So this is a beach?

Yeah, læs historien for at finde ud af mere x3 Har skrevet i 3. person, datid, og kontrollere en fjortenårig ved navn Christabel.

0Likes
0Kommentarer
1084Visninger
AA

1. So this is a beach?

Sandet føltes køligt imellem Christabels tæer. Hun havde taget sine converse af og var iklædt noget ret usædvanligt tøj, i forhold til det hun var vant til. Hun havde en kort, rødternet nederdel på og en løs, sort t-shirt, hvor der var en zombie på forsiden og på ryggen stod der: "How to escape.. me" med blodige bogstaver, der snørrede sig om den slanke ryg. Vinden virkede kølig mod hendes hud, dejligt kølig, og den pibende lyd af denne, blandede sig med lyden af de raslende bølger, der skyllede henover den sandede havbund, hvor der ikke lå én eneste sten eller musling man kunne træde på og komme til skade. Christabel stod godt 10 meter fra vandet, lyden virkede så ualmindeligt høje, her inde ved klippen, som hun stod lige under.

Hun følte sig som en del af vinden, som om hun blev virvlet lydløst afsted, selvom hun stod på det samme sted. Hun lagde hovedet tilbage og snusede den rå duft af tang og havsalt ind, en duft hun aldrig havde brudt sig om, men fundet beroligende. En knurrende lyd kom nederst fra hendes hals, som om hun var en tiger, der ville markere sig over for en anden, der var trængt ind på hendes territorium. Så rettede hun blikket op mod havet, og holdt øje med de sølvblå bølger, der bevægede sig i måneskinnet. Hun så hvordan det salte vand langsomt bevægede sig op på det gråhvide sandunderlag, for så at trække det lidt med og gøre det lag derunder vådt. Hun trådte langsomt et skridt frem. Hun bar en converse i hver af sine hænder.

Melodien af zombier der krøb sig af sted, der spiste børn og voksne, kvinder og babyer, deres skrig, deres hulkende lyde, kæderne mod stenene, piskeslagene mod den nøgne hud, hele den syge melodi var trængt i baggrunden og eksisterede ikke for hende i det ene moment, hvor hun stod og beundrede det sølvfarvede hav der kravlede op af bredderne og trak det med sig igen, som en desperat elsker, der slog armene om sit allersmukkeste kunstværk, sin bedstevenindes mand, og trak ham med sig ned i sengen. Duften fyldte hendes hoved og krop med en form for døs og hun lod langsomt øjnene glide i endnu en gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...