Rævepigen

Sinopia er opvokset hos en rævefamilie da hendes forældre blev dræbt i en krig. da Sinopia blev 17 år, kom en ny dreng til hendes klasse. hun bliver forelsket men må ikke binde sig til folk i frygt for at få hemmelighede afsløret. Sinopia har et lidt andet udsende end alle andre mennesker, hun har øre og hale som ræve og det må ikke blive set.

5Likes
10Kommentarer
2162Visninger
AA

2. Den nye dreng

Da Sinopia blev sytten:

Jeg forlod hulen og gik i skole med hætten trukket godt op så man ikke så mine øre. min hale lå nede i buksebenet langs mit ben. jeg havde hygget mig sådan hjemme da Simon holdt min fødselsdag. Han siger min dag er den dag man kan se en speciel stjerne der lyser kraftigere end de andre. jeg sukkede højt da jeg kom til skolen. Den eneste grund til jeg var her var p.g.a. jeg skulle lære. jeg gik ind i klassen og satte mig på min sædvanlige plads. Mick kom hen og satte sig på mit bord. Mick var den dreng alle ville være venner med men ikke mig. Jeg måtte ikke. "Hey Sinopia der bliver holdt fest. kommer du med?" spurgte han og kiggede på mig. "Du ved godt svaret. Jeg kommer ikke til fester. Tænk du gider spørge" svarede jeg irriteret over han altid spørger om de ting."nå men tillykke" sagde han fornærmet."Hvor fra ved du jeg har fødselsdag idag?" spurgte jeg overrasket og han svarede kort inden han gik "det står på skolens side."

Klokken ringede og alle satte sig på deres plads. Læreren kom ind fem minutter efter og der blev helt stille. Hun havde en dreng gående bag sig og det var en der skulle starte i vores klasse. Læreren præsenterede ham og han fik en plads ved siden af mig. han virkede rigtig sød og havde et smil på læben men det var forkert. Jeg følte mig tilpas ved ham det har jeg ikke gjort før. jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. jeg sad bare og kiggede væk. Den dag skyndte jeg mig hjem og fik ikke lært noget da jeg ikke kunne koncentrere mig. Da jeg kom hjem gik jeg i seng med de andre og stod først op klokken 18:07.

Jeg gik straks hen til min bror Simon for at vide hvad det var der skete."Simon, jeg har oplevet noget mærkeligt. Der var den her dreng jeg blev tiltrukket af da jeg mødte ham. Det er der hele tiden og jeg kan lide hans nærvær" sagde jeg da jeg kom hen til den gamle ræv der bare lå i sin seng. "Hmm... sagde mor ikke noget om det da hun levede...nå ligemeget du bliver nød til at undgå ham" svarede Simon og havde sat sig op." Jamen hvorfor? jeg mener det kan jeg ikke bare sådan lige"
"Du ved hvorfor og det kan du godt"
"jamen jeg kan lide ham så kan jeg ikke bare undgå ham"
"jo du gider bare ikke"
"jeg kan da godt være sammen med ham"
"det er for farligt"
"mor ville give mig lov hvis hun var her"
"mor er her ikke og hun ville have du skulle være et menneske ikke sætte alles liv på spil"
"det er menneskeligt og jeg sætter ikke jeres liv på spil"

Jeg løb væk ud i skoven. jeg havde aldrig troet det ville være så slemt at være sammen med et menneske. jeg løb ud af hulen og ind i byen. mine øre og hale var stadig gemt godt væk bag hættetrøje og jeans. jeg løb ned i parken ved siden af skolen. jeg satte mig på en af bænkene og prøvede på ikke at græde. jeg vandt over tårene og begyndte at nyde stemningen af en god aften.

jeg hørte skridt ikke så langt væk og de var ret tøvende. jeg kunne hører meget bedre end normale mennesker fordi jeg havde ræveøre. jeg kiggede op og så drengen stivne på stedet. det brune strithår var sat op med gelé og hans chokolade brune øjne var nervøst rettet mod mig. han havde en hvid t-shirt på og et par jeans. hans gummisko var ikke snøret ondenligt i stede var snørebåndet stoppet ned i skoene. jeg smilede venligt og han tøede op. han gik til mig med raske skridt og satte sig.

"Hey jeg er Alexander men du kan bare kalde mig Alec eller Alex" sagde han da han havde sat sig. han sad i en afslappet stilling men armen over ryglænet og benene over kors. " jeg ved hvad du hedder men øh... jeg er Sinopia"
"er du ikke pigen ved siden af mig i skolen"
"jo"
"skal du nog...."
han nåede ikke at sige mere før jeg afbrød ham "nej jeg bliver nød til at gå jeg skal øh... spise."
"jeg kan købe en hotdog til dig hvis det er" tilbød han og så bedende på mig. Jeg bed mig i læben jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. "Nej tak jeg er øh..." jeg prøvede at finde på en undskyldning men var ikke særlig god "...kræsen så jeg spiser hjemme"
"skal jeg så følge dig hjem"
"nej tak jeg klarer mig"
jeg gik hjem af for at jage så jeg kunne få mad. jeg spiste helst kun råt kød så jeg kunne ikke bruge en hotdog fra kiosken.


kapitlet er længere end de andre bliver... bare så i er forberedt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...