Når to liv flettes sammen ~~

Justine, er den smukke, populære, ondsindet, pige på hele skolen. Hun kan få alt som hun vil have det. Justines far, er den rigeste mand i byen, hvilket gør at Justine får alt hvad hun vil have.

Men hvad sker der, når Justine uforståeligt, skifter liv med nørden Rin?

3Likes
12Kommentarer
1396Visninger

2. Del 1

Jeg kiggede på den. Den var lille, den var pink, og den var som skabt for mig. Jeg kiggede på prisen. Sølle 5000 kroner, var ingenting. Vi var trods alt byens rigeste familie jeg skulle lige til at tage fat i den da Nina – den anden rigeste i byen, tog fat i den samme sekund som mig. Jeg hev i den og til sidst fik jeg den. ”Jeg vil have den her!” påpegede jeg overfor min mor. Min mor kom hen til mig og tog tasken op i hænderne. Hun kiggede lidt på den, og hendes øjne klemte sig sammen inde bag de små briller. ”Ej skat! Den koster jo 5000!” svarede min mor og kiggede på mig. Jeg lavede hundeøjnene til hende, og hun kiggede på mig. ”Så lad gå” sagde hun og gik hen til kassen. Så let som ingen ting. Jeg kunne få alle til at give mig hvad jeg ville. Nina så måbende efter mig, da jeg gik med den lille taske i hånden på vej ud af døren.

Da vi kom hjem, gik jeg på mit værelse og gik hen til mit spejl og poserede. Jeg kiggede på pigen i spejlet. Hun havde langt blondt hår, lange ben, og hun var hvad jeg kaldte smuk. Drengene ville falde for hende, hvis hun ikke havde en kæreste. Jeg gik ned i køkkenet, og tog et stykke pizza. Efter det, børstede jeg tænder og gik i bad. Efter det, tog jeg mit silkebløde nattøj på og lage mig i min store lyserøde seng, i mit store lyserøde værelse, med balkon udenfor.

Jeg vågnede ved at solen skinnede fra mit vindue. Jeg skyndte mig og tage tøj på, lægge make-up. Da jeg kom neden under lå der en seddel fra min mor hvori der stod hvor morgenmaden var, og at jeg desværre blev nødt til selv at gå i skole denne gang. Skulle jeg GÅ i skole? Jeg brokkede mig lidt men så gik jeg.  Jeg tog min taske, og så var jeg af sted. Da jeg kom til den gamle røde skole, var næsten alle kommet. Skolen fejlede ikke noget i sig selv, bortset fra alle de nørder der var her. ”Hej Justine,” ”Justine!” ”Hej søde!” kom det fra alle sider, da jeg trådte ind. Så kom min bedsteveninde Stina, og krammede mig. ”Hej smukke!” Sagde hun og kiggede på mig. ”Hej!” Svarede jeg. Vi gav hinanden de sadvanlige komplimenter, og derefter gik jeg direkte hen til Mikkel – min kæreste. Jeg lagde min hånd på hans brystkasse. ”Hej nuller, savnet mig?” Sagde jeg og lavede trut mund. Han skulle lige til at sige noget, da den nye pige trådte ind. Hun havde bøjle, fregner, kort hår, og total kikset stil. Hun fik meget opmærksomhed, af de fleste elever, hvilket bestemt ikke passede mig. ”Vent lidt..” Sagde jeg og mit smil forsvandt. Jeg forlod Mikkel, imens jeg satte kurs over mod den nye pige. Stina gik med mig, og Tanja som også var min gode veninde. ”Du der,” Sagde jeg til hende den klamme nye pige, og hun kiggede på mig. ”Ja dig,” Der dannede sig en stor kreds rundt om os, af nysgerrige folk. ”Hvad er dit navn?” Jeg kiggede på hende med et falsk smil. ”Julie” Svarede hun, og kiggede rundt på de spændte folk. ”Julie.. Tror du selv du kan gå i det dér? Det her, er jo ikke en konkurrence for kiksede folk, vel,?” Jeg sukkede dybt, som om at det her ikke var sket mange gange før, at sådan en lille nørd skal komme og tage alle folks opmærksomhed. Jeg kiggede direkte ind i øjnene på 'Julie'  ”Så jeg regner ikke med at se dig i det tøj igen, Julie” Sagde jeg, og tog armene over kors. Folk gispede, og så spændte på Julie. ”N-n-nej” Svarede hun og sank en klump. Jeg gik helt hen til hende. ”Og hvis du siger et ord om det her til lærerne, spreder jeg et ondt rygte om dig, og det vil vi vel ikke have, vel søde?” Hviskede jeg til hende. Hun nikkede uforstående, og Tanja og Stina fnisede. ”Jamen så ses vi, Julie” Sagde jeg og tog mit hoved væk fra hendes øre. ”Kom piger, vi har ikke mere at gøre her” Sagde jeg og viftede til de skulle følge mig. Folk fulgte efter mig, og nogle ville holde mine bøger hen til matematik, som altid. Jeg grinte ondt, og kiggede tilbage på Julie, der bare stod og gloede med åben mund efter mig. 

Fortovet var isglat da jeg skulle hjem, men der var endnu mere glat ude på vejen, så jeg holdt mig bare på fortovet. Et par meter væk kom en pige gående mod mig. En ret uinteressant lille grå mus med langt brunt hår og grå øjne, og så havde hun endda briller. Hun var helt klart fattig. Hendes tøj var udslidt og for småt. Hendes taske så ud til at hører til i 1800-tallet. Selve hendes holdning udstrålede fattigdom. Jeg havde kun hån tilovers for sådan et udskud. Hun rettede nervøst på brillerne og så ned da hun fik øje på mig. Jeg smilede. En taber som hende kunne ikke tåle min udstråling. I det at vi passerede hinanden gled jeg på en vandpyt der var frosset til is. Jeg faldt direkte ind i det tåbelige pigebarn foran mig. Med et hyl faldt jeg ned på det kolde fortov. ”Hvad tror du lige at du har gang i?” hvæste jeg vredt. Pigen så forvirret på mig. ”M-men det var ikke m..” ”Selvfølgelig var det din skyld! Fjern dig så!” afbrød jeg hende vredt. Jeg rejste mig op og skubbede hende til jorden igen. ”Tabere som dig burde ikke have lov til at mænge jer med folk som mig.” fnyste jeg. Jeg slyngede med håret og trampede væk.

Det eneste lys der var tændt i hele huset, var det i stuen. Det var helt klart min bror. Han gik ind for at man sparede på lyset. Jeg trådte ind i stuen med et lydløst støn, og ganske rigtigt, der stod han. Min bror så forfærdelig ud. Han havde ikke klippet sit hår. Det var langt og stod ud til alle sider.”Thomas!” udbrød jeg. Han havde stået med ryggen til, men vendte sig nu mod mig. ”Justine! Jeg troede ikke du havde så tidligt fri.” sagde han. ”Hvad laver du her?” spurgte jeg, stadig med det falske smil klæbende til mine læber. Han satte sig ned på vores sofa. ”Jeg ville bare lige hente nogle ting jeg havde glemt, og så ville jeg bare gerne se vores hus igen.” svarede han og lignede noget nær en trist hundehvalp. Jeg placerede min hånd i siden. ”Det er … godt at se dig igen.” sagde jeg med falsk begejstring. Han så op. ”Du behøver ikke at spille skuespil overfor mig, Justine. Jeg ved udmærket godt hvad i mener om mig.” sagde han træt. Noget indeni mig krympede sig. Mit smil stivnede. ”D-det var dig der besluttede at forlade os” stammede jeg. Til min overraskelse rystede jeg. Han så ned på sine hænder. ”Jeg kunne bare ikke klare al den.. falskhed.” svarede han. Jeg lukkede øjnene og tog mig sammen. ”Det er fint. Bare hent dine ting og smut.” sagde jeg og vendte ryggen til ham. Lidt efter hørte jeg sofaen give sig. Da han gik forbi mig, rullede jeg med øjnene og gik op på mit værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...