Your are all I have. (JDB)*på pause*

den handler om Mabel som er 16år. Hun stjæler mad, fordi hendes mor ikke gider at fodre hende og hun må ikke tage noget derhjemme. hendes far døde for 10 år siden. da hun var 6 år gammel. hun elskede ham meget. hendes mor kom sig hurtig over ham og fandt en ny. Mabel bliver overset af hendes mor, det er kun Alinea som hun ligger mærke til.

7Likes
35Kommentarer
2936Visninger
AA

2. Justin.

jeg sad og nød min mad, da jeg kunne høre en pusle ude i buskene. Jeg kiggede forsigtigt ud af vinduet som jeg havde, men kunne intet se. Så jeg sad mig ned og smug kiggede ud af vinduet for og se om der var nogle som gemte sig for mig. Det var jo kun min veninde som viste hvor jeg var om dagen.  Selv om det regner, er jeg her ude. Men nogle gange er jeg også ved min veninde Jess. Hun er faktisk den eneste ven jeg har og den bedste samtidig med.

Busken rørte på sig igen, men der kom ingen ud. Men det var ikke vinden for alt det andet rørte ikke på sig kun lidt, men ikke så meget. Jeg blev lidt bange, men jeg var ved at være vant til det. Jeg var van til at leve et liv uden forældre kun en veninde som tog sig af mig. Ingen tog sig af mig, siden min far døde. Jess tog sig af mig, trøstede mig. Hun gjorde alt for mig. Jeg var ked af det i 2 uger græd mig i søvne og min mor var ligeglad med det, hun over så mig, var ligeglad med mig. Hun har altid hadet mig, nok fordi jeg ikke var et ønske barn. I starten ville hun ikke have mig, men min far over talte hende til at beholde mig. Han snakkede med hende i over 2 timer og først der efter sagde hun ja. Min far var mit et og alt. Jeg kunne snakke med ham om alt. Min mor har aldrig kunne lide mig. Jeg har altid fået trøst ved min far, når jeg kom hjem fra skole ked af det, fordi jeg blev mobbet. Men da han døde, viste jeg ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Mit liv var tabt foraltid. Jeg blev ældre og jeg var stadig ikke kommet over min far. Jeg var omkring 12, da jeg tænkte på selvmord. Men min veninde overtalte mig til ikke at gøre det.

Jeg blev afbrudt af mine tanker da en kom ud fra buskene. Det var ham drenge jeg stødte ind i. BÆVEREN. Hvorfor? Han gik forsigtigt hen til stigen. Imens gik jeg stille hen der hen.

’’hvad fanden har du gang i’’ råbte jeg vredt. Han så helt forvirret ud men gik alligevel op. Mens jeg bare råbte af ham, men det så ikke ud til at forstyrre ham, han gik bare videre og videre ind til han kom op til mig.

’’SKRIIID.’’ Råbte jeg vredt da han var kommet helt op. Jeg gik og tænkte på om jeg skulle smide ham ud over kanten. Men så ond var jeg heller ikke.

’’rolig jeg gør dig intet jeg vil bare snakke med dig’’ sagde han rolig til mig.

’’hvad er der og snakke om? VAR’’ det første sagde jeg roligt og det sidste råbte jeg.

’’jeg vil bare gerne vide hvorfor du gemmer dig, og hvorfor de politimænd var efter dig’’ sagde han. Stadig roligt. Hvordan kunne han forholde sig roligt.

’’det rager ikke dig hvorfor jeg er her, og det er mit liv, så bland dig udenom OKAY’’ sagde jeg hårdt og vredt.

’’okay okay slap af tøs’’ sagde han surt. Okay jeg forstod godt han var sur men hvad bilder han sig ind og bare komme her hen og ’’vil snakke’’ som han siger. Jeg tror han vil noget andet end bare at snakke. Han har nok politimændene med og skal overtale mig til at komme ned og når jeg er kommet ned så tager de mig til fange. Jeg har overskuet hans plan.

’’jeg ved hvad du vil, jeg har overskuet dig så SKRIID’’ sagde jeg.

’’hvad har du overskuet, jeg er ikke ude efter noget’’ sagde han roligt.

’’jo du er så, du vil over tale mig til at komme ned og så når jeg kommer ned på jorden, kommer politimændene og over falder mig. Jeg er ikke dum. Jeg kender alle tricks lille ven. Når man har, skulle leve uden forældre i 10 år kun en veninde som gider tage sig af en, ens mor total lige glad med mig. Hun tænker kun på Alinea min søster. Og for at vide at man er et uønsket barn, hvordan tror du jeg har det at blive fravalgt, udstødt af sin ejen mor. VAR’’ det første sagde jeg stille og det sidste ord råbte jeg lige i Ansigtet på ham og begyndte at græde. Jeg kunne ikke mere jeg savnede min far, en at bare kunne snakke med, blive trøstes have det sjovt. Jeg havde mistet alt da han døde. Ja også mit liv, jeg levede endelig kun for min veninde Jess.  Hun er den eneste person i mit liv jeg kan stole 100 % på.

Justin stod stille lidt, men lagde armen om mig da jeg begyndte at græde. Jeg følte mig tryk i hans selvskab.

 

mere?

i må gerne skrive hvad jeg kan gøre bedre og det :) og hvad i syntes om den. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...