Væddemålet

Dette er en novelle, som vi sammen har skrevet for et par år siden. Og siden den nu passer til en af de nye konkurrencer, har vi valgt at lade den deltage til "Ny i klassen" :-) Vi håber I vil synes om den.

53Likes
93Kommentarer
6089Visninger
AA

1. Del 1

Jeg gik hen ad den lange, farverige gang. Jeg kunne mærke en masse blikke på mig, og jeg kunne mærke at jeg langsomt begyndte at krympe ned ad. Jeg havde aldrig været vant til at være midtpunktet, men det var jeg vel nødt til at vænne mig til, da jeg snart blev den nye pige i klassen. Min mor, far og jeg, var næsten lige flyttet til Kolding, pga. min fars arbejde. Men det var ikke noget, jeg var specielt ked af. Derhjemme havde jeg altid været den lille og generte pige, der aldrig turde og sige sin mening, og af den grund havde jeg aldrig haft nogen venner. Jeg havde altid gået alene i alle frikvarterer, og det var jeg sikker på, også skulle gentage sig på min kommende skole. Men det var ikke noget jeg gik og spekulerede meget over; altså jeg ikke havde nogen venner. For det var vel bare sådan jeg var? Jeg havde altid været indadvendt, og så blev jeg også meget hurtigt såret, hvis der var nogen der sagde noget forkert til mig.
”Så er vi her, Laura. Din kommende klasse” sagde min kommende klasselærer, som viste sig at hedde Ditte. Jeg vågnede op fra mit drømmeri, og kiggede på den store, brune trædør. Jeg kunne mærke al luften sitre ud af maven, og jeg kunne langsomt begynde at mærke brækfornemmelserne. Jeg nikkede en enkelt gang, og vendte mig så om imod min mor. Nogen ville måske synes det var barnligt at have sin mor med til førsteskoledag, når man var 15 år, men for mig var det helt naturligt. Det her var trosalt min femte skole jeg skulle begynde på.
”Mor, jeg kan ikke..” mumlede jeg, og kiggede ned på mine sorte kawasaki sko.
”Selvfølgelig kan du det, skat” opmuntrede hun mig, og strøg mig forsigtigt over håret.
”Jeg kan bare ikke klare, at endnu engang skulle blive den kiksede pige..”
”Så bare vær Laura. Det skal nok gå, det lover jeg dig” sagde hun, og gav mig et hurtigt kys på kinden. Jeg smilte som tak til hende, og vendte mig om imod Ditte igen.
”Er du klar?” sagde hun, og smilte til mig. Jeg nikkede og prøvede at smile et overbevisende smil; uden held. Min mor gik med et lille ’pøj pøj’, og langsomt åbnede Ditte døren. Der blev stille med det samme vi trådte ind, og jeg kunne mærke en masse øjne stirre på mig. Jeg kiggede ned i gulvet, imens jeg gik.
”Godmorgen 9B, er i klar til endnu et skoleår?” sagde Ditte, og jeg kunne mærke hendes blik hvile på mig. Der blev en masse mumlen i klassen, inden Ditte igen tog ordet: ”Som i kan se, har vi fået en ny elev i klassen.”
Jeg rødmede, og kiggede forsigtigt op. Endnu engang tog Ditte ordet: ”Laura, du kan tage plads nede ved siden af Helena” sagde hun, og pegede ned et sted bagerst i klassen. Jeg fulgte hendes finger, og så en ikke så høj pige sidde. Hun smilte til mig, og jeg smilte svagt tilbage. Jeg gik længere imod hende, og kunne mærke en masse blikke på mig, da jeg gik forbi. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se, at hun havde langt blondt hår, og lyseblå øjne. Jeg kunne mærke misundelses-knuden åbne sig i maven, og jeg satte mig lydløst ned ved siden af hende. Jeg opdagede flere gange i løbet af timen, at de andre elever, sad og vendte sig på stolene, for at se mig. Jeg smilte svagt til dem, men de stirrede bare koldt på mig. Det var som om, de allerede hadede mig, bare ved første blik? …
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...