VIld med blod.

Maya er en 16 år pige, der ikke er som alle andre. Hun har en dyster hemmelighed. Alle de andre piger på hendes alder er vilde med sprut, men hun er vild med blod.

14Likes
34Kommentarer
3920Visninger
AA

12. Hugtænder.

Da vi var kommet hjem den aften, havde min far siddet og kigget surt på døren. Jeg havde bedt Jonas om, at gå ind på værelset. Da Jonas havde lukket døren efter sig, trak min far mig med udenfor. "Hvor fanden har I været?" Han var rigtig sur og hans næsebore blafrede. "Vi var bare ude i skoven". Jeg var flov, hvorfor havde jeg ikke tænkt på, at min far var bekymret. "Hvorfor kommer du så sent hjem? Du ved godt, at det er farligt at færdes ude i skoven". Han tog fat i mine hænder, "Jeg er bare så bange for, at der skal ske dig noget" Han sagde det med kærlighed i stemmen. "Jeg ved det godt, far. Det var også lige ved at gå galt, men det gjorde det ikke". Han spærrede øjnene op, da jeg sagde det. "Hvordan galt?". "Altså jeg fik blodtrang, da jeg var tæt på ham, men jeg skyndte mig væk og fik spist. Og da jeg kom tibage, stod han der stadig" Jeg fik det dårligt, tænk, hvis jeg ikke havde nået væk, så var Jonas endt, ligesom dyret. Min far sagde ingenting, men sukkede bare og rystede på hovedet. "Må jeg godt gå ind nu?". Jeg gad ikke stå udenfor længere, men jeg ind til ham! Min far nikkede med et tomt udtryk i øjnene. Jeg gik indenfor, men han blev stående udenfor. Jeg tror han stod og mindedes mor. Det gjorde han tit. Så stod han bare og kiggede ud på skoven.

Jeg havde sendt Jonas hjem med et kys og en formodning, om at han ville slå op med hans kæreste. Det var underligt, jeg havde stadig ikke fundet ud af, hvad hun hed? Jeg gemmensøgte hele min hukommelse, men jeg havde ikke en eneste gang hørt, hvad hun hed. Jeg besluttede mig for at finde ud af det, så jeg fandt min mobil frem. 'Hey, hvad er det Jonas' kæreste hedder? - Maya.'. Jeg fandt Michelles nummer og sendte den til hende. Jeg sad bare og stirrede på min baggrund. Det var et billede af Jonas. Jeg havde taget det, lige før han tog afsted. Han smilte. Hans smil var så sødt, jeg elskede det. Jeg blev ved med at kigge på billedet, indtil Michelle skrev tilbage: 'Hende bitchen? Hendes navn er Nicole. - Michelle'. Jeg smilte lidt for mig selv. Nicole, det var da et engelsk navn, var det ikke? "Kommer du Maya? Vi skal ud og jage". Min far kaldte indefra stuen. "Jeg kommer". Jeg smed min mobil på sengen og løb ud til ham. Jeg havde godt nok også brug for noget blod, NU!

Vi var løbet helt til Frankrig. Der havde de, de bedste dyr. Blodet var så sødt, flydende og varmt. Ikke som i Danmark, der var det surt, nogle gange lidt klumpet.. "Hvad skal vi så have at spise?" Min far slikkede sig om munden, gned sine hænder mod hinanden. Han lignede lidt en ond videnskabsmand. "Hvad med en hjort? De smager altid så godt her". Vi havde tit løbet til Frankrig, for at dræbe. "Okay, du fører an" Han smilede stort til mig. Jeg tog en dyb indånding. Der befandt sig en hjort i en skov, cirka 5 kilometer fra os. Jeg satte i løb og jeg kunne mærke min far lige bag mig. Mine hugtænder begyndte at skyde frem. Jeg stoppede brat op. Jeg havde fået mine hugtænder. At få hugtænder som vampyr, var lidt ligesom, når menneskepiger får der menstruation eller når menneskedrenges stemmer går i overgang. Vampyrepiger fik ikke menstruation, vampyrer kunne jo slet ikke bløde. Blodet var jo stoppet. Det havde aldrig været i cirkulation, som menneskers. At få hugtænder er godt. Det gør det også nemmere at spise, nemmere at dræbe, at prikke hul på deres hals. Det var også helt forskelligt, hvornår man fik sine hugtænder, og jeg fik dem sent, i en alder af 16 år. "Far, jeg har fået mine hugtænder!" Jeg smilede stort og viste ham dem med glæde. Han beskrev dem, som de flotteste han havde set siden mor. Det boblede af glæde indeni, jeg skulle prøve at dræbe for første gang med mine nye tænder. Da jeg var træt af at vise mine tænder til min far, satte jeg i løb igen. Lige kurs mod byttet. Jeg stoppede 100 meter fra det.

Dyret stod bare der. Det havde ingen anelse om, hvad der ventede den. Jeg ville gøre noget, som min far altid sagde, jeg ikke måtte. Lege med maden. Jeg gik stille hen til den. Jeg viste den mine tænder og den løb. Ikke særlig stærkt i forhold til mig. Jeg løb hen foran den. Jeg gjorde ikke andet, end bare at stå og kigge på den. Så stak den af, igen. Jeg gjorde det samme et par gange, da jeg tilsidst blev træt af det og satte tænderne i den. Det var meget nemmere at få prikket hul på hovedpulsåren, nu hvor jeg havde mine tænder. Jeg sugede blodet til mig og lod det løbe langsomt ned igennem min hals. Nøj, hvor var det dejligt! Dejligt at mærke varmen sprede sig i hele kroppen. Det var den del, jeg elskede mest ved at jage.

Jeg lod dyret falde tungt ned på jorden, da jeg havde drukket al dens blod. Jeg ledte lidt efter min far og fandt ham. Han var igang med at suge blod fra en fuldvoksen hunræv. Hans ansigtsudtryk, var det sjoveste ved det hele. Han var fuldstændig rød i hovedet og det så ud til at øjnene var ved at sprænge. Men forståeligt nok. Det var jo hårdt at suge til. Jeg så ham slippe ræven. Han kiggede lidt rundt, for at sikre sig, at der ikke var nogen, udover mig, der havde set det. Han kom løbende hen til mig og gav mig et kram. "Godt klaret" Han gav mig et dunk på ryggen og vi blev stående sådan. Jeg kunne se over hans skulder, at der var nogle små ræveunder, der var kommet ud fra deres hule. De var gået hen til den livløse ræv. De små stakkels ræveunger, have mistet deres mor. Jeg blev trist. Jeg vidste jo, hvordan det var at miste nogen, man holdte af.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...