Væddemålet

Dette er en novelle, som vi sammen har skrevet for et par år siden. Og siden den nu passer til en af de nye konkurrencer, har vi valgt at lade den deltage til "Ny i klassen" :-) Vi håber I vil synes om den.

53Likes
93Kommentarer
6329Visninger
AA

16. Del 16

Da klokken blev 16.45, begyndte jeg så småt at gøre mig klar til i aften. Jeg tog min nye blå t-shirt på, samt nogle mørkegrå cowboybukser. Jeg tog en halskæde på, hvor der stod mit navn på, og glattede mit hår. Jeg lagde en enkel make-up, og smilte selvtilfreds i spejlet. Klokken var nu blevet 17.55, og jeg pakkede de sidste ting ned i den lille taske. Jeg var spændt, og havde masser af sommerfugle i maven. Jeg gik ned i stuen til mine forældre; de så ud til at være mindst ligeså spændte som jeg var. De havde ændret deres humør fuldstændig, siden vores lille skænderi.
”Hvad ser i?” spurgte jeg dem om, og satte mig på armlænet af sofaen.
”Nyhederne” svarede min far, og sendte mig et lille smil. Man kunne godt se, det var svært for ham at holde masken, og det var også det mest falske smil, jeg længe havde set.
”Lyder sjovt” sukkede jeg, og rullede med øjnene. Klokken blev 18.01, og det ringede på døren. Jeg nærmest sprang hen for at åbne, og der stod han. Jannick, med de lyseblå øjne, det brune hår sat op med voks, og den sorte kasket, der sad lidt på skrå. Han havde cowboybukser på, samt en sort hættetrøje. ”Du kommer for sent” grinte jeg, og gav ham et kram.
”På mit ur, er den præcis 18.00” Hans smil blændede mig.
”Vi ses” råbte jeg ind i stuen, og smækkede derefter døren i efter mig. Jeg kunne lige nå at høre, at min mor råbte ”Hyg jer” og min far der råbte ”Hav det nu godt.”
Vi gik lidt i tavshed, det eneste man kunne høre, var hylet fra blæsten. Solen var så småt ved at gå ned fra horisonten i øst, og solnedgangen var virkelig smuk. Vi gik forbi et birketræ, hvor to solsorter sad alle øverst, og sang. Jeg smilte lidt for mig selv, og kiggede på Jannick. Han kiggede også på mig, og da vi fik øjenkontakt, rødmede jeg, og kiggede hurtigt væk igen.
”Ehm, hvad skal vi se?” sagde jeg, da tavsheden var ved at blive en anelse pinlig.
”Hvad har du lyst til at se?” Smilet på hans læber, gjorde mig hel ør, og jeg fik pludselig trangen til, at smide mig i hans arme, og bede ham om, at være min for altid.
”Alt andet end gyser” grinte jeg, og puffede ham blidt i siden.
”Så er det jo heldigt, at det ér en gyser jeg har bestilt til” sagde han lumsk, og smilte frækt til mig. Jeg gispede, men han hørte det heldigvis ikke.
”Det kan du ikke mene” sagde jeg, og sparkede til en sten, der lå på asfalten. Han sparkede til den igen, og jeg smilte stort.
”Jeg skal nok passe på dig” Han grinte, og lagde armen om skulderen på mig.
”Det var ikke derfor” sagde jeg muggent, men lykkeligt.
”Så siger vi det, frøken rapkæftede” Hans ordvalg fik mig til at grine stort, imens han bare stod og kiggede på mig, som om jeg var fuldstændig åndssvag. Men jeg var ligeglad; jeg følte mig tryk her sammen med ham, og havde det som om, at mit liv først lige var begyndt…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...