VIld med blod.

Maya er en 16 år pige, der ikke er som alle andre. Hun har en dyster hemmelighed. Alle de andre piger på hendes alder er vilde med sprut, men hun er vild med blod.

14Likes
34Kommentarer
3921Visninger
AA

16. Løgnen.

Da jeg kom tættere på Jonas, ramte hans duft mig pludselig. Det var som at få et hårdt slag i hovedet. Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne tilgive mig selv, hvis jeg nogensinde gjorde Jonas fortræd.

Jeg stoppede op, tog en dybindånding og humpede videre over til ham. Jeg havde svært ved at styre mig og min mund begyndte at løbe i vand. Jeg slikkede mig om munden og mine hugtænder skød frem.

Jonas kiggede på mig med angst i blikket. Han syntes sikkert, jeg var et misfoster, ligesom alle de andre, som havde fundet ud af vampyrernes hemmelighed. Men de var alle borte, for lang tid siden..

Jeg humpede endnu tættere på ham og han krøb længere væk fra mig. Det gav et stik i hjertet. Bare at se ham sådan, at han var bange.. for mig. ”Jonas?” hviskede jeg og kiggede trist ned. Jeg kunne ikke lide, at han var sådan. ”Nej, du må ikke,” bad han og lignede et forskræmt dådyr. Han ville sikkert være løbet væk, hvis det ikke var fordi, han var bundet. ”Jamen,” startede jeg, da jeg så, hvordan han kiggede væk og ikke ville se mig i øjnene. Endnu et stik i hjertet, kunne føltes. Han kunne ikke lide mig længere.

Jeg ville så gerne få øjenkontakt med ham, men han kiggede ikke engang på mig. Jeg fik tårer i øjnene og kiggede væk. ”Du elsker mig ikke mere,” hviskede jeg, højt nok til at han kunne høre det. Han sagde ikke noget, jeg ved ikke om, han kiggede på mig eller ej. Jeg havde ikke lyst til at se ham. Jeg havde ikke lyst til at kigge ind i han dybgrønne øjne, som pludselig ikke var så smukke længere. Jeg havde ikke lyst til at kigge på hans pjuskede, kastanje-brune hår. Jeg følte en overrasket had. Jeg vidste ikke, hvorfor, men det gjorde jeg.

Jeg vendte mig mod ham ”Du elsker mig ikke mere,” jeg sagde det lidt højere og hårdere, jeg lød næsten ond. Han øjne blev helt store af forbavselse. Han havde nok ikke regnet med denne pludselig svingning af mit humør. ”DU ELSKER MIG IKKE MERE!” skreg jeg af ham. Han lignede et lille barn, hvis mor var forsvundet. ”Jo, jeg gør,” hviskede han lavt og kiggede ned i gulvet.
Min krop, som før havde dirret af had, var nu faldet til ro. ”Hvad?” hviskede jeg stille tilbage. ”Jeg blev bare bange for dig, men jeg elsker dig stadig,” han kiggede mig direkte i øjnene og jeg kunne se, at han ikke løj. ”Hvorfor blev du bange for mig?” Det sårede mig stadig lidt, men ikke så meget, han elskede mig jo stadig. ”Fordi han sagde, at du var en vampyrunge,” hans øjne blev igen, fyldt med angst. ”Det passer jo ikke, han sagde det jo netop, for at vende dig imod mig, så du ikke ville lytte til mig. Og det virkede jo,” det sidste, hviskede jeg næsten. Hans øjne blev fyldt med forundring ”Er det sandt?” han smilede lidt. ”Ja, selvfølgelig er det sandt!” smilede jeg tilbage og humpede helt over til ham.

Gud, hvor duftede han godt, men jeg måtte beherske mig. ”Det skal nok gå” hviskede jeg, kyssede ham på panden og puttede mig godt ind til ham. Jeg følte mig, når jeg var tæt på ham. Det var dejligt. Jeg smilte op til ham og han smilte igen. Jeg blev helt varm inden i og lukkede glad mine øjne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...