Just Another Bieber Story

Katharine er 16 og morder, men en dag må tage et valg.

8Likes
43Kommentarer
2774Visninger
AA

1. et

Jeg er 16 år og lejemorder.

Det hele startede med at  min far var lejemorder. Jeg havde aldrig kendt min mor. Og da min far pludselig døde kom der nogle mænd og hentede mig. Mig og min far var aldrig skevet ind i nogle steder, så på en måde eksisterede vi ikke. mændene tog mig med til et slags center for lejemordere. Det sted min far arbejdede for var et lejemorder firma. Pænt wierd, men sandt. Udover det har jeg faktisk et ret nomalt liv, jeg går på en normal high School og havde venner. Men aldrig tætte venner, bare nogle jeg var sammen med. Jeg var efterhånden blevet god til at dreje samtalen i en anden retnig når de spurgte til mig. Så fra 8:15 til 14:50 var jeg faktis hel nomal. Jeg så også nomal ud med mit brune hår og blå øjne. Jeg gik på den der morder-skole til jeg var 11 år. Nu fik jeg bare at vide når der var nogle folk jeg skulle dræbe. Jeg boede hos en flink dame der hed  Tiffany, hun vidste godt jeg nogle gange skulle... arbejde. Jeg prøvede alt hvad jeg kunne at blande hende uden om, da  det kan være meget farlig at være for tædt på mig. Det er over hoved ikke som i film at være lejemorder, jeg har ikke nogen maske på og jeg laver heller ikke ninja-teakwondo-karate på mine 'klienter'. For det meste sneg  jeg mig bare ind i personens hus i nomalt tøj, og så skød jeg ham eller hende. Der var overhoved ikke svært at dræbe folk, nej det var MEGET svære at bortføre. Man skulle jo hele tiden sørge for at personen ikke stak af. Alt imens jeg tænkte dette ringede min telefon, jeg var på vej hjem fra skole. "Hej det er Katharine" Jeg var opkaldt efter min oldemor. "Hej... Vi har en opgave til dig, tjek din mail når du kommer hjem" Det var en dyb mandestemme "Ok." Svarede jeg hurtigt. Jeg var ikke så meget for at  snakke med de andre, de fleste der arbejdede som lejemorder var  totalt skræmmene. Ja, undtagen mig og min far, vis man kunne kalde os nomale.

Jeg endelig ovre hos Tiffany, jeg åbnede hoveddøren og forsatte ud i entréen. "Hej Tiffany!" Råbte jeg "Hej, søde" sagde Tiffany da hun kom for at kig mig et stort kram. Tiffany var en meget barmhjertig dame, som aldrig var særlig glad for at jeg skulle på 'job'. Hun var nok ca. 70 år og havde langt fint sølvhår. Efter at have krammet Tiffany gik jeg op på mit værelse. Det var lille og der var ikke gjort særlig meget ud af det. Da jeg flyttede ind havde Tiffany prøvet at lokke mig til at bytte med hende, da hun havde det største værelse i huset. Jeg åbnede min lille bærbar, der var self. en mail. Der stod at jeg skulle bortføre en eller anden popstjerne aog at han hed Justin Bieber, og så hvor han var og hvornår jeg skulle slå til. der stod også at de var en eller anden rigmands datter der skulle have en koncert i fødsels dags gave. Og så da popstjernen ikke kunne komme skulle han åbenbart bortføres. Popstjerner virkede ikke så kloge, så det skulle nok blive nemt. Jeg skulle afsted allerede om 30 min. Det sværeste ville nok blive at sige farvel til Tiffany uden at vide hvide hvornår jeg ville komme tilbag. Jeg begyndte at tage noget helt nomalt tøj på og ligge et lag mascaere. Jeg skulle helst ligne en der skulle til koncert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...