Dødens Kys

17 årige Rosie mister begge sine forældre i en brand, og efter at hun begynder at miste brudstykker af sin hukommelse føler hun ikke længere at der er et liv for hende. Men da hun møder den jævnaldrende Damian, begynder hun at få livsglæden tilbage, og tro på at det måske stadig er muligt for hende at elske.

4Likes
6Kommentarer
1772Visninger
AA

3. Prøver at glemme...

Jeg vågnede i min mors gamle værelse, jeg kikkede mig uroligt omkring. Jeg vendte mig forvirret om, og prøvede at komme i tanke om det mareridt der havde gjordet at jeg var vågnet, gispende efter vejret, med sveden pillende ned af min pande og ryg. Men erindringen om drømmen var forsvundet så snart at jeg slå øjnene op. Jeg gabte og strakte mig søvnigt. Min ankel stødte på noget hårdt, jeg flyttede den hurtigt og gned den ømt. Før jeg satte mig op, og fjernede dynen så jeg kunne se hvad det var jeg havde stødt på. Jeg kikkede overrasket på den smukke sølv medaljon, og åbnede den forsigtigt inde i den var et billede af min mor. Tårerne begyndte at flyde ned af mine kinder og jeg tørrede dem forlegent væk. ”Så du husker det?” Bedste kom gående ind med en rædselsfuld trøje hen over armen. ”Ja” snøftede jeg stille. ”Her tag det her på” jeg kikkede skeptisk på hende. ”Bare rolig det er kun midlertidigt, jeg har fået overtalt Miranda til at spørge sit barnebarn Gabrielle om hun vil tage på shopping sammen med dig, mens jeg er på politi stationen. I morgen kan du starte i skolen”  Jeg nikkede træt jeg orkede ikke at forklare hende at shopping ikke ligefrem ville hjælpe på mit humør. Og da slet ikke sammen med en fremmed ”Når, ja foresten. Gabrielle har spurgt om du gerne ville have et lift i skole i morgen. I kommer til at gå i samme klasse” Men på den anden side, hvis det vidste sig at vi kunne blive nogenlunde venner så ville jeg ikke bare have en guide på skolen, jeg ville også glæde Bedste og give hende følelsen af at hun går det rigtige, selvom ”det rigtige” er det modsatte af hvad hun gør. ”Det lyder rigtig hyggeligt, Bedste. Det vil jeg rigtig gerne” jeg smilede og gjorde mit bedste for at få det til at se så ægte ud som muligt. ”Perfekt” kvidrede hun mens hun gik om på den anden side af skillevæggen i de få sekunder hvor hun ikke kunne se mit ansigt, følte jeg hvordan smerten bredte sig i min mave. Jeg klamrede mig til sengebordet og hulkede stille. ”Her skat, du kan tage dem her på sammen med trøjen” jeg skyndt mig at dække min halvnøgne krop med tæppet og smilede til hende. Det her var en smule bedre et par klassiske sorte cowboy bukser og et par læder støvler. ”Tager du tøj på så går jeg ned og laver noget morgenmad” jeg nikkede lettet, jeg var faktisk sulten. Min mave knurrede sammentrykkende. Jeg lo, ”skynder mig”. Jeg hoppede op af sengen og kyssede hende på kinden. Bagefter gik jeg ud på badeværelset for at skifte tøj ”Der ligger rent undertøj i kurven under vasken” råbte Bedste før hun gik ud af døren og lod mig alene. Jeg forsøgte at holde kvalmen tilbage mens jeg kikkede mig i spejlet. Min hyggelige tynde krop var.... klam. Det måtte åbenbart havde taget hårdt på mig at ligge på hospitalet i tre måneder. Nu forstår jeg bedre hvorfor Bedste er så vild efter at få nogen mad i mig. Jeg sukkede og vender mig væk fra mit spejlbillede. Trak bukserne på, kæmpede med at få mine fødder ned i de stive støvler og gik med faste skridt ud på gangen, jeg begyndte stille at gå ned af trappen mens jeg trak trøjen hen over hovedet. For enden af trappen tog jeg et hurtigt kik i spejlet. Så slemt så det da hellere ikke ud? Men mit hår, havde set bedre tider. Jeg tog en af de hår elastikker som jeg havde rundt om håndledet og samlede mit hår i en løs knold i nakken. Da jeg kom ind i køkkenet stod Bedste ved komfuret. Mmm... jeg indåndede den dejlige duft af røræg og bacon. Jeg skyndte mig ind køkkenet men stoppede øjeblikkeligt op  da jeg så at der sad en blond pige på en af stolene ved køkken bordet. ”Orhh... Rosie min skat, hils på Gabrielle, hun kom lidt tidligere” smilede hun. ”Ja, jeg håbede at der stadig var lidt mad” lo Gabbe og nikkede mod fadet med æg og bacon. Jeg stod og stirrede, slugte fadet med øjnene. Jeg skyndte mig at sætte mig ned, på stolen overfor Gabbe, og begyndte at øse æg og bacon op på tallerknen, og appelsin juice i et af glassene, der stod på midten af bordet. Imens min mave arbejdede kom jeg til at tænke på at jeg ikke anede hvor længe siden det  var at jeg sidst havde fået så lækker morgenmad, de tre måneder på hospitalet og min skelet krop, var svar nok for mig. Jeg skubbede hurtigt den ubehagelige tanke fra mig. Og begyndte i stedet at studere Gabbe. Hun lignede den der type som mine fleste venner fra ”mit gamle liv” havde været – tænk at jeg kaldte det, det? – En stram hvis T-shirt et par læder bukser og rosa sandaler. Hendes lange lyse hår hang som et slør om hendes sol gyldne hud. Hendes smukke brune øjne var omkradset af en million kastanjebrune øjenvipper, og hendes lyserøde læber var indsmurt i gloss. Jeg følte mig straks som et misfoster og ville ønske at jeg havde bare en smule mascara at tage på. Men eftersom at jeg ikke engang ejede et par sokker, som kom hun nok til at overstråle mig resten af dagen. Jeg kunne ligeså godt vænne mig til det. ”Kan i piger have en hyggelig dag?” smilede Bedste. Næppe. ”Jeg bliver nød til at tage toget om fem minutter hvis jeg skal nå at være på stationen klokken 12” ”ses piger” hun kom hen og kyssede min pande før hun hviskede fem ord i mit øre ”Jeg er stolt af dig” jeg smilede og klappede hende på skulderen ”Jeg prøver” ”Du klare det fantastisk min pige” jeg skar ansigt det skulle jeg vidst lige vænne mig til. ”Ses Bedste” hun smilede stadig da hun lukkede døren bag sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...