The Beach ☼

When i'm alone for too long, I think too much. . . det beskriver ret godt denne lille tekst. Jeg har intet imod hvis i smider en kommentar om, hvad i synes om den :)))

7Likes
7Kommentarer
1441Visninger

1. ⓞ

Hvis man starter fra den ene ende af straden og bare går og går, så vil man højest sandsynlig nå den anden ende af stranden, på et tidspunkt der ikke er kendt. Oftes tager man på stranden for at tænke - ihvertfald hvis man er alene. Men hvis man er sammen med nogen, er det måske for at slappe af, nyde vennerens eller familiens selskab og få en pæn glød i huden. Måske er man sammen med kæresten på en romantisk gå tur hen af stranden, i solnedgang? Noget jeg altid har villet.

Jeg var alene. Jeg gik en tur fra den ene ende af stranden til den anden på en kedelig og varm dansk sommerdag, langs vandkanten med klipklapperne i hånden og solbrillerne for øjene. Og mens jeg gik, fik jeg tænkt over mange mærkelige ting, som jeg nok aldrig vil få svar på:

- Om dyr kan få mongolbørn? Jeg fik aldrig svaret, men jeg har da en fornemmelsen af hvad svaret er og, at det umuligt kan være forkert.

- Om mænd nogensinde vil komme til at forstå kvinder? Det svar var oplagt et NEJ! De eneste mænd der vil, er nok homoseksuelle.

- Og om der er et liv efter døden? Hvor skørt er det lige? Men hvis vi ender i himmel alle sammen, hvordan kan vi så flyve i en flymaskine? Jeg mener, skulle der ikke lægge stakkevis af mennesker på hver sky? 

Det var kun nogen af de usæriøse ting, men jeg fik også tænkt over noget, der var langt mere særiøst og dem fik jeg da også mine svar på:

Hvorfor er alle så forskellige?

Der er så fandes mange mennesker i verden, og lige på den her strand, var der et godt udkast af de forskellige racer; hvide havfruer, solbrændte alfer og røde rejer. Som findes i forskellige størrelser og former, har hver deres egenskaber, stil, meninger og personlighed. 

På stranden er der alt fra nyforelskede unge til ældre, småbørn der var irreterende eller sukkersøde, teenager der varmede op til aftensfest, voskne der var kommet væk fra kæresten, og nu brokker sig over dem med veninderne der forstår dem fuldt ud, for hvor dumme er de ikke når de ikke går ud med vasketøjet???

Det er kun nogen af de hundrede mennesker der ligger på stranden, og man kan tydeligt se forskellen på dem alle.

Først lægger man mærke til udseendet og kæmper imod for ikke at fordømme dem. - Hvilken størrelse og hvilke former har de, er de havfruer, alfer eller rejer?

Så kigger man på holdingen, er de sure, imødekommende eller noget helt tredje? - Deres stil og meninger.

Og når man har snakket eller holdt lidt øjene med dem. - Ser man personligheden.

Så hvis vi er så forskellige og har diverse holdninger, så burde der jo også være én til alle!? For vi har alle meninger om hvordan personen skal se ud og være, så vi burde alle have én Meant to be. Fordi at mennesket skal have kærlighed, de skal elskes og vide at vi bliver det, og den eneste måde der virker og vi åbner op og tager imod komplimenterne, er ved én vi elsker - en kæreste. Hvis personen siger at vi er smukke bliver vi helt bløde i knæene, hvis personen siger at den elsker dig, bliver du blød om hjertet og virkelig føler dig elsket. 

Så svaret er; Fordi at alle har én Meant to be i den pokker store verden.

Et helt andet og lidt mere personligt spørgsmål:

- Hvorfor viser jeg ikke bare hvem jeg er? For har jeg altid haft svært ved at sige mine meninger, gå i det tøj jeg ville - jeg gik kun i det tøj som jeg troede andre kunne lide, og bare i det hele taget være mig selv siden mine forældre blev skilt.

Men jeg fik overbevidst mig selv om, at være mig selv, da det igen gik op for mig, at vi er så fandens mange mennesker på jorden, at jeg er ligeglad med en eller anden dreng i Thailand, for jeg har aldrig set ham og ved derfor ikke om han findes? Han er jo lige så ligeglad med mig, som jeg er med ham. Så hvis han ikke ved at jeg siger dit eller dat, eller går i dit eller dat, hvor mange i verden ved det så heller ikke? Så hvad er der egentlig at være bange for, det er jo bare med at leve livet.

Svaret er; Fordi jeg var bange. Siden den tur, er jeg blevet selvsikker, fordi drengen i Thailand har ingen idé om, at jeg lever.

Det allersidste spørgsmål var anderledes, for det var der ingen der ville kunne svarer på:

Vil jeg nogensinde blive det jeg allermest ønsker? Ja, det var et godt spørgsmål og det vil kun tiden vise..

Så, nu nåede jeg til den anden ende af stranden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...