Væddemålet

Dette er en novelle, som vi sammen har skrevet for et par år siden. Og siden den nu passer til en af de nye konkurrencer, har vi valgt at lade den deltage til "Ny i klassen" :-) Vi håber I vil synes om den.

53Likes
93Kommentarer
6345Visninger
AA

23. Epilog

Helena som jeg-fortæller;

Nyheden om Lauras’ selvmord, havde rystet hele byen. Alle snakkede om det, dag ud og dag ind. Det var virkelig en tragisk tragedie, der var fundet sted, og jeg havde det vildt dårligt. Laura, havde virkelig været en pige, jeg kunne tale med om alt. Og hvis jeg bare havde vidst noget om det fxcking væddemål, havde jeg kunnet forhindre hende i at gå ud med Jannick, også ville hun ikke være død nu. Men man skal ikke græde over spildt mælk, som man siger. Valget var hendes, og det må vi andre leve med. Hendes forældre var blevet skilt godt en måned efter det hele var sket. De skændtes altid om hvad de havde gjort forkert, og kunne aldrig blive enige om noget som helst.
Men jeg forstår stadig ikke Lauras’ valg. Hvorfor begik hun selvmord? Pga. én enkelt fyr. Hun havde godt før fortalt mig om hendes gamle skoler, og om at hun altid var blevet holdt udenfor. Men måske, jeg kunne have hjulpet hende med at få andre venner. Fx præsenterede jeg ikke mine veninder for hende, og det var en kæmpe fejl, fra min side. Jeg skulle have lyttet noget mere til hende, og have hjulpet hende med hendes problemer. Vi var sammen et par gange, i den tid vi kendte hinanden, og jeg erkender, at det ikke var nok gange. Rigtige veninder, er der for hinanden, og jeg var der nærmest aldrig for hende. Jeg er vidst det, men kalder for dumpet.
Jannick er gået psykisk ned. Han får psykolog hjælp 3 gange om ugen, og kan nærmest ikke kende forskel på op og ned. Selvom Laura ikke havde skrevet om ham, i sit brev, vidste han alligevel godt, at det var ham, det hele handlede om. Rent ud sagt, så havde han det ar roeven til. Men ærlig talt, så er der jo heller ikke noget at sige til det. Jeg støtter op om Jannick, og hjælper ham igennem tykt og tyndt. Jeg er tit hjemme ved ham, hvor vi snakker om de gode ting ved Laura. Han bliver altid glad for at se mig, fordi han ved, at jeg altid har villet Laura det bedste. I starten, da jeg tog hjem til ham, snakkede vi om de dårlige ting ved Laura. Men han begyndte straks at græde, og efter ikke særlig lang tid, stoppede vi med den ting. Jeg har meget stor medlidenhed for Jannick; at vide, at ens kæreste begik selvmord, pga. en selv, er aldrig en sjov ting. For han elskede jo virkelig Laura, og også gengældt. Men nogle gange er det bare svært for en pige – og i sær i teenagealderen – at hænge sammen, og det var det især på Laura, fordi hun havde været så meget igennem.
Laura kommer aldrig tilbage, men hun vil altid være inde i mig. For ja, hun er blevet en del af mig. Hun har en plads i mit hjerte, som ingen nogensinde vil kunne tage fra hende. Jeg tror aldrig jeg vil tilgive Laura for, at hun har taget sit eget liv, men alligevel, så var det hendes eget valg, og det havde jeg alligevel ikke kunnet forhindre hende i at gennemføre.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...