Mon chérie je t'aime

Mon chérie je t'aime er en kærlighedshistorie om hvordan det kan gå med kærlighed på en lejr. Og for dem af jer der ikke er så gode til fransk betyder Mon chérie je t'aime= jeg elsker dig min kære.

2Likes
0Kommentarer
2180Visninger

1. kapitel 1

Hans hår, Hans øjne, Hans smil, og hans perfekte måde at være sig selv på. Jeg sidder lige nu og glor lidt på ham, men jeg tør ikke gå op til ham, det er altså ikke særlig fedt, at være forelsket i en man ikke tør snakke med. Så min løsning glo på ham. Han er bare så perfekt, men hvad nu hvis han overhovedet ikke kan lide mig, hvad hvis han ikke vil have noget med mig at gøre, jeg må snakke med ham!

 

Okay, jeg rejser mig op og går hen og snakker med ham. Så jeg rejser mig op og går lige så stille hen mod deres lejr, hvor han står sammen med et par af hans venner, inklusiv min veninde Katrine. Jeg stiller mig hen ved siden af Katrine, og hun siger "Hej Emma, det her er Michael" og hans perfekte smil blændede mig, selvom det regnede,"og det her er kasper,simon og Nicoline"

"Hej" sagde genert og lavede et vifte vink, du ved sådan et hvor man bevæger hånden som en vifte.

Michael stod bare og så, og så sød ud, det var som om han kunne få alle skyerne til at forsvinde selvom det bare øssede ned. Jeg er bare faldet hårdt denne gang ........ kun denne ene gang, alle de andre gange er det bare et bette puf men denne gang "bang" jeg er nede.

Vent, jeg glemte at fortælle vi er på en lejr for unge mellem 12-16 år og man på hver sin lejr, alt efter hvor man kommer fra.

Jeg gik lidt rundt om gruppen og stilte mig ved siden Michael, bare sådan "helt tilfældigt" 

Han sagde så: Du hed Emma ik? jeg nikkede "okay sejt, jeg er 14 år, hva med dig?" jeg fik fremstammet mig forsigtigt at jeg også var 14 år, men det var heller ikke mere end det jeg fik sagt før vores voksne kaldte at vi alle skulle komme hen til vores lejrplads. Mig og katrine fulgtes af hen til lejrpladsen mens vi gik spurgte hun mig: Nå hvad syntes du om ham Kasper, jeg syntes bare han er super sød i de joggingbukser!

"Han er vel fin nok"

"Når piger vil I hjælpe til med at lave aftensmad?" spurgte vores voksne observere Jens.

vi nikkede begge to og gik over mod Jens.

Mens vi sad på en bænk og skrællede kartofler snakkede vi videre om drengene og Nicoline.

Vi blev enige om at vi ville gå hen til dem bagefter vi havde spist. 

Men hun gik uden mig........

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...