Den bedste sommer

Liv på fjorten år har lige fået sommerferie, og skal den første dag sove hjemme hos sin bedsteveninde, Katrine. Men noget uventet sker for Liv, da Katrines ene storebror, Alexander på seksten år, er hjemme, da de kommer.

2Likes
2Kommentarer
1404Visninger

2. 2

Klokken havde heldigvis ikke ringet, da jeg kom kørende, prustende, ind på skolens grund på min gamle cykel. Den knirkede og var lysegrøn, og så sad styret skævt, så man hele tiden skulle dreje det lidt til højre. Jeg løb ind i klassen og nåede lige ind før vores dansklærer, Michael, kom ind i klassen. Jeg vinkede hurtigt til Katrine. Michael sagde at vi i dag skulle ned i hallen og have afslutning, da det var den sidste dag inden sommerferien. Jeg smilede til Katrine, og da Michael gav os lov til at gå ned i hallen løb jeg over til hende og hægtede mig fast til hendes arm. Katrine og jeg havde været bedste veninder lige siden fjerde klasse, og siden da havde vi været uadskillelige. Dagen gik hurtigt, fordi vi bare skulle hører de små synge, imens vi selv sad og pjattede med drengene. Michael måtte flere gange tysse på os, og til sidst blev vi taget med udenfor, og så gav han os seddel med hjem. Bare synd, at jeg ikke skulle hjem i dag.

Efter skole låste jeg min cykel op sammen med Katrine, og vi cyklede sammen hjem til hende. Jeg, med min rustne lysegrønne cykel og hvide klods cykelhjelm, og hende med sin super moderne sorte damecykel og den sorte, smarte cykelhjelm. Vi kom brasende ind af døren, grinende og pjattende, og dér så jeg ham første gang. Han sad ved spisebordet og læste i sin bog, og det første jeg tænkte var: Han må da have det varmt! Men senere kom der så andre tanker, såsom: Guud, hvor er han lækker og Ham får jeg da aldrig.

Jeg havde stadig cykelhjelm på, men mit grin stoppede, da jeg så ham sidde dér. Så fredfyldt og lækker, som om han aldrig havde bestilt andet. Han så op, da vi kom ind af døren, og han rejste sig straks og gik over og krammede Katrine. Allerede der kunne jeg dufte hans duft, også selvom han ikke værdigede mig et blik - til at starte med. ”Hej søs, hvordan går det?” spurgte han, da han havde sluppet Katrine. ”Jo tak, det går fint. Du skal hilse på Liv, min bedste veninde.” svarede hun, og pegede over på mig. Jeg sank en klump da han rakte hånden frem imod mig og sagde at han hed Alexander, men at jeg bare kunne kalde ham Alex. Jeg trykkede stammende hans bløde, varme hånd, og fik fremstammet at jeg hed Liv. Han så hurtigt ned på min t-shirt, og jeg tror at han kunne se igennem, for han blinkede til mig, da han så op igen, hvilket fik mig til at sluge en ekstra klump og rødme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...