One Night Stand (JB) 4

Mon alting kommer til at gå godt for Cady, eller sker der mere drama og ulykke for hende? At være fanget i Miami, hvor man ikke har en særlig fed fortid, er måske ikke en særlig god fordel...

327Likes
734Kommentarer
91177Visninger
AA

9. Happy day!!!

Og her var vi så. Ved lægen. Der var ikke så travlt, så vi kunne komme til med det samme inde hos en dr. Weasly.
”Det er da noget af et fald, du har haft,” sagde han til Cady. Hun sad på en seng, imens jeg sad lidt væk fra hende på en stol. Vi havde slet ikke snakket sammen, siden hun sagde, at hun ikke gad snakke med mig. Hun svarede ikke en gang lægen.
”Hvad skete der?” spurgte han hende, da han gik i gang med at undersøge knæet.
”Jeg faldt på en trappe,” mumlede hun.
”Hvornår skete det?” spurgte han og gjorde et eller andet, så man kunne se smerten i hendes ansigt. Hun bed tænderne sammen, kunne jeg se.
”I dag.”
Han så lidt op på hende.
”I dag?” gentog han. Hun kiggede ned på ham og nikkede. Så kiggede han på det andet knæ.
”Hvornår er det sket?” spurgte han.
”I forgårs,” svarede hun kort. Han nikkede.
”Har du ignoreret de smerter i dine knæ?”
”Ja, det er jo bare sår,” mumlede hun.
”Hm, ikke så vidt jeg kan se,” svarede han. Hun så forvirret på ham. Jeg håber ikke, at det er noget slemt.
”Dit knæ er blevet overbelastet, og at du så er faldet i dag, har gjort skaden meget værre,” forklarede han. Jeg kunne se panikken vokse i Cadys øjne.
”Hvordan værre?” spurgte hun langsomt. Han tænkte lidt.
”Vi skal ha' tørret al blodet væk, og så skal dit knæ røntgenfotograferes.”
Hun svarede ikke, men kiggede bare ned i gulvet. Jeg begyndte at føle, at det var min skyld, fordi jeg nævnte det med Selena...
Lægen fandt et masse rensemiddel og begyndte at tørre blodet væk fra Cadys knæ. Jeg kunne se på hende, at det gjorde virkelig ond, og så kunne jeg svagt fornemme nogle tårer i hendes øjne. Stille rejste jeg mig og gik hen til hende. Jeg tog hende i hånden og gav hende et klem, så hun kunne fornemme, at jeg var der, og så hun bare kunne klemme min hånd for at afvige smerterne. Så skulle han strække knæet ud. Cady havde siddet og grædt ret meget der. Hun havde ret store smerter, da han gjorde det.
Tyve minutter efter havde lægen taget et røntgenfotografi af knæet. Han kiggede lidt på billedet.
”Hmm, din knæskal har fået et lille brud...”
Jeg så op på Cadys reaktion. Hun stirrede bare livløst på lægen, som om hun egentlig bare ønskede at dø. Jeg aede hende hænd lidt med min tommelfinger.
”Det ser ikke helt så slemt ud, så du kan vælge at få en ortose – en skinne – på knæet. En behandling er ikke nødvendig.”
Fedt. Så skal hun gå med sådan noget lort, når vi skal til Paris. Hvis hun overhovedet stadig gerne vil med...
”Hvor lang tid skal jeg gå med det?” spurgte hun stille.
”Skinnen skal du have på, indtil knæskallen er helet igen.”
Hun så fortabt hen på mig. Jeg kiggede hen på lægen. Han fandt en skinne, som hun fik på. Hun fik også lidt forbinding på udenpå, og så fik hun et par krykker.
”Hvis der er nogle problemer, så ring til mig.”
Han gav os sit visitkort.
”Og så må i have en god dag,” sagde han.
”I lige måde,” svarede jeg og hjalp Cady ned fra sengen. Hun tog så krykkerne og begyndte at 'krykke' ud af døren, og hen til udgangen. Jeg fulgte bare tavst med. Jeg tydeligt se på hende, at hun var virkelig ked af det, der var sket, og endnu en gang steg skyldfølelsen op i mig.
”Klarer du det?” spurgte jeg. Hun nikkede kort, imens en enkelt tåre rendte ned af hendes kind. Hun krykkede videre og ud til min bil. Jeg åbnede hurtigt døren for hende, så hun kunne komme ind. Hun satte sig ind, og jeg lukkede døren. Så gik jeg hen på den anden side og satte mig ind. Jeg lukkede døren og tog sele på. Inden jeg startede bilen kiggede jeg over på Cady. Men hun så bare ud af vinduet, nok fordi hun ville ignorere mig. Jeg sukkede og startede bilen. Så begyndte jeg at køre af sted.

Cadys synsvinkel
Jeg kiggede ud af vinduet, imens Justin kørte roligt af sted. At jeg sad her med skinne og krykker, havde jeg slet ikke forestillet mig. Hvis jeg bare ikke var faldet... Jeg var så sur på mig selv. Og sur på Justin. Jeg var sur på alt og alle. Og jeg vidste ikke en gang, hvad mor ville sige. Hun ville garanteret ikke sige en skid.
Vi kom hjem, og jeg sprang hurtigt ud, selvom det var ret besværligt. Jeg krykkede indenfor og tog mine sko af. Så gik jeg op på mit værelse og smed mig opgivende i sengen. Justin kom op lidt efter. Han satte sig på sengekanten. Jeg kiggede ikke rigtig på ham, da han lige nu ifølge mig, var idiot. Enten vidste han godt, at han var dum, ellers var han sur på mig, for han snakkede heller ikke til mig. Ihh en perfekt dag!
Da de andre så kom hjem.. det var et helvede! Mor så mit ben. Hun havde selvfølgelig ingen kommentarer, hvilket jeg heller ikke havde forventet. Dog var Dave virkelig nysgerrig. Men jeg var for sur til at gide at tale med ham. Justin og jeg havde slet ikke snakket sammen, og det gik mig på!
”Der er mad!” blev der råbt nedenunder fra. Justin så hen på mig. Jeg sukkede og rejste mig fra sengen af. Ditto gjorde han. Vi gik/hinkede i tavshed nedenunder og ind til spisebordet. Mor og mine brødre sad der allerede. Der var så to frie pladser på langsiden, hvor Justin og jeg satte os.
”Hvad var det, der var sket med dit knæ?” spurgte Jake mig.
”Jeg faldt,” snerrede jeg. Aaron så lidt på mig.
”Nå, der er vel nok en, der har sit lort, hva'?”
Jeg gav ham dræberblikket.
”Aaron,” sagde min mor. Jeg kiggede hen på hende. Hun kiggede på mig, imens hun bare spiste.
”Nå, Justin!”
Mit blik faldt hen på Dave, der åbenbart ville have en samtale i gang med Justin.
”Ja?” sagde Justin med en lidt falsk, glad stemme. Jeg vidste, at han langtfra var glad.
”Hvad synes du om Miami?” spurgte Dave. Justin skulle til at svare, men jeg sagde noget før.
”Dave, han har sq da været her før,” sagde jeg. Justin ignorerede mig bare.
”Her er meget varmt. Og så er her flot. Men som Cady siger, har jeg jo været her før... bare ikke lige i dette område. Men her er dejligt,” svarede han Dave. Dave nikkede og smilede.
”Justin, kender du ikke nogle pæne piger?” kom det pludselig fra Aaron af. Det irriterede mig grænseløst, at de sad og spurgte om sådan noget lort.
”Jo da,” svarede Justin og grinede lidt. Han tog en tår af sin mælk og spiste videre. Jeg var slet ikke sulten...
”Kan du ikke skaffe mig nogle numre?”
Han blinkede dumt med det ene øje, hvilket jeg havde lyst til at slå ham over.
”Aaron,” sukkede min mor. Justin så hen på hende.
”Det er fint. Din mad smager dejligt, miss Jones.”
Argh, styr den høflighed, mand!
”Årh, pjat med dig Justin. Og kald mig bare Janice,” svarede mor. Justin smilede til hende.
”Det må du undskylde,” sagde han. Mor smilede til ham.
”Helt ærligt, hvordan gør du?” mumlede Aaron. Justin så forvirret hen på ham.
”Hvad for noget?”
”Det med damerne...”
Justin grinede lidt. Aaron så kort hen på mig. Jeg stirrede på ham. Hvad er det for et dumt spørgsmål?!
”Tja... jeg er mig selv,” sagde Justin. Jeg så lidt hen på ham. Han kiggede smilende på Aaron.
”Er det det eneste?” spurgte Aaron. Justin så på mig.
”Du kan vel spørge Cady.”
Aaron så også på mig nu. Jeg trak på skuldrende.
”Jeg tror bare, at vi skal lade Cady være,” sagde Aaron og kiggede på mig, som om jeg ikke hørte det, selvom han udmærket godt vidste, at jeg hørte det. Jeg kiggede irriteret på ham.
”Ja, helt ærlig, hvordan kan du klare hende, når hun har sit lort?” indblandede Jake sig. Det undrede mig, at mor ikke en gang brød ind. Hvorfor skulle jeg lige behandles på denne her måde.
”D..”
”Helt ærligt, piger ér bare besværlige,” afbrød Dave. De grinede alle sammen. Også Justin. Jeg så lidt hen på ham. Men han skænkede mig ikke et eneste blik.
”Dave, jeg tror altså bare, at Justin har Cady, på grund af hendes store patter,” hviskede Aaron til Dave.
De brød alle ud i højlydte grin. Især Justin.
”Tak for mad,” sagde jeg, også blev de alle helt stille igen. Jeg rejste mig hårdt op i stolen og gik så hen til trappen – så godt som jeg nu kunne.
”Cady, det var jo bare for sjov,” sagde Aaron inde fra stuen af.
”Ja, det er også virkelig sjovt! Er det nu jeg skal sige, at din pik er lille, i forhold til din store kæft?!”
Et par fnis kom inde fra dem, imens jeg med besvær kom op af trappen og gik ind på mit værelse. Der sad jeg bare, helt for mig selv, og surmulede. Jeg var irriteret over, at Justin bare sad og grinte sådan af mig. Jeg mener.. jeg havde jo ikke så store bryster. Str. C er da ikke så st... Årh, det havde sq da heller noget med det at gøre! Og jeg havde ikke en gang min menstruation! Det var jo for helvede fordi, at vi var uvenner! Men ærlig talt følte jeg bare, at alle var imod mig... Mor sagde intet til drengene, drengene sad og sagde alt muligt til Justin, og hvor fedt for mig er det lige? Ikke særlig fedt. Jeg lagde mig ned i min seng og glemte hurtigt alt om mit knæ, så da jeg skulle bøje det helt, gjorde det fucker ondt!
Jeg sukkede surt af alting. Hvorfor var alt og alle imod mig?! Det var noget fucking, pisse, pikke, lorte, ARGH!
Et varmt bad, var hvad jeg trængte til... Jeg rejste mig og gik ud på badeværelset. Jeg tændte for vandet i badekarret, puttede en del sæbe i, så der ville komme dejlige bobler og skum i, og tog mit tøj og skinnen af. Jeg satte også hurtigt mit hår op i en sjusket knold, så det ikke blev vådt.
Da badekarret var fyldt med vand, gik jeg stille i. Jeg lænede mig tilbage mod kanten og tog min iPhone, som jeg havde fundet frem, imens badet blev fyldt op. Jeg satte mit headsæt til og nød så sangen Right Here Waiting For You. Dog fik den mig bare til at tænke på Justin. Jeg... var så fucking sur på ham! At han stod og truede mig med at slå op og skride hen til den klamme ko – Selena – kunne jeg ikke glemme. Og han skulle i hvert fald ikke sidde og spille glad så, for det var alt andet, end hvad han var! God, det pissede mig af, mand!
Jeg skiftede sang til et eller andet rock lort. Det overdøvede mine tanker. Det gjorde mig faktisk tilpas. Selvom det var meget højt. Og skrålende. Og.. nej, det var ikke mig. Jeg sukkede og skiftede sang igen. Denne gang kom jeg hen på... Sugar med Flo Rida. Og det gav mig rigtig dårlig samvittighed. Den mindede så meget om Caitlin den sang. Hende har jeg jo ikke en gang mere... Hun er som en fremmed nu. Jeg har efterhånden ingenting. Ingen bedste veninde, ingen sød far, garanteret ingen kæreste. Jeg lænede mig opgivende tilbage, så mit hoved stødte ind i kanten af badekarret. AV! Hvis jeg er heldig, har jeg nok snart en hjerneskade.
Efter en times tid gik jeg op af badekarret. Jeg tørrede mig og tog noget nattøj på. Jeg havde lagt skinnen henne på min vasketøjskurv, da jeg absolut ikke havde tænkt mig at sove med den på. Men nøj, hvor gjorde mit knæ dog ondt. Det var virkelig forfærdeligt! Jeg lagde mig lidt i sengen lå med hovedet hen mod vinduet og så lidt ud af det, ud på den flotte himmel, der var oplyst af stjerner. Men selvfølgelig gik døren op, og jeg kunne ikke lade være med at blive en smule irriteret. Personen, som var Justin (kunne jeg se i vinduet). Han kom stille hen til sengen og satte sig i sin side.
”Sover du?” spurgte han.
”Næh,” mumlede jeg.
”Men du er sur,” sagde han.
”Og har jeg ikke en grund til det?!” spurgte jeg lidt hårdt.
”Cady, det var en for sjov samtale. Helt ærligt, du tager alting tungt...”
”Så jeg tog det altså tungt, da du sagde, at du vil tage tilbage til Selena, fordi hun er en meget bedre kæreste, end jeg er?!”
Jeg havde sat mig op og kiggede nu på ham. Han sukkede lidt.
”Cady, jeg var møgsur, så er det sq da klart, at jeg siger sådan noget,” sagde han.
”Okay. Så er det måske også klart, at jeg siger: Jeg. Hader. Dig.”
”Helt ærligt, styr dig,” svarede han irriteret. Jeg rullede med øjnene.
”Cady, helt ærligt, hvor gammel er det lige, du er?”
Han så endnu mere irriteret på mig.
”Justin, hvordan ville du have det, hvis din kæreste sad og talte om dine bryster, din menstruation og din kæreste bare sad og grinede af det, hva'?” spurgte jeg hårdt og højt.
”Cady, det var for helvede bare for sjov!”
”Ihh, det var sjovt, det kan jeg godt se,” sagde jeg sarkastisk.
Jeg vendte mig afvisende om og trak dynen over mig.
”Fuck, hvor er du irriterende,” mumlede han og rejste sig. Med et lille smækmed døren, var han ude på badeværelset.
”Jeg kan kun sige i lige måde,” sagde jeg for mig selv og rejste mig. Jeg gik hen og trak gardinerne for og lagde mig så tilbage i sengen. Jeg tog hurtigt min iPhone frem og tjekkede klokken. Den var halv tolv. Jubii, jeg havde snart overlevet en lortedag. Idet samme gik døren op til badeværelset, og Justin kom ind. Han tog sit tøj af og lagde sig ned i sengen, dog med et godt stykke mellemrum, væk fra mig. Jeg ignorerede det bare og begyndte at starte en samtale med Chris på min iPhone. Altså, Christian, Caitlins lillebror. Det var lang tid siden, jeg havde skrevet med ham, og forhåbentlig kunne jeg måske får ham til, at fortælle lidt om, hvordan Caitlin havde det..
Jeg sendte en almindelig sms og fik svar med det samme.
Chris skrev: Øhh hej Cady :D Det går fint. Hvad med dig?
Jeg svarede lynhurtigt, bare de normale ting. Jeg undlod at fortælle om, at Justin og jeg hadede hinanden lige nu.
”Hvem skriver du med?” spurgte Justin. Jeg så kort hen på ham. Han lå også med sin iPhone og sms'ede.
”En,” svarede jeg koldt. Han løftede øjenbrynene.
”En?”
”Kan det ikke være lige meget? Jeg blander mig heller ikke i dine telefonsamtaler.”
Det skulle jeg måske ikke ha' sagt...
”Nej, slet ikke,” svarede han ironisk.
”Justin, hold nu op for helvede,” sagde jeg irriteret.
”Det er sq da ikke mig, der bliver ved med at diskutere. Du kan bare svare mig, i stedet for at være sådan en mokke,” svarede han ligeså irriteret.
”Er jeg en mokke? Hvad er du så? En idiot?”
”Cady, hold nu kæft. Du er fandeme dum at høre på.” Han lagde sin iPhone på natbordet og slukkede for lampen, der lyste hele værelset op. Det gjorde mig sur. Jeg havde jo ikke bedt ham om at gøre det. Min iPhone brummede, og jeg åbnede hurtigt sms'en.
Chris skrev: Jeg så noget i et blad om, at dig og Justin havde været oppe at slå med nogle..? Er det rigtigt?
Jeg sukkede og svarede:
Du skrev: Ja, det er det desværre. Chris jeg tænkte på, om vi ikke kunne mødes og snakke en eller anden dag. Du er den eneste lige nu, der faktisk gider at snakke med mig...
”Kan du ikke lægge den fra dig?” spurgte Justin irriteret.
”Hvorfor?”
”Fordi jeg gerne vil sove, Cady. Det er ikke dig, der skal køre hjem i ti timer, med en sur mokke, vel?”
Jeg ignorerede ham og havde bare lyst til at irritere endnu mere. Så jeg gik ind i 'iPod' og fandt et klamt rock nummer, som min iPhone rockede til. Og det fik ham så til at kigge mega surt på mig.
”Nu stopper du fandeme,” sagde han højt og tog min iPhone ud af hånden på mig.
”Hey!”
Og det var så der, hvor Chris svarede. Justin gik ind i vores samtale.
”Justin, det rager ikke dig, de...”
”Hvorfor vil du snakke med ham?” afbrød han mig, med et lidt blidere toneleje.
”Hvorfor tror du?” spurgte jeg lidt skarpt. Han læste videre.
”Justin, stop nu.”
Jeg tog iPhonen ud af hans hånd.
”Så du synes, at han er den eneste, der gider dig? Men hvis du synes det, hvorfor smutter du så ikke også bare hen til ham. Så kan du jo også blive bollet fed og...”
Hans stemme var ret jaloux, men helt ærligt, hvordan kunne hán være jaloux på Chris? Jeg mener, vi var bare venner.
”Justin, styr dig,” sagde jeg irriteret.
”Hvorfor? Cady, jeg gider dig godt, men du er så fucking barnlig og lyver hele tiden. Og det irriterer mig,” sagde han.
”Ja, det var godt for dig,” svarede jeg flabet og svarede Chris med et, 'vi skrives ved senere'.
”Og du tager bare ikke en skid seriøst,” sagde han og vendte sig om – væk fra mig.
”Jo, bare ikke dig.”
Han svarede ikke, men jeg kunne lige se hans ansigt for mig – ved at råbe af mig. Men det gjorde han heldigvis ikke.
Jeg lagde mig lidt bedre til rette og tænkte på i morgen. De timer jeg skal køre i sammen med Justin, skal nok blive 'sjovt'.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...