Væddemålet

Dette er en novelle, som vi sammen har skrevet for et par år siden. Og siden den nu passer til en af de nye konkurrencer, har vi valgt at lade den deltage til "Ny i klassen" :-) Vi håber I vil synes om den.

53Likes
93Kommentarer
6329Visninger
AA

19. Del 19

”Så er vi her” grinte Jannick, og gav slip på min hånd. Vi stod foran mit hus.
”Jep, så er vi her” mumlede jeg, og kiggede ned i jorden. Jeg prøvede at trække tiden ud, så længe jeg nu kunne, for jeg havde virkelig ikke lyst til at sige farvel nu.
”Ses vi på mandag?” spurgte han, og jeg nikkede ivrigt. ”Så ses vi” hviskede han, og hans ansigt nærmede sig mit. Jeg lukkede langsomt mine øjne, og lagde mine arme om hans nakke. Men idet hans læber skulle til at røre mine, åbne hoveddøren. Jeg vendte mig forskrækket om, og så min mor stå med armene over kors.
”Du må være Jannick” sagde hun, og han rømmede sig en enkelt gang.
”Ja, det er mig. Og du må være Lauras’ mor” sagde han, og gav hende hånden.
”Du kan bare kalde mig Lone” sagde hun, og jeg sukkede af utålmodighed. Han nikkede smilende til hende.
”Vi ses på mandag” hviskede han til mig, og gik. Jeg skulede ondt til min mor, da jeg gik forbi hende. Jeg gik op på mit værelse, og tændte omgående min computer, og loggede på msn. Jannick var selvfølgelig på, og jeg smilte lidt for mig selv. Han var godt nok gået hurtigt hjem, hvis han kunne komme før på, end jeg kunne. Der gik ikke lang tid før der poppede et vindue op, fra ham.
#Jannick (= siger: Hej smukke.#
#Laura .. siger: Hej. Vi blev vidst afbrudt midt i noget <3#
#Jannick (= siger: Gjorde vi? (;# skrev han, og jeg smilte lidt for mig selv.
#Laura .. siger: Vi ses søde, ligger mig til at sove nu. <3#
#Jannick (= siger: Sov godt & drøm sødt, min egen i:# Jeg smilte stort, og slukkede min computer. Jeg fik min lyserøde pyjamas på, og børstet mine tænder. Jeg lagde mig, og trak min dyne helt op over hovedet. Jeg begyndte, at tænke det hele igennem. Om alt det, Jannick havde fortalt mig, og om biografturen. Om Jakob og Niels, og Jannick, der holdt noget skjult for mig. Jeg fik en klump i halsen. Jeg måtte ikke tænke sådan om Jannick, det måtte jeg virkelig ikke. Han havde været sød – næsten – lige fra begyndelsen, og han kunne da ikke finde på at udnytte mig. Eller kunne han? .. Jeg faldt langsomt i den dybeste søvn, imens alle spørgsmålene hang mig om ørerne…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...