Best friends? {JB}

Luna Bloomsbury er en 16-årig pige fra Canada som er flyttet til Danmark for 3-4 år siden pga. hendes fars arbejde. Da hun boede i Canada var hun Justin Biebers bedste ven. De havde kendt hinanden siden de var helt små og været helt uadskillelige. Men fordi hun flyttede lige da han var ved at blive berømt, har ingen hørt om hende og hun lever et fredeligt liv i Danmark uden kontakt til ham.
Men da hun en dag hører at Justin skal spille i Danmark, i hendes by, mødes de igen.

7Likes
31Kommentarer
2781Visninger
AA

3. Kap. 2

 

”Mor hvornår er vi der?”

Jeg var meget utålmodig efter at komme ud af bussen som bare blev mindre og mindre for hvert sekund. Ryan (Good) sprang rundt, jeg sad i sofaen og min mor og Scooter stod og snakkede dæmpet. Så jeg kunne ikke høre hvad de sagde men jeg vidste at de snakkede om mig da de hele tiden skævede over til mig. Jeg havde også regnet ud hvad de snakkede om. Så dum var jeg alligevel ikke.. De snakkede om koncerten i Danmark. Og den var også ret speciel.  For selvom Danmark var lille, boede der en meget speciel person der. Som jeg tilfældigvis kendte ret godt.

Luna.

Vi havde ikke snakket sammen i 4 år nu. Og medierne vidste intet om hende. Heldigvis. Jeg ville hade mig selv hvis hun skulle efterfølges af paparazzier pga. mig. Min mor afbrød mine tanker.

”Omkring en halv time, Justin.”

Alt for lang tid. Jeg smed mine fødder op i sofaen og lagde hovedet tilbage. Da jeg lukkede øjnene var det første jeg så Luna. Sidst jeg så hende var hun kun 12. Det var jeg også selv på det tidspunkt. Gad vide hvordan hun så ud nu. Hun havde sikkert ændret sig meget. Det var jo alligevel 4 år siden vi sidst sås. Jeg kiggede ud ad vinduet på min kæmpe bus og så et ret flot landskab. Vi var på vej til Skotland og der var sne alle steder. Det flotte hvide tæppe havde dækket alt til. Og det var også ret tidligt om morgenen så der var ingen mennesker eller biler ude. Vi kørte forbi en mark med nogle heste der gik og rodede i jorden. Eller det lignede det i hvert fald jeg var ikke sikker da jeg ikke ligefrem var heste-ekspert.

Ryan hoppede op i sofaen og sad og kiggede på mig. Det blev faktisk lidt creepy efter et minuts tid hvor han næsten ikke havde blinket.

”Seriøst mand, gå væk!” sagde jeg for sjov og skubbede til ham. Han fortsatte med at stirre på mig, men jeg kunne se at han var ved at flække af grin. Og til sidst kunne han heller ikke klare det mere. Han begyndte at grine og det gjorde jeg også. Vi trillede ned på gulvet mens vi var flade af grin. Jeg vidste faktisk ikke hvad vi grinte af men det var bare sjovt. Ud af øjenkrogen så jeg at min mor og Scooter kiggede på os som om vi var nogle små børn der skændtes om en muffin eller sådan noget.

Efter lidt tid var vi faldet ned igen og min mor trak mig ned i den anden ende af bussen mens Ryan og Scooter snakkede om nogle dansere eller sådan noget.

”Justin, du er godt klar over hvor du skal spille den 1. april?” spurgte hun og kiggede bekymret på mig. Jeg vidste hvad der kom nu. Hun tænkte på Luna.

”Ja.” svarede jeg bare. Vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige. ”Tror du overhovedet hun kan huske mig mor?” spurgte jeg.

”Selvfølgelig kan hun det skat!” svarede hun men jeg kunne se på hende at hun ikke var overbevist. Det skulle hun jo sige.

Men hvad hvis hun havde ret? Hvad hvis Luna også tænkte på mig lige nu? Det ville være fantastisk, men sandsynligheden var ikke ret stor. Desværre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...