When death comes

En kort tekst jeg lige kom på, om umulig kærlighed, når den er allerværst. Enjoy.

2Likes
1Kommentarer
903Visninger

1. For evigt

Du løber gennem skoven, under de tætte grene. Du føler dig tryg og bange på samme tid. På den ene side, har du aldrig haft det værre, men på den anden  side har du aldrig haft det bedre. Du bryder dig ikke specielt om kombinationen af følelserne. Nu begynder regnen også at pile ned fra himlen. Store og tunge dråber lander på din krop, og efter ganske kort tid er du helt gennemblødt. Du er ligeglad. Ligeglad med at du fryser, at du er sulten og træt. Det eneste der er i dit hoved lige nu, er ham. Ham der sagde de ord, de næppe glemmer igen. Ord der borede sig ind i dit hjerte, lige fra de blev sagt. ”Det vil ikke gå …” havde han sagt. ”Det vil ikke gå … med dig og mig.” Da han nævnte det med dig og ham, blev du knust. Knust i hele kroppen og du følte at du lå hundrede forskellige steder rundt omkring. Aldrig har du følt dig mere spredt og følelserne der synes at gå sin egen vej, er bare irriterende og distraherende. Du ved du må glemme. Måske endda tilgive. Men lige nu er du ikke parat. Lige nu vil du bare ud med det hele, græde ud og føle den sorg, han efterlod sig i dit hjerte, da han sagde, at dit største ønske i hele verden, lige var gået til bunds. At se dig græde havde taget hårdt på ham. Inderst inde var han bange. Selvom han udenpå ligner en både hård og rå fyr, der kan klare lidt af hvert, er det ikke sandheden. Hvad årsagen er, ved du endnu ikke. Det er heller ikke det der er sagen. Sagen er, at han har forladt dig, til fordel for livet alene.

 

Trætheden overmander dig, og du ved, at du ikke kan nå hjem. Du vil sove i skovbrynet. Selvom det ikke er varmt, højest fire grader, passer det dig fint, at ligge der mellem alle de visne blade, ned på den iskolde og ufølsomme jord. Dels fordi du ikke har kræfter til at gå hjem og dels fordi dette stemmer overens med dig selv. Du tænker ikke over, at man ikke vil overleve natten over, i fire grader, på jorden uden overtøj eller sko på. Men det tænker du ikke på, da du falder i en dyb søvn. En søvn du ikke vil vågne op fra, og en søvn der fortæller dig hvor umuligt at kan være. Mest af alt kærligheden. Du lover dig selv, aldrig mere at blive forelsket; du ved bare ikke, at det løfte kommer du til at holde for evigt. For evigt, for evigt …   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...