En sommers minder

Et kort fabel. Løven møder hunden, men bliver nødt til at forlade hunden igen efter et stykke tids vandring.

2Likes
0Kommentarer
1155Visninger
AA

1. Intro.

Den sommer blev sommeren, der ændrede mit liv. Jeg havde aldrig troet, at jeg nogensinde kunne komme til, at holde så meget af en anden på så kort tid.
På trods af at jeg engang var glad, lever jeg nu i min egen mørke, tillukkede verden.
Få mig til at glemme ham. Det havde været den bedste, og alligevel den værste sommer jeg havde oplevet. Luup var kommet og havde på få uger lagt mit liv fuldstændig om, og det var ham, som jeg nu manglede. Jeg savnede ham så inderligt.
- Det stak forfærdelig hårdt i mit hjerte, hver gang jeg tænkte på ham. Alting omkring mig var faldet sammen efter hans død. Mit liv var som et hus, der lige var blevet bygget færdigt og som var blevet så utrolig flot. Men så var der kommet en psykopat og havde brændt hele lortet ned igen. Luup var ham, der havde bygget huset færdigt, og hans død var den, der havde brændt det ned.
- Luup - den søde, nuttede og sjove hund med den mørke, korte pels. Hans liv var blevet revet itu og smidt ad helvede til. Han var blevet revet fra mig på så få sekunder.
- Ingen ville nogensinde kunne komme ind igen og rette op på mit liv. Ingen ville kunne lappe det hul, som Luup havde efterladt sig. Det store blødende hul, der sad i mit hjerte.
Det var blevet efterår nu, og bladene raslede ned fra himlen og fløj i cirkler, indtil de langsomt dalede den sidste vej til jorden og lagde sig ovenpå de tidligere, der begyndte at danne bunker rundt omkring i haven.
Jeg havde ikke noget imod efterår, bestemt ikke. Men alligevel følte jeg, at efteråret sammen med vinteren var med til at dræbe sommeren og dens minder. Mine øjne svulmede op og begyndte at glinse, jeg kneb dem hårdt i, og tårerne begyndte at trille ned ad mine kinder. Min krop fyldtes med vrede og sorg, og jeg slog poten så hårdt ned i jorden, jeg kunne.
Det dunkede hårdt, og smerten fik mig til at græde endnu mere. Min mave trak sig sammen, og jeg brølede. Jeg rystede af sorg, vrede og smerte, og i det øjeblik kunne jeg ikke tænke andet end: ”Fuck alt”.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...