig, og fokuserede så endnu en gang, på min mobil – som forventet, ingen besked fra min mor. Jeg valgte ikke at tænke mere over det, og lagde mobilen ved sofapuden, ved siden af mig.

”Det må være nok for i dag” sagde Jenny hurtigt, hvor hun derefter smækkede computerskærmen ned, lagde computeren i hendes taske, og smuttede. Jeg havde fulgt hendes bevægelser, som havde endt ved døren, og da Justin så derefter kom over mod mig, lagde jeg ikke mærke til ham, før han kyssede mig på panden.

”Du kunne da meget hurtigt, regne det stykke ud, hva?” grinede jeg stille, da jeg kiggede op på Justin, som stod foran mig. Han lavede elevator blikket, og satte sig derefter ved siden af mig, i sofaen. Hurtigt lavede han et mærkeligt ansigt udtryk, og fik så hevet min mobil ud, da han lige havde sat sig på den.

”Du må altså snart til at få en ny” grinede han, og lagde den så i mit skød. Jeg kiggede på den, og blev enig med mig selv om, at han for en gangs skyld havde ret. Jeg havde haft den her mobil i fire år, og den var virkelig gammel og slidt.

”Jeg har jo ingen penge” grinede jeg, og kiggede så på Justin. Han grinede også, men stoppede, som jeg også gjorde det. Det at sidde her, og se sin kæreste i øjnene, var stort for mig. Jeg havde ikke haft en kæreste før, og at Justin så blev min første, var jeg virkelig glad for. Vi havde kendt hinanden siden Stratford, og da vi så mødtes for en måned siden, havde vores følelser udviklet sig, og nu var vi så kæreste. Det havde vi været i omkring to uger, og jeg havde et dejligt liv. Justin gav mig tit et smil på læberne, forhold til, da vi ikke havde noget, og min mor aldrig gad mig. Hun havde sit arbejde, og ja – min far var død. Sådan var det, og jeg havde lært at leve med det.  

”Det er dejligt, at du er her” smilede Justin, og kyssede mig på kinden. En dejlig følelse kom i mig, hver eneste gang, han gjorde det. Det var som om, at der opstod noget magi imellem os.

”Jeg er glad for, at jeg er her” sagde jeg stille, og kiggede stadig ind i hans fantastiske brune øjne. Han var virkelig fantastisk, og forstod mig, hvis jeg havde problemer. Endnu en gang kyssede Justin mig, men denne gang på næsen. Det fik mig til at udstøde et lille grin, som fik Justin til at kigge underligt, men kærligt på mig. ”Du er så mærkelig, Justin” grinede jeg til Justin, som pludselig begyndte at lege, at han var en farlig bjørn, og begyndte dernæst at kilde mig. Total typisk, for han vidste, at kilden var mit svage punkt.

”Du siger, at jeg er mærkelig hva?” sagde han hånligt, og kildede mig vildt, så jeg bogstavelig talt, var ved at dø af grin.

”Justin stop” fik jeg sagt med jævne mellemrum i mellem hver stavelse, da jeg skulle finde luften til det. Det stoppede Justin til gengæld ikke af, men blev ved med at kilde. Han ville vidst altid være ret så mærkelig, men samtidig kærlig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...