Theo

En kort historie om timerne efter at fjendtlige fly har bombet den lille havneby Sankt Porto. Dette er langt fra et af mine bedste værker, men den blev skrevet som en stil til emnet "Krig & Fred" og jeg fik positiv respons fra min lærer.

3Likes
1Kommentarer
1108Visninger
AA

1. Melodien af en vuggevise

”Chloë? Chloë!” skreg jeg af mine lungers fulde kraft, men jeg kunne ikke hører min søster svare. Jeg vendte mig, mod den ruin der for få timer siden havde været et nydeligt gammelt teater. Tårerne fyldte mine øjne, ved tanken af at min søster måske lå begravet under murbrokkerne og måske endda sammen med Mathéo. ”Theo? Mathéo!” skreg jeg nu, men heller ikke min seksårige nevø svarede mig. Støj og gråd lød fra hele byen som følge af bombeangrebene et par timer forinden, og der lå sikkert flere hundrede mennesker under mursten og væltede træer og boder her på markedspladsen foran byens teater. Men med et hørte jeg en anden lyd, en melodi. Jeg satte hånden for munden, for ikke at indånde for meget støv og snavs som svævede rundt i luften, og fortsatte så i retning af melodien. Jo tættere jeg kom på, jo bedre kunne jeg hører at det ikke var en melodi, men en sang. En barnestemme som sang. Og der, i ly af en væltet bod, sad Mathéo. Han sad med hænderne i sit skød og aede et eller andet, mens han tranceagtigt sang ”Sleep Sleep, Oh Dream Little Theo”, en vuggevise mig og Chloë havde lært ham

”Mathéo?” hviskede jeg og bevægede mig langsomt tættere på. Han drejede skræmt hovedet mod mig, og de store brune øjne fyldtes med tårer, da han fjernede sine hænder, så man kunne se hvad han gemte i sit skød. Jeg gispede næsten lydløst da jeg så Chloës livløse krop ligge med hovedet op af Mathéo. ”Chloë,” hviskede jeg og satte mig på hug ved siden af. ”Hun er i himlen,” sagde Mathéo og aede hende en sidste gang over håret, inden han stille lagde hendes hoved ned og rejste sig op. ”Er du okay Matheo?” spurgte jeg, men han svarede ikke. ”Theo?” hviskede jeg og tog fat i hans arm for at vende ham mod mig. ”Hun er i himlen,” sagde han og faldt grædende sammen i mine arme.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...