Er du mørkeræd?

Amy er en pige lige skal til at fylde de tretten år, Amy vil have sit første kys, job, drikke og tilsyneladene en god varm dag.
Amy har en bror som flyttede hjemme fra for mange år siden, de har intet hørt fra ham, men hver aften drømmer Amy om ham - og kan se hvor han er.
Men en dag beslutter Amy og hendes venner sig for at spille ånden i glaset, tør du læse?

1Likes
1Kommentarer
855Visninger
AA

1. Spørgejørgen.

Dette er min første novelle, så venligst ikke svin den til. ;)
Personerne finder i sikkert også ud af lidt efter lidt.

'Amy, vågn op du skal i skole!' Jeg rettede på mig, strækte ud og kiggede på ham.
'Hvorfor skal jeg i skole, lærer ting som jeg godt vidste i forvejen?' Tøvede jeg med stirrende blik.
Han lænede sig frem mod mig, 'det tror jeg godt du ved' han gik ud med slaskende skridt. Min fod rørte mit kolde gulv, en kuldegysning gik gennem hele min krop - jeg tog min anden fod ned, og traskede over til mit vindue. 'Om to dage er det min fødselsdag, lad der nu ske et mirakel'. Jeg gik stille over til mit skab, og tog det på som jeg kunne nå i skabet. Min far råbte nede fra køkkenet af 'Amy så er der mad!' Jeg nikkede for mig selv, 'jeg kommer far' jeg tog lige en børste med og børstede hår hele vejen ned af træpperne.
'Når, hvordan har min lille prinsesse det så?' Han smilte mens han vendte et spejlæg. 'Fint far, som altid' jeg tøvede og kiggede væk. 'Er det Thomas igen?' Jeg rejste mig og gik over og tog jakke og gummistøvler på, det havde jo trosalt regnet hele morgnen.
Jeg gik ud og råbe farvel, jeg gik to skridt væk fra huset da jeg hørte Karoline over fra den anden side af vejen, 'Hej Amy' råbte hun af glæde. Mine øjne kørte i hendes retning - til sidst stod hun foran mig.
'Kan du være sammen idag Amy?' Jeg rullede øjnene og rystede på hovedt, jeg gik videre i ansgt for hun skulle gå efter.
'Hvorfor?' Jeg blev irriteret og svarede bare 'jeg kan bare ikke idag?' Hun blev mobset og gik sin vej. Jeg gik op mod skolen selv om der stadig var en halv time til vi skulle komme. Jeg satte mig op på gyngerne og gyngede lidt for mig selv. Det var rart nogle gange bare at være alene - og kunne snakke og forstå sig selv ret. Jeg nynnede min ynglings sang og gik af gyngen.
Min mobil vibrerede - Josephine ringede, jeg tog den og svarede hej.
'Hej Amy, jeg har tænkt over det med din bror..' Hun lyd glad og fortsatte, 'kender du det der hedder ånden i glasset?' Jeg tænkte..'Nej.. Jo jeg har hørt om det' 'Okay vi mødes henne ved den store rutcebane. Hun lagde på uden noget farvel eller kyskys. Jeg gik over til mødestedet, hun var ikke kommet endnu, men lidt efter lidt kom hun susene med en pose og sin skoletaske.
'Hey smukke' råbte hun og kravlede op på rutcebanen, derop hvor jeg stod. 'På din fødselsdag skal vi se om vi kan komme i kontarkt med din bror!' Jeg tøvede 'Jose, kan man ikke kun gøre det med de døde?' Hun kiggede på mig med store runde øjne. 'En.. En edderkop' væsede hun af mig, 'hvad fabler du dog om Jose?' Jeg kiggede på mig selv intet var der at se. Hun pegede op på min pande, en edderkop havde sat sig på min pande om bidt et lille hul. Jeg gjorde ikke noget men stod helt stille, jeg var så skrækkenslagen for edderkopper at jeg besvimede. Da jeg vågnede senere var Josepine gået sin vej, og efterladt mig her ALENE alt var .. Så trist når ingen børn legede. Jeg gik ned af rutcebanen og gik hen foran et vindue for at se mit spejlbillede. Den sad der ikke mere, men et hul lige midt på panen havde den lavet. Jeg kunne da ikke.. Jo men.. Nej.. Jeg tog store skridt hjemad og håbede far var hjemme fra arbejdet. Jeg var halvejs da jeg besluttede mig for at ringe til Josephine. Hun tog den med det samme 'Hallo det er Jose..' Hun nåede ikke at snakke. 'Hvad bilder du dig ind, du efterlader din bedste veninde på den forladte legeplads?' Jeg lød sur er radseri. 'Jamen, jeg skulle jo ind til time' hun regnede med hun kunne slippe for den femogtyveøre, men nej 'Hvad med mig? Skulle jeg da ikke til time eller hvad?' Hun lagde på, hun fatter bare ikke at hun ikke er den eneste person på denne klode. Jeg var hjemme og gik ind af døren. 'Hvor har du dog været skat?' Kom min far løbene over til mig og spurgte, lang historie far. Jeg gik op af trapperne og ind på mit værelse. Bekymred far duer bar ikke, så jeg gik tideligt i seng uden aftensmad.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...