Væddemålet

Dette er en novelle, som vi sammen har skrevet for et par år siden. Og siden den nu passer til en af de nye konkurrencer, har vi valgt at lade den deltage til "Ny i klassen" :-) Vi håber I vil synes om den.

53Likes
93Kommentarer
6321Visninger
AA

17. Del 17

Vi fik betalt for vores billetter, med en lille smule besvær. Han ville betale min billet, men jeg insisterede på, at jeg selv betalte.
”Jamen det er jo mig der har inviteret dig ud, så er det også mig der betaler. Ikke mere brok” havde han sagt, og jeg gav langsomt efter. Jeg kunne ikke lide, at lade andre betale mine ting, og slet ikke i denne situation. Vi satte os ned på vores pladser, og ventede på at filmen begyndte. Han havde betalt for popcornene, men jeg betalte selv for min cola – efter en lang diskussion, som jeg vandt.
”Hvad hedder filmen?” mumlede jeg, og lænede mig langsomt ind over ham, for at se på billetterne, som han holdte i den modsatte hånd.
”Paranormal activity” sagde han, og smilte til mig.
”Hvad? Det kan du ikke mene. Jeg har hørt om den, og nærmest alle anmeldere siger den er mega uhyggelig, og jeg ved ikke med dig, Jannick, men jeg kan ikke lide gysere” sagde jeg ud i en lang køre.
”Hey hey hey, jeg har aldrig været god til romaner” sagde han, og grinte ironisk, imens han fortsatte: ”Og rolig nu, jeg skal nok passe på dig.” Han fik omgående et frækt smil på læberne, og et glimt i øjnene. Jeg kiggede hurtigt væk, imens jeg rødmede voldsomt. Jeg var sikker på, at han opdagede det, men kan kommenterede det ikke – heldigvis.
Efter fem minutters tid, slukkede lyset i biografen, og det blev omgående helt stille. Forfilmene begyndte, og jeg skævede til Jannick. Han nikkede opmuntrende til mig en enkelt gang, men jeg blev ikke specielt rolig af det. Jeg ville ønske, at jeg kunne løbe skrigende væk, og så langt væk fra den her gyser film, som overhovedet muligt. Filmen begyndte, og jeg kunne tisse i bukserne af skræk.
”Jeg passer på dig” kunne jeg høre en fløjlsblød stemme hviske i mit øre.
”Tak. Men jeg får bare mareridt de næste 100 år” grinte jeg tilbage.
”Så må jeg jo bare passe på dig, hver nat” sagde han, og der blev tysset på os bag fra. Jeg vendte min opmærksomhed imod det store lærred, og jeg kunne flere gange mærke, at Jannick kiggede på mig. Omgående blev der skreget højt i biografen, og jeg gemte mig hoved i Jannicks’ sorte trøje. Jeg kunne høre han grinte lavt, og jeg kiggede overraskende op på ham.
”Det ikke sjovt” mumlede jeg, og lagde endnu en gang mit hoved ind i hans trøje. Den svage lugt af aftershave hang stadig fast, og jeg indsnusede så meget af hans lugt, som overhovedet muligt.
”Jo, faktisk ret sjovt” sagde han, og lidt efter, kunne jeg mærke hans varme berøring imod min hovedbund. Han kørte langsomt hånden igennem mit hår, og jeg fik kuldegysninger igennem hele kroppen – selv om i nakken. Jeg nød det, og hørte endnu et skrig fra de andre mennesker. Jeg rykkede lidt rundt, og lagde mit hoved på Jannicks’ skulder, imens han langsomt flettede sine fingre ind i mine…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...