Faith is a funny thing

Mette er populær i klassen, men det har hun ikke altid været. Hun havde svært ved at blive lukket ind hos de andre piger.
Da en ny pige, Charlotte starter i klassen, og hurtigt falder til, bliver Mette bange. Bange for at blive udenfor igen, og miste hendes veninder.
Hun er overbevist om, at Charlotte og hende selv, aldrig vil blive noget i nærheden af veninder.
Men måske har skæbnen en anden mening?

8Likes
16Kommentarer
2472Visninger

3. 2

Irriteret og ked af det, smækkede jeg døren efter mig. Jeg smed skoene og tasken uden at tænke på indholdet. Det var et held, at der ikke var andre hjemme, så havde den der med at smide det hele ikke været så god.

Uden at registrere min kat, der kom for at sige hej, gik jeg direkte ind på mit værelse og smækkede endnu engang med døren. Jeg gik smed mig på sengen, fandt mit head set og satte det i mobilen. Jeg skruede helt op for at glemme virkeligheden. Det opgav jeg dog hurtigt, og lod tårerene få frit løb. Jeg huskede hvor lang tid, de havde været om at lukke mig ind. Der var gået uger, før de var begyndt at invitere mig med til noget. Men med Charlotte.. Hende havde de inviteret efter den første dag.. Hvad var det der var så specielt ved hende? Havde de snakket om mig? Alle de spørgsmål fløj rundt i mit hoved. Hvad hvis hun tog dem fra mig, og vendte dem imod mig? Nej, jeg ville ikke lade det ske. Jeg måtte gøre noget. Til at starte med, måtte jeg ringe til Klara. Jeg måtte med til pigeaften. Jeg måtte vise Charlotte, at jeg ikke frygtede hende.

Jeg brugte nogle minutter til at samle mig, inden jeg ringede til Klara.

”Mette?” lød hendes stemme i mobilen.

”Ja, det er mig.” Jeg gjorde hvad, jeg kunne for at lyde som normalt, men jeg kunne selv høre kulden i mine ord.

”Hvorfor lagde du på før?” spurgte hun. Hun lød irriteret, trist og forvirret på én gang.

”Det var ikke mig, jeg tror forbindelsen røg.” løj jeg overbevisende. Jeg havde gået og forberedt løgnen så længe, at jeg næsten kunne overbevise mig selv om, at det var sandheden.

”Nå okay, jeg troede du blev sur eller noget.” Hun lød mistænk som, men ikke sur.

”Det gjorde jeg ikke.” Sagde jeg, og forsøgte at lyde smilende. ”Hva, må jeg stadig komme i aften?”

”Ja selvfølgelig! Det regnede jeg også med!” udbrød hun glad.

Vi aftalte at jeg skulle komme ved seks-tiden. Det gav mig lidt over 2 timer til at gøre mig klar.

Jeg pakkede en taske med de mest nødvendige ting. Da tasken var pakket, gik jeg i bad og gjorde mig helt færdig.

Katten klagede sig, da jeg gik ud i køkkenet, så jeg fodrede hende hurtigt. Jeg skrev hurtigt en seddel til min mor, inden jeg gik ud til cyklen.

5 minutter senere stod jeg udenfor Klaras dør. Jeg ringede på og ventede. Der skete ingenting. Da jeg havde ventet i flere minutter, prøvede jeg at sende en sms. Der gik nogle minutter igen, før der endelig blev lukket op.

”Ej det må du altså undskylde Mette! Jeg havde overhovedet ikke hørt dig.” Udbrød hun.

”Det er okay.” Svarede jeg mere eller mindre som en selvfølge. ”Hvad lavede du da?”

”Det var bare Charlotte der fortalte en rigtig sjov historie!” Det fik mit humør til at dale et par grader. Hun var der allerede. Jeg plejede altid at være den der kom først. Det plejede altid at være mig og Klara, der gjorde klar til, at de andre skulle komme. Men nu lød det til, det allerede var klaret. Charlotte var godt i gang. Godt i gang med at stjæle min bedste veninde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...