Just A Friend... Justin Bieber

Læs:-)

18Likes
63Kommentarer
5188Visninger
AA

7. 'Daten'

Daten det var det hele ugen havde handlet om. Caitlin snakkede ikke om andet, hvilket irriteret mig. Vi havde været ude og shoppe, eller retter sagt Caitlin havde shoppet for både hende og mig, mens jeg gik bag ved hende og surmulede. Vær gang Caitlin ikke var i nærheden eller ikke kiggede på mig, så var jeg sur lige meget hvornår, men så når hun kiggede på mig, tørrede jeg det mest falske smil af på hende. Luke gik bare og sendte mig onde blikke i skolen. Nok fordi han havde fået Caitlin lige der hvor han ville have hende. Hun forstod bare ikke at han ikke vil hende noget godt. Han er ondskabsfuld! Det er ikke en af de drenge Caitlin skal omgås med. Og det værste af det hele er at Justin er med Caitlin. Han skal hele tiden gå og sige at han bare syntes det er så godt, og hvis de nu får et forhold vil det helt sikkert holde længe. Men der kommer problemet, det vil det på ingen måde. Sådan er Luke bare ikke. Jeg tror hans længste forhold har været 1 måned eller sådan noget. Alle falder for ham. Selv jeg har været forelsket i ham, men det fortryder jeg så også inderligt nu. Han går i seng med dem han nu kan lide, og bagefter dumper han dem. Det er det jeg kalder for en træls type. Ikke noget for Caitlin.
"Kom nu Hannah! Vi skal gøre os klar!" Sagde Caitlin og grinte hendes fantastiske grin. Jeg vil helt klart smadre ham den dag han gør hende ked af det. Slå hans pæne ansigt så meget. "Hannah!" Sagde Caitlin Hårdt. Jeg rystede hurtigt på hoved, for at få mig vækket op. "Hvad" Sagde jeg, og igen smilte jeg falsk. Det har været som om jeg bare ikke kunne smile rigtigt, som om mit smil ikke ville frem, som noget farligt. Vi gik oppe på Caitlins værelse. Caitlin havde lagt de pæne kjoler vi skulle have på. Caitlin skulle have en midnatblå kjole på, hvor den sad stram oppe ved brysterne og så løs, og så var det også en sløjfe lige under brysterne. En meget smuk kjole må jeg nu indrømme. Jeg skulle have en normal stram, lårkort, sort kjole på. Den var ikke noget specielt som Caitlins. Men nu var det heller ikke mig der ville på den date. "Set dig" Sagde Caitlin og hev mig hårdt ned i en stol der stod foran et spejl. Hun begyndte at krølle mit hår. Da hun var færdig gik jeg ud på hendes badeværelse for at ligge make-up. Jo tættere tiden kom på 'daten' blev jeg mere og mere nervøs. Det eneste der var i mine tanker var at jeg på ingen måde skulle gøre noget pinligt, for så ville hele skolen vide det i morgen.
Caitlin og jeg stod og beundrede os selv i spejlet på hendes værelse. Vi var begge blevet rigtig pæne. Men som altid er Caitlin den pæneste. "Vi køre nu piger" Stak Justin hoved ind og sagde til os. Vi kiggede på hinanden, og gav et lille nik. Jeg tog hurtig nogen sorte stiletter, og min håndtaske. Da vi var på vej ned af trappen Caitlin og jeg, tog hun min hånd og klemte den. "Jeg er bare så nervøs" Hvinede hun. Jeg kunne mærke på hendes stemme at var virkelig glad. Jeg burde være glad på hendes vejne, jeg kunne bare ikke. Mildt sagt så er han en idiot. Han såre nærmest vær eneste pige han går forbi. Det er bare om tid inde han også såre Caitlin. "Klar?" Spurgte Justin, da Caitlin og jeg kom ind i bilen. "Nej, jeg bliver aldrig klar" Sagde jeg, og begyndte at kigge ud af vinduet. Caitlin puffede mig i siden. "Smil!" Beordrede hun og smilte et kæmpe smil. Jeg begyndte bare at kigge ud af vinduet igen. Bilen standsede ude foran en fin resturante. Vi steg alle ud af bilen, og gik ind på resturanten. Luke og Selena sad allerede ved et bord så vi andre gik ned til dem. "Hej!" Sagde Caitlin og krammede dem begge, bagefter gav Justin Selena et kys, og hilste på Luke. Jeg satte mig bare på en af stolene, uden at sige noget til nogen af dem. Tjeneren gav også nogen menukort. "Jamen hej Hannah" Sagde Luke, med hans irriterene stemme. Jeg gav ham bare ikke nik. Han fortjente ikke mine ord. "Hannah!" Sagde Justin håbløst. "Hvad?" Snerrede jeg af ham. "Du opføre dig som en på fem! Du ødelægger det hele!" Snerrede han tilbage. "Stop!" Sagde Caitlin bestemt. "Ødelægger jeg det hele? Bare fordi han ikke fortjener mine ord!" Jeg hævede stemmen for vær ord. "Fortjener ikke dine ord? Hvor gammel er du?" Fnøs Justin. "Nu er det dig der ødelægger det hele!" Råbte jeg. Folk begyndte at kigge over mod os. Justin rejste sig op, Selena begyndte at hive lidt i ham for at få ham til at sætte sig igen, men han blev bare stående. "Du ødelægger alt Hannah! Alt!" Råbte han lige så højt som mig. Jeg rejste mig også op af stolen, så var han ikke lige så høj. "Virkelig Justin? Virkelig?" Spurgte jeg hånende. Han gik over i mod mig, og tog fat i min arm. Han ville have mig til at gå med ham. "Kan i nu have en rigtig hyggelig middag! Hanna kan ikke finde ud af at opføre sig ordenligt, så jeg tror bare vi køre hjem!" Sagde Justin og smilede til de andre. "Ej Justin det skal i altså ikke!" Sagde Caitlin sårede. "Caitlin, se på hende!" Sagde Justin Bestemt. Han begyndte at 'hive' mig udenfor. Jeg skreg af ham hele vejen ud til bilen. For han skal på ingen måde hive i mig, eller tvinge mig til noget. Han satte mig ind i bilen og var på vej til at spænde selen for mig. Jeg hev selen hårdt ud af hans hænder. "Jeg kan godt selv!" Råbte jeg ham lige ind i hoved. "Så opfør dig som en der kan!" Råbte han tilbage. Han smækkede bil døren hårdt i, og gik over til den anden side. Da han satte sig ind i bilen, begyndte vi helt automatisk og råbe af hinanden. Vi råbte en masse ord man fortrød med det sammen, men alligevel blev vi begge bare ved. Justin kørte lige forbi der hvor man skal dreje for at komme hen til vores hus. "Hvad har du gang i? Sæt mig af!" Skreg jeg. "Hold kæft" Skreg han tilbage. Faktisk har jeg aldrig set Justin så sur. Så da han sagde 'hold kæft' holdte jeg min mund. Han var ikke bare sur, han var rasende. Men kunne se det så tydeligt på ham. Faktisk blev jeg lidt utryg ved at køre i bil med ham. Han lignede ikke lige frem en der kunne tænke klart lige nu. Da vi var helt ude på Lars tyndskids mark holdte han ind til siden. "Skrid hvis du vil!" Sagde han stille. Jeg kiggede over på ham og så at han havde tåre i øjne. "Græder du?" Spurgte jeg stille om. I chok ja det var jeg. Lige før var han rasende og nu sad han og tudede. "Ud!" Råbte han den her gang. "Justin jeg kan jo ikke bare gå hjem!" Sagde jeg irriteret over at han bare ville have mig til at gå hjem. Det kan man jo ikke bare. Han lagde hoved mod rettet og begyndte at hulke. "Undskyld Justin" Sagde jeg stille. Selvfølgelig skulle den dårlige samvittighed lige snige sig på mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...