The feelings I have inside me.

Det her er bare hvad jeg føler, omkring forskellige ting. Det vil betyde meget for mig, hvis i smider en kommentar, om hvad i synes. Jeg vil dog bede jer om, at skrive pænt om den, da det handler om hvad jeg tænker, til hverdag, og ikke vil hakkes ned af andre, på grund af mine tanker, som alle nok også har haft, en gang imellem. Så derfor, smid en kommentar, hvor i bruger et ordentligt sprog. på forhånd tak;)

3Likes
10Kommentarer
2360Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Så var spørgsmålet, elskede jeg nogen? Var der nogen jeg kunne lide? Hvad med den dreng, der havde erklæret, at han elskede mig? De følelser jeg måske, en gang havde haft, var gået tabt. Men alligevel, jeg ville ikke lukke ham ude af mit liv. Selvom jeg havde prøvet på det, fik jeg dårlig samvittighed, over at have flippet sådan ud. Bare fordi jeg havde en indegemt vrede, behøvede jeg ikke at lukke en lille del, udover ham. Han var jo min ven. En god ven. Vi havde været kærester, men jeg slog op. Jeg troede at han ville prøve at undgå mig, men det var faktisk mig, der begyndte at undgå ham. Virkelig mærkeligt, men jeg troede han var sur på mig. Beviset på, at han ikke er det, er, at vi har holdt kontakten, lige siden. Det er vel godt og vel 2 år siden? Jeg kunne virkelig ikke huske det, men sådan er det jo med mig. Jeg er meget glemsom. Okay, jeg indrømmer, at jeg nogle gange kun siger, at det er typisk mig at glemme sådan noget, når jeg faktisk bare ikke gad gøre det. For eksempel, når jeg skal hente et eller andet. Hvis jeg så ikke har gjort det, når de kommer tilbage, kan jeg godt sige, hov, det glemte jeg vist. Det er det samme som når jeg sover. Okay, det er plat, men nogle gange gider jeg bare ikke vågne, og lader derfor som om jeg sover. Okay, det er ledt, men sådan er jeg bare. Led, led, og atter led. Man kan ikke regne med mig. Hvis en af mine venner sidder og læser det her, og tænker, har hun ikke sagt til mig, at hun havde glemt, og hvad du så end tænker på. Men det er altså ikke hver gang for jeg er virkelig glemsom. Og det er faktisk kun meget ofte, jeg bruger den undskyldning. Lyden af regn, nåede mine ører, og straks kiggede jeg ud af vinduet. Regn. Typisk, at det skulle regne, i lille, kolde Danmark. Men regn var faktisk hyggelig, det var slet ikke det. Jeg gad bare godt bo et andet sted. For eksempel USA. Eller Canada. Okay, tilbage til emnet. Jeg tænkte på et eller andet, men nu er det væk. To sekunder, lad mig lige tænke. Hmm… der kom det jo, min bedsteveninde. Jeg er ikke sikker på, om jeg må nævne hendes navn, så jeg kalder hende altså for snefnug. Gammelt kælenavn, hun selv har fundet på. Tror jeg det var. Mit dejlige snefnug. Hende elskede jeg. Altså, ikke sådan forelsket, men elsker. Som min bedsteveninde. Det vil jeg altid gøre, uanset hvad. Min mor og halvfar, mener ikke, at hun gør lige så meget for mig, som jeg gør for hende. Men det er ondt sagt, for vi gør lige meget for hinanden. Det forstår de bare ikke. De er blinde, når de kigger på os. De kan ikke se det bånd vi har. Vi er uadskillelige. Uanset hvad der så vil ske, kan vi ikke blive skilt ad. Det er mærkeligt, at det kun er os, der ved, at vi ikke kan skilles ad. Hvorfor kan ingen andre se det? Jeg har det som om, at alle venter på, vi bliver splittet ad, så de kan pege fingre, og sige, hvad sagde jeg. Men jeg vil holde fast i hende, så uanset hvad, slipper hun ikke af med mig, sådan lige foreløbig. Hun vil altid være i mit hjerte, uanset hvad. Hun er min bedre halvdel. Vi er yin og yang. Så forskellige, men uadskillelige. Hun siger hun er ond, og en dårlig veninde. Jeg ved ikke, men det rør mig virkelig. Jeg vil ikke have, at hun føler, jeg er bedre end hende. At hun er den dårlige veninde. Hvad er jeg så? Den gode? Nej, det er mig der altid fucker vores aftaler op. Det er altid mig. Hun vil aldrig kunne såre mig, med noget værre, end når hun kalder sig selv grimme ting. Det sårer mig så dybt, at hun ikke kan se sig selv klart. Se, hvor elsket hun er. For hun er virkelig elsket. Jeg ville bare sådan ønske, at jeg kunne bevise det for hende. Vise hende min kærlighed. Men hvordan? Hvordan skulle jeg bevise det for hende? Jeg kunne sige, at jeg ville dø for hende. Men det er jo ikke godt, at jeg vil dø. Så kan jeg ikke være der for hende. Jeg vil leve, jeg vil være en veninde, der vil leve for hende. En der kan være ved hende, når hun har det svært. En hun altid kan komme til med problemer, men samtidig have det sjovt med. Jeg vil leve for hende. Jeg vil leve og ånde for hende, bede til gud, om at hun må få et langt og lykkeligt liv. Ja, jeg beder for hende. Jeg tog en dyb indånding, og begyndte så at bede.  

Kære gud. Jeg ved, at du ved, hvad jeg vil bede om, allerede nu, før jeg beder det. For du kender mig bedre end alle andre. Du kender de dybeste hemmeligheder jeg har, som jeg ikke har fortalt til nogen. Tilgiv mig for det. Men gud, jeg beder dig, højere end noget andet, at lade min bedsteveninde, hende jeg elsker så højt, om at få et langt og lykkeligt liv. At hun kan se sig selv klart, og ikke dømme sig selv så hårdt. Gud, jeg beder for hende, fordi jeg elsker hende. Lad hende vide, hvor højt hun er elsket af mig. Jeg ved, ingen kan elske hende mere, end dig. Men jeg er kun en millimeter under dig, for hun er mit livs lys. Min bedsteveninde, i tykt og tynd. Thi dit er riget, magten og æren, i evighed. Amen.                                         

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...