Blodtørstig

Hvorfor nøjes, når man kan have det hele? Den anderledes vampyr Chris har besluttet sig for at prøve noget nyt. I stedet for blot at slå et menneske ihjel for at få noget at spise, kan det måske lykkes at bruge det samme? Tanken har strejfet ham og nu vil han gøre noget ved det. Den unge og ikke mindst smukke Tanja, var på det forkerte sted og ikke mindst det forkerte tidspunkt. Hun bliver offeret for et helt nyt forsøg....

14Likes
19Kommentarer
2261Visninger
AA

1. Forandring fryder

Han havde længe holdt smerten inde. Ingen havde lagt mærke til noget… Dagen var kommet. Beslutningen var truffet, forandring fryder som man siger.

***

En kølig nattebrise ramte let hans ansigt, og legede forsigtigt med hans kulsorte hår. Et smil bredte sig over hans læber, da han så de lettere fulde mennesker boltre sig lystigt på gaden. De ville have været alt for nemme ofre, de kunne ikke engang stå på deres egne ben.

Han sank en klump i halsen, som han længe havde kæmpet med. De svage lygtepæle lyste, så godt de kunne, ned på fortovet hvor han satte sine fødder. Normalt ville han havde kastet en skygge, men det var ikke tilfældet her. Efter hans forvandling, havde alt ændret sig. Fra dengang hvor han selv var et offer, hvor han nu brugte sin tid på at finde et uskyldigt offer. Han tog sig til halsen med sin iskolde hånd, forsigtigt rørte han ved de to ar, han havde fået på den venstre side af halsen. Følelsen af biddet, smerten og ikke mindst magtesløsheden skyllede ind over ham, det var forfærdeligt – sådan en smerte havde han ikke gjort sig fortjent til. Faktisk havde han slet ikke gjort noget forkert, udover at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Normalt ville han aldrig gøre nogen fortræd, men tingene havde ændret sig og det var blevet nødvendigt, for blot at overleve. Han kastede et hånende blik hen imod de festglade mennesker. På en eller anden måde, så var de ikke gode nok, det ville være alt for nemt at tage sådan nogle som dem. Noget ungt, med mere liv i, ville nok mere være noget for ham. Førhen havde han været nødt til at tage nogle som dem, men det var bare ikke underholdende nok længere – det var alt for nemt.

Han gik ind på den første åbne bar han så, der var dæmpet lys og det hele så ud til at være den helt rette stemning han ledte efter. Det rødlige lys oppe fra baren, gav det hele en rolig atmosfære. Han spottede en ledig stol oppe ved baren, roligt satte han sig ned på barstolen og valgte at beholde sin jakke på, modsat mange af gæsterne. Det var en mandlig bartender, som var på vagt i aften. Det var ikke helt det han ledte efter. Nakken knækkede i takt med at han drejede hovedet, for at se om der var noget for ham. Hans blik faldt på en slank model, med langt brunt hår, som et dådyr i den sene aften belysning. Det var stadigvæk et nemt bytte, hvis hun bed på hans lokkemad. Han gjorte sig klar, som var han en jæger der satte en fælde op, der blev rettet på håret og det helt rigtige look var nu klart.

Det flakkende diskoteket lys, lyste ned på hende. Han strøg let hent over gulvet, og lige hen til hende. Blidt tog han hende i armen, og spurgte om hun havde lyst til at danse, og selvfølgelig havde hun det. Det var umuligt at sige nej til hans udstråling og charme. Hun var noget særligt, slet ikke lige så beruset som de andre. Stille trak han hende væk fra hendes veninder, som hun tidligere havde stået og danset sammen med. En af hendes veninder sendte hende et uroligt blik, men hun nikkede blot som svar og veninden dansede videre, som om intet var hændt.

Han lod sin hånd hvile på hendes hofte, og hun afslog ikke. Efter et remix eller to, besluttede de sig for at gå ud og trække en smule frisk luft. Hun kendte dørmændene, så det var ikke noget problem at komme ud af bagdøren. Han fumlede lidt i sin venstre jakkelomme, hvor han fandt en pakke Prince. Let slog han på pakken med den modsatte hånd, så der kom et par cigaretter ud. Han rakte en frem til hende, imens han selv kom én i munden. Hun nikkede blot som svar, og han godtog hendes svar. Hun holdt om sig selv, da hun ikke havde tøj på til at stå ude i aftenkulden. Efter noget tid i tavshed besluttede hun sig for at gå indenfor, hun tog i dørhåndtaget, men blev stoppet af en hånd.

Imens han holdt i hende smed han sin cigaret og tvistede den let. Han kiggede op på hende med sine brune øjne, som førhen havde set så imødekommende og venlige ud. ”Du kan lige så godt lade være med at gøre modstand” Sagde han med en hæs stemme, imens han klemte hendes arm. Det var tydeligt at se i hendes øjne at hun var utryg, hun kiggede nervøst rundt, men der var ingen til at hjælpe hende ud af denne situation. Hun sagde ikke en lyd, men hendes øjne fortalte det hele – frygt. Den uhyggelige tavshed blev brudt af et blødt vindstød, inde fra den mørke gyde. Hans blodtørst var ved at stige ham til hovedet, og bare det at kunne lugte hende tæt på sig, var en pinsel for ham. Han tog hende om nakken, som havde hun været en kattekilling. Roligt lukkede han sine øjne, og forestillede sig sin villa. Den lange grussti op til det smukke hvide hus, den grønne have der var plejet til den store guldmedalje og ikke at forglemme de mørke og dunkle rum. En underlig lyd, som hun aldrig havde hørt for og nok heller aldrig kom til, brød stilheden. Hendes blik blev sløret, og hun blev helt slap. Omgivelserne begyndte at danse for hendes syn, og det føltes som om hun skulle besvime – lidt efter lidt blev det hele sort…

Da hun endelig slog øjnene op, føltes det mest af alt som om hun havde sovet i flere uger. Hun strakte armene ud, og opdagede at hun lå i en blød himmelseng. Hun tog sig til hovedet, da hun havde en dundrende hovedpine. Der kom en dunkende fornemmelse nede fra halsen, som nærmest spredte sig hele vejen op i hovedbunden. Hun prøvede at rejse sig op, for at gå imod det store spejl som startede helt nede ved gulvet og fortsatte helt op til loftet. Da hun prøvede at rejse sig op, drejede hele værelset rundt. Det var umuligt at hole balancen, og hun blev slået ud af hovedpinen, som var ulidelig. Hun lå på gulvet og prøvede at rejse sig op. Efter flere forsøg, lykkedes det hende at komme på benene. Hun støttede sig til væggen, men hun tog hurtigt sin hånd til sig, da hun i al sin rædsel, så noget der kunne ligne et trofæ af et væsen. De livløse øjne stirrede direkte ind i hendes, og hvis hun ikke vidste bedre knurrede den ad hende. Et skingert skrig skar sig vej igennem hele villaen. Han, nærmere betegnet Chris, rejste sig fra sofaen med et bredt smil, det var dette øjeblik han havde glædet sig til. Hun gispede efter luft, da hun hørte trin på trappen. Hendes hukommelse var meget sløret, men der var alligevel noget der sagde hende, at de trin ikke kunne være en god ting. Med lange tunge skridt gik han op ad den tæppebelagte trappe. Han havde længe ventet på at en pige som hende, skulle falde i hans fælde. Han vidste udmærket, at hun var rædselslagen for ham og han nød hvert eneste sekund. Hans styrke var heller ikke til at tage fejl af; hans overarme var stramme af muskler, og det var tydeligt at se på ham at han nød det. Hun prøvede at kaste sig ind under sengen, men nåede det ikke i tide. Døren blev blæst op, som havde der været gennemtræk i huset. Hun tog hurtigt armene op over hovedet, som hvis taget var ved at falde ned i hovedet på hende. Hans klukkende latter kom hende i møde, og han gned sig i hænderne. Let bøjede han sig ned til hende, og tog et godt greb i hendes hår. Hun hvinede, og prøvede forskrækket at hive sig tilbage. Han holdt blot fast i hendes hår, og hun var nødt til at give op. ”Nu følger du bare med! ”Snerrede han ad hende. Hun prøvede at vride sig ud af hans greb, men det var helt umuligt. Den eneste lyd hun kunne høre var lyden af hendes hjerte, der overdøvede alt andet. Det var svært for hende at komme rigtigt op og stå, da han blot slæbte hende med, som vejede hun ingenting.

Han hev hende ned ad trappen, uden nogen hæmninger overhovedet. Så godt som hun nu kunne, prøvede hun at tage fra med hænderne, hun havde altid været slem til at få blå mærker. En underligt lugt spredte sig i villaen og hun blev døsig af lugten. Det var ikke en lugt hun kendte til, men det lugtede som noget mad. Den sneg sig op i næsen på hende, og næsten rev hende oppe i næsen. Hun gispede let efter vejret, da hun begyndte at trække vejret igennem munden. Han gav slip på hende inden de sidste par trin, så hun selv kunne gå ind i stuen. I stuen var lyset dæmpet, og ilden i pejsen var næsten gået ud. Gløderne lå og varmede lige så stille for sig selv. Væggene var malet i mørke farver, og det eneste lys der var, var en stor loft lampe og et enkelt ensomt stearinlys placeret midt på bordet.

Han pegede bestemt på stolen tættest på pejsen, ” Sæt Dem der... ” Sagde han med en rolig stemme. Hun satte sig panisk ned på stolen, og kiggede uroligt rundt. Det var ikke noget der gav hende tryghed, hun savnede sin varme seng. Aldrig før havde hun savnet sin bror, så meget som hun savnede ham nu. Normalt var han en plage, et af de familiemedlemmer hun forbandede langt væk – men mest af alt var han det familie hun havde tilbage. Siden at hun var flyttet, fra sin fødeby, havde familien ikke gidet hende. Det var imod deres traditioner at flytte væk, den eneste der havde set bort fra det, var hendes bror, Ricko. Hun tænkte tilbage på deres filmaftner, hvor de delte tæppet på sofaen og havde set en film sammen.

Hendes blik faldt på vinduet ude i gangen ved trappen. Natten var ved at tage til, og lyset udenfor var så småt ved at forsvinde. Der kom en underlig lyd udefra køkkenet, næsten som om at noget blev smidt eller tabt. Lyden af noget klirrende der ramte vasken. Den underlige lugt som hun havde stiftet bekendtskab med før, var blevet kraftigere. En pige, som ikke var større end en på 9 år, kom ind med to tallerkner. Der lå en lille klump rødt kød, og noget grønt dekoration ved siden af.

Hun nejede underdanigt for Chris, og satte først den ene tallerken hos ham. Tjenestepigen gik hen imod hende, og det var umuligt at se om hun prøvede at smile eller ej. Hendes ansigt var helt uden følelser, og hendes blege hud gjorte det nok heller ikke bedre. Til sin store forskrækkelse så hun at hun havde et par huller ved kravebenet, magen til hendes egne hun lige havde nået at skimte i spejlet. Efter et kort øjebliks øjenkontakt satte tjenestepigen, den sidste tallerken ned foran hende. Lige så hurtigt som hun var kommet var hun væk, men inden tjenestepigen vendte ryggen til Chris, nejede hun endnu engang og løb ud i køkkenet igen. Hvis tjenestepigen kunne, villet hun helt sikkert have lukket døren efter sig, men det var ikke muligt da døren var blevet fjernet. Hængslerne hang der endnu, men de så ødelagte ud. Hun så kort på ham, da han kiggede væk, men ellers prøvede hun at undgå øjenkontakt med ham, da hun ikke ville fremprovokere noget hos ham. Hendes blik faldt på et billede der hang på væggen, som mest af alt lignede noget et lille barn havde lavet. Der var en masse sort på billedet, og måske en enkelt lilla nuance eller to.

Han rejste sig en smule fra sin stol, og rakte ind over bordet, så han kunne nå flasken som stod på midten af det lange spisebord. Han tog fat i flasken med vin, og hældte den op i sit eget glas. Let drejede han vinen rundt. Det var rødvin. Han kiggede over på hende, hun så stadigvæk skræmt ud. ” Hvad hedder De? ” Spurgte Chris hende, det var faktisk nok noget af det pæneste han havde sagt til hende, siden de havde mødtes. ” Tanja ” Svarede hun kort, og kiggede afvigende ned i gulvet. ” Tanja… ” Gentog Chris tænkende, og tog endnu et glas til noget rødvin til hende. Han hældte langsomt den tykke væske op i hendes glas. Den blev hængende på siderne, som en god rødvin vist skulle. Gløderne var næsten gået ud i pejsen, da Chris skulle til at sætte sig. Da han havde sat sig, lukkede han øjnene kort, som om at han havde hovedpine. Let rørte han sig selv ved tindingerne, og masserede i små cirkler. Ind kom tjenestepigen fra før, hun gik målbevist hen imod pejsen. De udvekslede ikke så meget som ét blik. Hun satte sig ned på knæ, og pustede let til de små gløder, for at sikre sig at der blev ild igen. Tanjas kulør var ved at forsvinde, de let rødlige kinder var blevet næsten hvide. ”Nyder du dit ophold her?” Spurgte han, og af en eller anden grund kunne han ikke lade være med at smile, det var umuligt at sige om han faktisk mente det, eller om han var sarkastisk. Hendes fornæmmelse for dagene var også helt væk, og hun havde ingen anelse om der var gået få dage, eller flere måneder.

Tanja nikkede blot som svar, da hun ikke følte for at indlede en samtale med ham. Hun mente at der måtte være en grund til at hun ikke kunne huske noget, og hendes blå mærker gav hende ret. ”Du siger godt nok ikke så meget, ” forsatte han. På en eller anden måde var han bare ikke den samme person som da Tanja først var blevet ført hertil. ”Jeg ville da sætte pris på hvis vi kunne føre en samtale” hans stemme var næsten opgivende og han trak let på skuldrene, imens han lod et suk slippe ud igennem hans læber. Hun kunne bare ikke rigtig få sig selv til det, hvad var grunden nu pludselig til at hun skulle til at underholde ham? ”Har du ikke noget at sige som kunne bryde stilheden?” spurgte han med en anelse af venlighed i hans stemme.

Tanja rejste sig brutalt fra bordet, og i det hun passerede bordet, hang duen fast. Hun fortsatte dog med at gå på trods af det, så hendes glas med vin væltede og farvede hurtigt den ellers hvide dug rød. Chris sad blot og stirrede opgivende på hende, men lod hende gå. Arrigt trampede Tanja op ad trappen, men lyden af hendes trin blev dæmpet fordi trappen var tæppebelagt. Hun kiggede ned på tæppet, og så et slags mønster der gik igen og igen. Ude langs guldkanten var der et slags våben skjold. Det var umuligt at sige hvad det skulle forestille, men det måtte have en form for betydning.

Hidsigt kastede hun sig op i den himmelseng hun tidligere var vågnet i. Hvad fanden bilder han sig ind! Tænkte hun, imens hun mest af alt bare havde lyst til at skrige det. Hun prøvede at trække vejret roligt. Efter et par dybe indåndinger satte hun sig op på sengen. Det store spejl genspejlede hende, og forsigtigt kravlede hun ned i fodenden af sengen for bedre at kunne se sig selv. Hun lænede sig endda en smule ud over sengekanten imens hun rørte ved sit nye ar midt på halsen. Langsomt sneg hun sig ud af sengen og gik helt tæt på spejlet. Arret buede ud ad, og måtte have været gammelt. De to huller sad parallelt og havde tydeligvis været dybe. Forsigtigt lod hun en finger glide over det og det gav hende kuldegysninger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...