One Night Stand (JB) 4

Mon alting kommer til at gå godt for Cady, eller sker der mere drama og ulykke for hende? At være fanget i Miami, hvor man ikke har en særlig fed fortid, er måske ikke en særlig god fordel...

324Likes
734Kommentarer
84788Visninger
AA

1. 'Hjemme' igen

Efter en enormt lang togtur til Florida, steg jeg endelig ud af toget, ikke så langt fra mit gamle hus. Wow, det var varmt! Jeg så mig hurtigt omkring. Der er ikke lavet om, siden jeg sidst var her. Jeg begyndte at gå hen mod vejen, da jeg så en velkendt dreng stå og sms'e. Dave. Han kiggede op og fik øje på mig.
”Cady!” råbte han og løb hen til mig. Jeg smilede bredt. Han kom hen til mig og krammede mig hårdt.
”Hej lillebror,” sagde jeg. Pludselig var jeg bare glad. Det var en hel lettelse at se ham.
”Pft, jeg er højere end dig,” svarede han og trak sig tilbage. Jeg rullede med øjnene.
”Så.. hvordan går det?” spurgte jeg. Han trak på skuldrende.
”Som sædvanligt.”
Jeg nikkede.
”Hvad med dig?” spurgte han.
”Helt fint,” løj jeg. Jeg havde ikke rigtig lyst til at fortælle ham om Justin eller Caitlin.
”Uhh, min søster er Justin Biebers kæreste,” sagde han med en pigestemme. Jeg grinede og slog ham let på skulderen.
”Hold kæft, eller vi bliver omringet.”
Han grinede lidt med.
”Du ser godt nok forandret ud,” sagde han så. Jeg så underligt på ham.
”Gør jeg?”
Han nikkede.
”Dit hår er blevet længere. Du er blevet mere spinkel. Du er blevet en smuk søster.”
Jeg smilede sødt til ham.
”Du er da heller ikke så værst.”
Jeg grinede lidt. Han smilede til mig.
Dave er min 15 årige bror. Han har brunt strithår, mørkebrune øjne, så er han høj og tynd.
”Hvordan går det hos jer?” spurgte jeg. Vi var begyndte at gå hen mod huset.
”Ikke særlig godt. Mor er mega stresset. Jake er hele tiden ude... jeg tror efterhånden, at han har flere end én kæreste, og Aaron gamer bare, og det driver mor til vanvid,” svarede han. Jeg nikkede svagt. Jake og Aaron er mine to andre brødre. Aaron er 16 år, og Jake er 18 år.
”Ville hun egentlig overhovedet have mig på besøg?” spurgte jeg. Han svarede ikke med det samme.
”Det var nu mest Aaron og mig, der sagde, at vi savnede dig. Men hun skal heldigvis arbejde hele ugen, så hun er ikke så meget hjemme.”
Perfekt. Min mor vil ikke en gang havde mig på besøg.
Vi kom til huset og begyndte automatisk at gå langsomt. Jeg kunne mærke en hvis vrede begyndte at stige i mig, eftersom jeg bare kunne mærke, at denne her uge ville blive et helvede.
Dave åbnede døren, og jeg kunne med det samme lugte den velkendte lugt af min familie. Jeg trådte indenfor og tog mine sko af.
”Hej!” råbte Dave. Med det samme kom Aaron løbende nedenunder.
”Hej, Cady,” sagde han glad og kom hen og krammede mig.
”Hey,” svarede jeg og kyssede ham på kinden. Han trak sig tilbage og smilede til mig.
”Lang tid siden sidst, søs.”
Jeg smilede lidt og nikkede.
”Hej, Cady.”
Åh nej. Jeg så hen mod køkkendøren, hvor min mor stod. Hun havde det samme gamle forretningslook – en skjorte, en nederdel, sorte nylonstrømpebukser og et par lidt højhælede sko med firkantet snude.
”Hej, mor,” svarede jeg. Hun vendte sig om og gik ind i køkkenet igen. Okay? Fed hilsen!
”Nå, du skal se dit værelse,” sagde Dave og trak mig med det samme ovenpå. Han åbnede døren til mit gamle værelse og gik ind. Der så virkelig anderledes ud, i forhold til sådan der så ud, da jeg flyttede. Jeg havde fået en ny seng, nyt skrivebord, en iMac, der var blevet malet, og så hang der billeder af min familie.
”Hold da op...” mumlede jeg. Dave så hen på mig.
”Det var mig, der foreslog, at vi skulle lave det om,” sagde han stolt. Jeg kiggede hen på ham og smilede bredt.
”Tak.”
Han smilede igen.
”Nå, du må være træt efter den togtur...” sagde han. Jeg nikkede kort.
”Jeg smutter også hen til en af mine venner. Så vi ses senere.”
”Hej.”
Han smuttede ud af værelset og lukkede døren efter sig. Jeg tog min jakke af og hang på kontorstolen. Så med jeg mig hen i sengen. Årh, den var dejlig! Jeg lukkede øjnene lidt, da jeg pludselig kunne høre en brummen fra min iPhone af. Jeg tog den hurtigt op af min lomme. En sms fra Justin. Alle tanker røg lige nu igennem mit hoved. Ville han slå op? Ville han hade mig? En nervøs klump samlede sig i min mave, da jeg åbnede beskeden.
Justin<3 skrev: Jeg så, hvad du havde skrevet på twitter... Undskyld, at jeg reagere sådan, men Cady, jeg prøver virkelig bare på at hjælpe dig, men det er som om, at jeg bare gør det værre. Jeg vil bare være en perfekt kæreste for dig...
Jeg fik det helt dårligt. Han prøvede jo bare at hjælpe. Og så var jeg et svin overfor ham. Åh gud, hvor er jeg dog dum!
Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle svare. Årh, hvis jeg dog bare ikke havde... ihh altså! Efter nogle minutter begyndte jeg at skrive:
Du skrev: Justin, det er ikke dig, der gør noget forkert. Det er mig, der er dum og egoistisk. Og jeg er rigtig ked af alt, hvad jeg har gjort. Og du er den perfekte kæreste. Jeg elsker dig over alt på jorden.
Jeg sendte beskeden og lagde iPhonen ved siden af mig og begyndte at stirre ud i luften. Togturen havde gjort mig virkelig træt, så ikke længe efter sov jeg.

Da jeg vågnede, var det helt lyst. Jeg satte mig hurtigt op og opdagede, at det faktisk var næste dag – onsdag. Shit, jeg havde sovet hele aftenen i går til i dag, morgen. Jeg kom hurtigt i tanke om, at jeg havde skrevet en besked til Justin, så jeg greb min iPhone og låste den op. Han havde svaret. Jeg åbnede tøvende beskeden:
Justin<3 skrev: Kan vi ikke snakke sammen? Bare hos en af os?
Shit. Jeg havde sq da ikke sagt, at jeg tog af sted i går til ham. Jeg var jo bare smuttet. Argh! Alt hvad JEG gør er forkert! Jeg tænker med røven.
Du skrev: Justin, jeg er hos min mor. Og kommer først hjem i næste uge. Jeg ved godt, at jeg ikke sagde farvel eller noget, men du var sur så... men kan vi ikke ringes ved?
Jeg sukkede og sendte beskeden. Jeg er så dum for fanden i helvede da.
”Cady!”
Åh nej. Nu råbte min mor. Endnu mere ulykke.
”Ja?”
”Kom ned!”
Jeg rejste mig fra min seng af og gik nedenunder. Hun stod som altid ude i køkkenet og drak kaffe.
”Hvad er der?” spurgte jeg. Hun så hen på mig.
”Din far har bedt mig om at snakke med dig,” sagde hun. Jeg løftede øjenbrynene.
”Om Penelopé,” sagde jeg til mig selv. Hun nikkede.
”Jeg ved godt, at du ikke er meget for, at han har fundet en anden, men...”
Jeg kunne godt se, at hun ikke havde lyst til at snakke om min far.
”Men du bør give hende en chance.”
Jeg rullede med øjnene.
”Cady, din far vil være meget taknemmelig, hvis du bare gav hende én chance. Hvis ikke det går, kan du bare... det ved jeg ikke. Det du nu plejer at gøre,” sagde hun. Jeg svarede ikke. Som om, at jeg gad at give hende en chance. Er de syge i bolden?!
”Ok,” sagde jeg kort. Min mor nikkede.
”Jeg har bestilt til nede i spacenteret til os senere,” sagde hun så. Jeg så hurtigt på hende.
”Det store?” spurgte jeg nysgerrigt.
”Ja. Klokken halv fem.”
Yay! Endelig en lidt fed ting. Det store spacenter er der, hvor jeg plejede at være med min mor, den gang vi var gode venner. Der fik vi altid massage, ansigtsmasker, gik i spabad og fik ordnet øjenbryn og negle.
”Fedt,” sagde jeg begejstret. Hun smilede svagt, hvilket jeg tror, er det første smil, jeg har set min mor komme med i de seneste år.
”Hvordan går det egentlig med ham, Justin?” spurgte hun af ren interesse. Wow, jeg er imponeret! Hun spurgte om noget, der faktisk havde med MIG at gøre.
”Helt fint,” løj jeg. Jeg havde ærlig talt ingen anelse om, hvordan vi havde det. Havde vi tilgivet hinanden? Hov, det kunne være, at han havde svaret mig.
Mor nikkede.
”Nå, jeg tager på arbejde nu. Vi ses i aften.”
Vent! Hvad?
”Skal du ikke med i spa?” spurgte jeg. Hun så på mig.
”Selvfølgelig ikke. Det er kun dig. Jeg har betalt. Du cykler bare derhen.”
Jeg stirrede lidt på hende, men nikkede så. Jaa, hvor fedt! Alene i spa. Great... Nå, men så kunne jeg måske bare tænke lidt på Justin.
”Farvel,” afbrød min mor mine tanker. Jeg svarede ikke, men betragtede hende bare smutte sin vej. Jeg løb hurtigt op på mit værelse, da hun havde smækket døren i, og fandt min iPhone. Han havde svaret!
Justin<3 skrev: Fedt -.- Jo, bare skriv, når jeg skal ringe.
Jeg svarede med det samme, at han bare kunne ringe, og lidt efter brummede min iPhone ret meget. Det var ham, selvfølgelig.
”Hallo?” sagde jeg dumt, som om han var enhver anden.
”Hey...”
Han havde en trist stemme. Min skyld.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, så jeg forholdte mig bare tavs.
”Er du der?” spurgte han.
”Øh, ja,” svarede jeg hurtigt og dumt. Typisk mig.
”Hmm...”
Åh, hvad skulle jeg dog sige?!
”Justin?” sagde jeg så.
”Ja?”
”Undskyld,” mumlede jeg. Ja, det var altså det eneste, jeg kunne komme i tanke om. Og desuden skylde jeg ham en undskyldning. I røret kunne jeg høre et suk.
”Vil du ikke nok holde op?” spurgte han så og lød som om, at han var ved at græde.
Han hentydede nok til rygningen...
Jeg tøvede. Jeg vidste jo ikke, om jeg kunne...
”Jeg...”
”Cady, please? Jeg vil ikke have en kæreste, der ryger. Og det klæder dig slet ikke. Please, for min skyld.”
Jeg bed mig i læben.
”Okay,” sagde jeg så. Han sukkede lettet.
”Tak,” hviskede han. Jeg svarede ikke.
”Justin.. kan vi ikke glemme det her? Jeg får det dårligt.”
”Jo, hellere end gerne,” svarede han.
”Dejligt. Hvad laver du?” spurgte jeg.
”Er lige kommet hjem. Har været i studiet siden i morges...” sagde han.
”Fedt,” mumlede jeg dumt. Det her føltes ret akavet.
”Hvad med dig?”
”Er lige stået op... Jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal lave,” svarede jeg.
”Hmm, du kunne ringe til Caitlin bagefter og give hende en forklaring. Det tror jeg, at hun vil blive glad for.”
Ville hun?
”Ja, det kunne jeg,” gentog jeg. Der var lidt tavshed, men den valgt Justin at afbryde:
”Cady, jeg har skrevet en sang til dig.”
Okay, emneskift?
”Har du?” spurgte jeg usikkert.
”Ja. Den.. handler i bund og grund om vores forhold,” svarede han.
”Altså.. den dårlige del?”
”Nej, selvfølgelig ikke. Bare om os. Og mine følelser for dig. Den kommer med på mit næste album.”
Wow. Jeg tror aldrig nogensinde, at en dreng har været så sød ved mig...
”Justin.. jeg ved ikke, hvad jeg skulle sige.”
Et lille fnis kom fra ham af.
”Vent med at kommentér den, til du har hørt den,” sagde han.
”Okay,” svarede jeg.
”Jeg savner dig,” mumlede han.
”I lige måde... Jeg vil gerne hjem. Jeg hader at være her. Min mor spiller sød overfor mig. Mine brødre er som sædvanlig søde, men... jeg føler mig bare ikke hjemme,” sagde jeg.
Han svarede ikke med det samme.
”Hvad med... i weekenden? Måske kan jeg komme derhen?”
Han lød selv meget begejstret for idéen, men faktisk var jeg ikke særlig begejstret. Jeg ville ikke have, at han skulle møde min mor, eller hvis nu vi så stødte ind i nogle af mine gamle venner...
”Øhh...” sagde jeg.
”Må jeg?” spurgte han og lød pludselig glad.
”Det... må du nok,” svarede jeg og prøvede at lyde glad.
”Fedt!”
Damn.
”Men jeg skal lige spørge mor først,” sagde jeg hurtigt, imens jeg faktisk inderligt håbede på, at hun ville sige nej, selvom jeg savnede ham.
”Okay. Skriver du så, når du har gjort det?”
”Ja, selvfølgelig,” svarede jeg.
”Godt. Men så smutter jeg nu...” sagde han.
”Okay. Elsker dig,” svarede jeg.
”I lige måde.”
”Hej.”
Jeg lagde på og sukkede. Jeg håber virkelig ikke, at han skal herhen! Det vil blive et helvede!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...