One Night Stand (JB) 4

Mon alting kommer til at gå godt for Cady, eller sker der mere drama og ulykke for hende? At være fanget i Miami, hvor man ikke har en særlig fed fortid, er måske ikke en særlig god fordel...

327Likes
734Kommentarer
92459Visninger
AA

12. Hmm...

Okay, Justin havde ret. Jeg havde ikke overskud til en skid. Jo, at sove. Hvorfor var jeg også så dum ikke at sove i flyveren?!
”Cady, du er nødt til at gå lidt hurtigere,” grinede Justin. Jeg åbnede mine tunge øjenlåg.
”Jeg er træt,” mumlede jeg og krykkede videre i et lidt hurtigere tempo, selvom mine arme efterhånden var slappe.
”Vi er henne på hotellet snart. Du skal lige overleve turen derhen,” sagde han. Jeg nikkede og lænede mit hoved op af hans skulder. Han gav min hånd et klem, da jeg begyndte at kunne høre snak – pigesnak/råben.
”Så går det løs,” mumlede Justin. Jeg så forvirret ud i luften, da vi drejede om et hjørne og så virkelig mange fans. Det var sygt! Og så stod de bare og snakkede fransk til ham – eller råbte. Men mine ører var bare for lukket til at høre det rigtigt.
Kenny kom hen til os og begyndte at snakke med Justin, om hvad han ville.
”Jeg tror bare, vi tager af sted,” sagde Justin, hvilket jeg var taknemmelig for. Kenny nikkede, og vi gik videre, hen mod udgangen.
Da vi kom ud, stod der flere fans. Et enkelt suk slap ud af mine læber af ren irritation. Det var måske en smule irriterende, at vi ikke kunne få fred...
”Je t'aime!” råbte han til fasene, da vi satte os ind i bilen. Det betød vist: Jeg elsker jer eller sådan noget...
Da vi endelig var på vej til hotellet, lænede jeg mig træt op ad Justin. Han sad og lagde sit hoved på min skulder. Vi sad bare og holdte i hånd...
”Skal vi sove, når vi kommer hen på hotellet?” spurgte jeg træt og så op på ham. Han smilede, så tænderne lyste op.
”Ja. Jeg skal lidt tidligt op, så jeg har brug for lidt søvn...” svarede han. Jeg nikkede kort.
”Hvis du vil, må du gerne komme med. Det er bare en lille privatkoncert.”
Hmm, skulle jeg det?
”Kan vi ikke snakke om det i morgen? Jeg er træt,” svarede jeg stille.
”Jo, selvfølgelig.”
Vi kom efter en halv time til hotellet. Og jeg tror aldrig, at jeg har boet på noget så luksuriøst før! Det var virkelig flot. Dog lagde jeg ikke rigtig mærke til så meget, da jeg var træt. Kenny og nogle andre talte med en receptionist og fik tildelt nøglekort, og Justin fik et til vores værelse. Hurtigt var vi deroppe – 3. sal. Justin kørte kortet igennem låsen, så døren åbnede. Han åbnede den og bød mig indenfor. Hurtigt tog jeg min kuffert, gik – krykkede – ind, satte den og smed mig hen på den store, dejlige dobbeltseng. Mm, det var godt! Jeg kunne høre Justins grin.
”Luk,” mumlede jeg. Han kom hen til mig og satte sig på min ryg.
”Justin,” sagde jeg, med hovedet ned i dynen.
”Ja, smukke?”
Han begyndte at massere min ryg, hvilket var dejlig afslappende.
”Du' dejlig,” mumlede jeg, selvom det ikke helt var det, jeg ville sige.
”I lige måde,” svarede han, kyssede mig i håret og fjernede sig fra mig. Jeg så op på ham og smilede svagt.
”Nå, vi må hellere komme seng,” sagde han og smilede. Jeg nikkede og rejste mig og gik træt ud på badeværelset, da jeg opdagede, at jeg havde glemt min tandbørste. Fuck det. Jeg tissede hurtigt og gik så ind igen til Justin, der var i gang med at klæde sig af. Jeg tog mit tøj af, smed det på gulvet og smed mig i sengen, med Justins blik på mig, hvilket jeg dog bare ignorerede. Jeg trak en dejlig dyne ind over mig og lukkede med det samme mine øjne. Det sidste jeg kunne mærke, var et dejligt kys, plantet blidt på min pande.

Jeg vågnede, da Justin ruskede blidt i mig næste morgen. Jeg var stadigvæk ret udmattet efter den lange flyvetur, og nu havde vi altså også kun sovet i fem timer, hvilket nok var normalt for Justin, men ikke mig!
”Cady, er du vågen?”
Jeg åbnede øjnene, og så ham se på mig. Han var allerede fuld påklædt og klar.
”Skal du med eller...?”
Han så håbende på mig, men jeg orkede bare ikke...!
”Øhm,” begyndte jeg, hvilket fik ham til at se lidt skuffet ud.
”Ja,” afsluttede jeg så. Han så med løftede øjenbryn på mig.
”Hvis du ikke vil, må du godt blive. Du skal ikke følte dig tvunget, fordi je...,” sagde han, hvilket fik den dårlige samvittighed til at bruse op i mig.
”Jamen, jeg vil gerne!” fastslog jeg, med et svagt smil på læberne. Jeg satte mig op og rettede lidt på mit hår.
”Men så gør dig klar. Vi skal køre om 45 minutter,” sagde han og kyssede mig på kinden hurtigt. Jeg rejste mig og gik ud på det store badeværelse, hvor jeg tog mig et dejligt bad. Så fandt jeg derefter hurtigt noget tøj; undertøj, et par jeans og en langærmet trøje med v-udskæring i blå. Jeg tog det på og redte så mit hår og lagde makeup. Der var gået en halv time, så jeg havde lige et kvarter til at spise morgenmad! Jeg fik hurtigt taget sko på og fat i krykkerne, og så var jeg på vej ned i lobbyen. Justin var allerede gået derned, så jeg skulle selv finde vej, hvilket gik okay. Jeg var ret betaget af det store hotel, der virkede rykkede! Jeg MÅTTE bare se mere på det senere!
Jeg nåede restauranten, da Justin så mig og rejste sig. Han kom hen til mig.
”Du ser godt ud,” smilede han og kyssede mig hurtigt på munden, imens ret så manges blikke hvilede på os.
”I lige måde,” svarede jeg. Vi begyndte at gå hen mod det store bord, hvor hele Justins crew sad, da jeg kiggede lidt rundt. Jeg blev ret optaget af et lille chokoladespringvand. Det så virkelig lække.... Av!
Det hele gik så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at følge med, men jeg kunne mærke lidt smerte i mit knæ og i min lænd. Jeg lagde mærke til, at jeg lå nede på jorden, indsmurt i et eller andet. Jeg så op på en tjener – ca på min alder, han så faktisk lidt sød ud... – der så undskyldende på mig.
”Det må de virkelig unds...”
”Hvad fanden har du gang i?” sagde Justin hårdt til ham og så på mig. Han rakte en hånd ned mod mig, som jeg tog imod og kom op på benene.
”Det var ikke min mening,” undskyldte han.
”Det var ikke din mening?” gentog Justin ondt.
”Justin,” sagde jeg og så hen på ham. Han så hurtigt på mig.
”Det var et uheld,” forsikrede jeg ham og så hen på tjeneren.
”Madame, det må de virkelig undskylde,” sagde han til mig. Jeg nikkede.
”Det er ok..”
”Cady, det er ikke okay!” afbrød Justin mig. Jeg så forvirret hen på ham.
”Hvorfor ikke?” spurgte jeg vantro.
”Han skal da ikke gå ind i dig og spilde cola eller hvad fuck det er ned af dig,” svarede han hårdt. Jeg løftede øjenbrynene.
”Justin, det kaldes for et uheld?! Det er noget alle gør,” sagde jeg lidt skarpt. Han himlede med øjnene og så hen på tjeneren.
”Jeg klager til din chef, og så er du færdig her!” truede han og trak i mig, så jeg snublede efter ham, med mine krykker i den ene hånd. Jeg rev den straks til mig, da vi var lidt væk fra tjeneren.
”Hvad har du gang i?!” spurgte jeg lavt, dog ret hårdt. Justin så hen på mig.
”Hvad mener du?”
Han havde ikke det lede udtryk i øjnene mere, nu var det bare normalt..
”'Jeg klager til din che...”
Jeg efterlignede hans stemme.
”Styr dig,” sagde han irriteret og gik videre. Jeg krykkede efter ham og hen ved bordet, hvor de andre sad.
”Hvad er der sket, Cady?” spurgte Pattie mig om og så på mit tøj. Ditto gjorde jeg, og jeg var våd af cola juice og en smule... yoghurt. Lækkert.
”Spørg den idiotiske tjener,” svarede Justin for mig, hvilket fik mig til at se hen på ham. Han så ikke på mig, men satte sig bare ned. Jeg sukkede og satte mig også ned.
Efter en akavet morgenmad, kom Justin og jeg endelig op på værelset igen. Jeg var lidt irriteret på ham.
”Du mente ikke, at du vil klage til chef, vel?” spurgte jeg. Han så hen på mig.
”Det kan du bande på, jeg gjorde,” svarede han kort.
”Justin, helt ærligt!”
Han kiggede med løftede øjenbryn på mig.
”Problem?”
At han kunne stå og sige... Det gjorde mig sur!!
”Ja?! Det var et lille uheld,” svarede jeg. Han himlede med øjnene.
”Justin, du gør det ikke! Han bliver fyret,” sagde jeg hårdt.
”Det er også det, der er meningen...”
Jeg gloede med store øjne på ham.
”Du er eddermandeme led... Bare fordi du er kendt, betyder det ikke, at du er i højere række end andre folk!”
Jeg vendte mig surt om og skred ud af døren – med mit 'lækre' tøj på.
”Cady, nu er du åndssvag,” lød der fra Justin, der kom ud af døren og efter mig.
”Nej, det er dig, der er åndssvag,” svarede jeg og vendte mig brat om. Han stoppede op.
”Hvorfor?” spurgte han irriteret.
”Fordi du vil klage om noget så latterligt,” sagde jeg flabet. Men helt ærligt, tror han, han er konge eller hvad?!
Det lignede, han skulle til at sige et eller andet, men han lukkede bare munden.
”Skal du med eller hvad?” spurgte han bare. Emneskift. Hvorfor gør han altid det der, når vi skændes?
”Jeg tror, jeg bliver,” mumlede jeg. Han nikkede kort og gik ind på værelset igen. Så kom han ud igen, denne gang iført sko og en cap. Han kom hen til mig med et lille kort i hånden...
”Her. Jeg fik det lavet for i går, så du kunne hygge dig lidt, imens jeg ikke har tid,” sagde han og stak et kreditkort frem mod mig. Jeg så forvirret op på ham.
”Mener du det?” spurgte jeg. Han nikkede. Jeg tog stille imod det.
”Ses,” sagde han kort og smuttede. Han gik forbi mig og var på vej hen til trappen.
”Justin!” sagde jeg, da han skulle til at tage et skridt ned af den. Han stoppede og så på mig.
”Du kan ikke bare gå, uden at kysse mig.”
Jeg kunne se et lille smil i hans mundvige. Han kom hen til mig igen.
”Sorry, jeg flippede ud, men den tjener...”
Jeg afbrød ham ved at kysse ham, da jeg ikke gad diskutere den tjener mere. Det kunne ligeså godt ødelægge vores 'ferie'.
Han trak sig væk.
”Vi ses,” sagde han kort. Jeg nikkede kort. Så smuttede han sin vej. Jeg vendte mig om og gik ind på værelset. Så fandt jeg noget andet tøj og tog det på. Eller, det blev til noget nattøj. Jeg var så træt, at jeg bare havde lyst til at sove igen. Jeg fandt min iPhone og satte hurtigt noget stille musik på, som jeg så faldt ret hurtigt i søvn til...

Jeg vågnede, da jeg hørte døren til Justins og mit værelse gå op. Og gæt hvem, der kom ind? Justin, selvfølgelig. Han så hen på sengen, hvor jeg lå.
”Hej,” sagde han og tørrede sig over munden med baghånden.
”Hej,” svarede jeg og satte mig op.
”Har du bare sovet hele dagen?” spurgte han og lukkede døren efter sig. Jeg tænkte lidt.
”Hvad er klokken?” spurgte jeg.
”Halv otte,” svarede han. Hold da op..
”Øhh, det har jeg nok,” sagde jeg og kløede mig uintelligent i håret. Han grinede og kom hen til mig. Jeg satte mig op og gav ham et kram. Han kyssede mig hurtigt på munden.
”Jeg savnede dig,” sagde han og lænede sig bagud, så han lå ned.
”Ehm, jeg har sovet... men i min drøm savnede jeg dig nok!”
Han grinede af mig.
”Hvad sker der i morgen?” spurgte jeg og håbede på, at han ville sige, at han havde fri, og vi kunne lave noget sammen...
”Jeg har nogle interviews og sådan lidt,” svarede han og aede min kind. Skuffelsen steg op i mig. Jeg troede, vi skulle lave noget sammen...
”Nå, okay,” mumlede jeg. Han smilede, så jeg tvang et falsk smil op.
”Cady?” spurgte han lidt efter. Det tyder ikke på noget godt.
”Mm?”
Han fandt den seriøse attitude frem.
”Jeg ville egentlig ikke sige det, men... Caitlin ringede til mig i dag.”
Jeg så seriøst på ham.
”Hvad sagde hun?” spurgte jeg, med en trang til både at få det at vide og ikke at få det at vide.
”Altså..”
Han kløede sig i nakken og sank en klump.
”Justin,” sagde jeg nervøst. Det her var langt fra godt!
”Hun sagde, at jeg skulle slå op med dig,” svarede han til sidst, i et stille toneleje. What?
”Hvad?” spurgte jeg skingert. Havde Caitlin sagde... at Justin skulle slå op? Med mig?!
En blanding af vrede og sorg steg op i mig. Og så røg en nervøs følelse op i mig. Hvad hvis Justin sagde, at han ville?
”Slår du op med mig?” spurgte jeg, så tårerne steg op i mine øjne.
”Nej,” svarede han hurtigt og skarpt. Han satte sig op med det vuns.
”Cady, jeg vil aldrig slå op med dig på grund af Caitlin!” forsikrede han mig. Jeg sank en klump.
”Men hvad sagde du så til hende?” spurgte jeg stille.
”Jeg flippede lidt ud,” mumlede han. Jeg sukkede.
”Det er min skyld. Jeg skulle aldrig ha' røg...”
”Cady, det er for sent nu,” afbrød Justin mig, så jeg så på ham.
”Og hun er alligevel for meget lige nu,” sagde han og tog mine hænder.
”Og tro mig. Jeg vil aldrig slå op med dig på grund af en så latterlig pige.”
Han kyssede mig blidt på munden, men jeg lagde ikke rigtig noget i det. Jeg var for chokeret, vred og ked af det.
Justin trak sig tilbage.
”Skal vi gå ned at spise?” spurgte han. Jeg var lidt sulten, så jeg nikkede kort. Jeg rejste mig og fandt et par løse hummel-shorts og en sort top. Det tog jeg bare hurtigt på. Så gav Justin mig sine krykker, og vi gik ned i lobbyen og ud i restauranten.
”Hvor er de andre?” spurgte jeg, da de ikke var at se.
”Ude at spise. Jeg ville gerne være sammen med dig,” svarede han, som om det bare var helt normalt, men jeg fandt det ganske sødt. Dog svarede jeg ikke.
Vi fandt et bord bagerst i restauranten og satte os overfor hinanden. Jeg tog menukortet og begyndte at glo det igennem, indtil jeg fandt noget, jeg gerne ville æde.
Vi bestilte og begyndte at snakke, snakke og atter snakke. Det var ikke kedeligt, jeg var bare træt. Enten har jeg sovet i for lang tid, ellers er det jetlag.
Da maden kom, snakkede vi endnu mere. Jeg var ved at falde i staver i hele tiden.
”Cady, hører du overhovedet efter, hvad jeg siger?”
Hov.
”Øh, ja!” svarede jeg og sprang op med hovedet, så jeg blev helt svimmel. Justin løftede øjenbrynene.
”Du ser træt ud,” sagde han. Jeg svarede ikke, men kom bare med et langtrukkent gab.
”Jeg er overhovedet ikke vant til at flyve,” mumlede jeg. Han grinede lidt.
”Nej, det kan jeg godt se. Det er ikke ligesom toglag, vel?”
Jeg så op på ham, da han nævnte 'toglag'. Det var min undskyldning nede i Miami. Lorte undskyldning.
Han sad med et smørret grin i fjæset.
”Ja, ja. Du var da så dum at spørge Pattie om det,” sagde jeg. Han rullede med øjnene.
Jeg smilede træt til ham og tog en tår af min cola.
”Skal du med i morgen?” spurgte han så. Jeg så på ham.
”Må jeg ikke shoppe i stedet for?” sagde jeg og smilede dumt. Han nikkede og tog en agurk i munden.
”Selvfølgelig. Men du skal bare ringe, hvis der er noget galt. Og passe på trafikken. Folk kører som sindssyge...”
Jeg nikkede.

Da vi havde spist, gik vi op på vores værelse. Vi ville bare slappe lidt af, eftersom klokken allerede var ni, Justin skulle ikke så sent i seng, og jeg var bare... træt. Jeg smed mig i den dejlige seng og greb far i fjernbetjeningen, der lå på det lille sengebord, der stod i Justins side. Så tændte jeg det store fladskærmsfjernsyn. Det stod på et eller andet program. Nyhederne. På fransk.
”Wtf,” sagde jeg dumt. Justin stod og så lidt betaget ud af det.
”De taler om, at der er en dreng, der er død,” sagde han. Jeg så hen på ham.
”Nå jo, du kan fransk,” mumlede jeg for mig selv og skruede om. Hen på en filmkanal. Den var heldigvis engelsk. Der var Charlie og Chokoladefabrikken! Kraf helvede, den skulle jeg se!
”Ej, Cady, det mener du ikke, vel?” sagde Justin og satte sig ned til mig i sengen.
”Jo, den er da herre god. Og ham Charlie er altså nuttet og sød,” svarede jeg, imens jeg så på skærmen.
”Er han mere nuttet og sød, end jeg er?” kom det fra Justin. Jeg så hen på ham.
”Nu' du dum,” mumlede jeg. Han grinede og trak mig ind til sig.
”Og du er dejlig,” sagde han og aede mig i håret. Jeg så op på ham og smilede. Hvilken anden fyr kunne være dejligere end ham?

Jeg vågnede op med mavesmerter. Selvfølgelig havde jeg fået menstruation, lige når jeg er i Paris. Det' så typisk. Jeg proppede en panodil i munden og sank den, imens jeg håbede på at få det lidt bedre. Jeg vendte mig om, så jeg kunne se ud af det store vindue, da jeg lagde mærke til, at der var et lille brev på mit sengebord.. Ved siden af det lå en virkelig smuk blomst, som jeg ikke rigtig tror, jeg havde set før. Jeg så på brevet igen. Der stod 'Cady' på det, hvilket fik mig til at læne ud efter det. Det var helt klart Justins håndskrift. Jeg åbnede det, imens et smil på mine læber fandt frem.
Godmorgen mus.
Vi skal ud i aften på
en romantisk date og
se Paris. Så vær klar
ved 7 tiden.
Glæder mig til at se
dig.
Elsker dig!
Justin.
Jeg smilede bredt og fik en varm følelse i maven, da jeg havde læst brevet. Hvor var det sødt. Jeg tog brevet ind til mig og blomsten hen til mig. Den duftede virkelig godt. Jeg satte den i mit hår og rejste mig. Så fumlede jeg mig ud på altanen og så udover Paris, den virkelig smukke by.
Et blik i mit hoved kom frem af Justin og mig, der kysser oppe i Eiffeltårnet. Hvis det skete, var en af mine drømme i hvert fald gået i opfyldelse.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...