Glem det Rikke!

Der er en pige fra Lyngby Boldklub, og en dreng fra Brøndby IF. De bliver kærester. De mødes første gang til en fodboldkamp. Pigen siger til hendes veninder at hun er blevet forelsket i en dreng fra Brøndby. Veninderne fortæller hende, at hvis hun stadig skal være veninder med dem må hun droppe ham. Vælger Rikke veninderne, fyren eller kommer svaret helt af sig selv?

1Likes
1Kommentarer
1133Visninger
AA

1. Fodboldkampen

Det var lørdag morgen, og jeg var på vej ned til hallen, hvor jeg skulle mødes med resten af mit fodboldhold. Jeg var bare så træt, og så lignede jeg noget der var løgn. Mit ellers så perfekte lyse hår sad bare så dårligt.

"Hey, hvad så Rikke!" råbte de andre til mig, "Er du klar til at spille?"

Jeg orkede bare ikke at tænke på at spille fodbold nu. Klokken var jo halv ni, og jeg var bare ikk et morgenmenneske. Hvordan kunne de andre være så friske?

"Godmorgen piger, er I klar i dag?" Det var vores træner Knud, som var kommet.

"Ja," råbte de andre.

Træneren kiggede på mig. Jeg kendte det blik alt for godt. Det var det blik jeg fik, hvis jeg så lidt for træt ud. Jeg skulle nok bare lige vågne ordenligt i løbet af den næste time.

Da alle var kommet kørte vi afsted. Vi skulle til fodboldkamp i Brøndby mod deres bedste piger. Vi skulle spille klokken ti, der var derfor vi skulle så mega tidligt afsted.

Da vi kom nåede frem, skyndte jeg mig over for at sige ordenligt hej til Trine og Helena. Det var mine bedste veninder.

"Er du klar?" spurgte Trine mig. Jeg hørte ikke ordenligt efter, så jeg nikkede bare som svar. Jeg havde nemlig fået øje på en vildt lækker dreng, med det lækreste brune hår, som stod omkring fem meter fra mig.

"Rikke, Rikke?" spurgte Helena.

"Undskyld," svarede jeg. "Men prøv lige at se ham der derovre, er han ikke bare lækker?"

Trine og Helena kiggede på hinanden. "Ej, helt ærligt Rikke. Han er fra Brøndby. De er bare så selvglade," sagde Helena. Han kiggede på mig, smilede og gik over imod os.

"Hej, jeg hedder Dennis. Hvad hedder du?" spurgte han. Han havde bare den mest perfekte stemme nogensinde.

Jeg kunne ikke få et ord frem. "Det er Rikke," sagde Trine.

Tak Trine, tænkte jeg. Godt du kunne sige, hvad jeg hedder, når jeg ikke selv kan.

Vi skulles mødes over ved træneren. Han snakkede løs om hvor gode brøndby var. Da han var færdig, gik vi ind for at klæde om. 

Vi var nu kommet ud på banerne, og begyndt at varme op.

"Taktikmøde!" råbte træneren. Vi løb hen til ham.

"Okay piger. Brøndby skal bare slås."

Vi var helt enige. Det var på tide at vi fik en sejr over de Brøndby-piger.

Vi stod nu klar og ventede på, at dommeren skulle fløjte kampen igang. Der lød start fløjtet, og kampen var igang.  Jasmin fik bolden, og aflevede til mig, Jeg driblede og driblede og skød på mål. Yes, jeg scorede!

De andre løb hen til mig for at juble med. Dommeren fløjtede af, og mit hold kunne juble. Endelig en sejr over Brøndby

Da kampen var færdig kom Dennis over til mig.

"Hey, hvis du er interesseret, kan du bare kontakte mig på det her nummer," sagde han, og smilede det sødeste smil, så man kunne se hans krid hvide tænder.

"Tak!" sagde jeg og smilede til ham.

"Hvor er det fedt!" sagde jeg til Helena og Trine, da de kom hen imod mig. Da jeg fortalte dem at Dennis havde givet mig hans nummer, blev de vildt sure. De fattede bare ikke at jeg gad at bruge min tid på ham.

Jeg fulgtes med Trine og Helena hjem. De var så glade, men jeg havde noget helt andet i tankerne. Nemlig Dennis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...