Samael

Samael er en selvbiografi skrevet som en form for novelle for, at læseren selv kan sætte sig ind i det.
Jeg vil gennem historien prøve at forklare, hvordan mit liv har været fra da jeg blev født og til nu. Jeg har ikke brugt de rigtige navne for at beskytte min familie, mig selv og mine venner.

Jeg har skrevet Samael for at nå ud til folk, der har haft lignende hændelser, prøve at sætte ord på noget de måske ikke kan.
Samael er en ærkeengel der er kendt for at destruere og ødelægge al håb, men ses både som god og ond.

Jeg kommer aldrig til at slippe af med Samael.



Lucy er en pige, der oplever svigt igennem 13 år, fra hun er blot tre år, og frem til en alder af 16 og et halvt.
Gennem årene sker der ting, der traumatiserer Lucy, og hun hindres hele tiden i at komme videre, da fortiden jagter hende.
Hendes mors alkoholmisbrug, incest, psykisk og fysisk vold vil for evigt være indgraveret i hendes hjerte, og dette er hendes historie.

Dette er min historie.

1Likes
10Kommentarer
1572Visninger
AA

3. Voldtægt

 

Allerede i en alder af 10 var jeg lidt af en teenager. Jeg skændtes en del med Helena, og det blev ikke bedre af at hun truede med skilsmisse. Hun fortalte mig om og om igen hvor forfærdelig jeg var, og at jeg var skyld i at de muligvis skulle skilles. Jeg kan huske, at jeg græd, for selvfølgelig ville jeg ikke være skyld i, at min far blev ulykkelig.

Jeg blev mere indelukket, fordi Helena nedgjorde mig, hånede mig og behandlede mig som en andenrangsdatter. Jeg længtes mere og mere efter min rigtige mor, uanset hvor fuld hun var. Helena fik sat en stopper for min interesse for det spirituelle, fordi hun syntes at jeg gik for meget op i det. Hun ringede til min dansklærer og sagde, at jeg ikke måtte låne sådanne bøger på vores skolebibliotek. Jeg hadede det. Jeg hadede hende.

Men jeg brød mig mere og mere om Mathias og Marie. Mathias og min søster var tolv år på daværende tidspunkt, og alle os børn begyndte at bruge mere tid sammen ved at spille Playstation og diverse spil. Vi brugte også en del tid sammen som familie. Alt forholdt sig roligt indtil videre.

Det var først da jeg var 12 år, det hele begyndt at krakelere. Et skår i den forlorne glæde. Min depression stod tydeligt frem, og jeg var indelukket. Jeg brugte kun tid foran min stationære computer på en hjemmeside ved navn goSupermodel, og ved at chatte med folk via msn.

Jeg mødte en af mine stadig rigtig gode veninder, Michelle, via goSupermodel. Det skulle vise sig, at Julie, en anden pige jeg mødte, også ville blive mig nær på senere tidspunkt. Men dengang var det Michelle jeg skrev med.

Men nu begyndte skænderierne at blive rigtig slemme. Helena blev ved med at stemple mig som skurken, blot i en alder af 12, og min far troede på hende. Familien frøs mig ude, alle bortset fra Mathias. Han viste sig at være rigtig forstående, og satte da også hans mor på plads til tider. Dette gjorde mig rigtig tryg, og jeg begyndte at sove hos ham, ligesom alle os børn gjorde da vi var mindre, når vi holdt Playstation-nat.

Men Mathias var femten år nu, og hormonerne var ustyrlige. Lidt for ustyrlige, for han lod det gå udover mig. Jeg husker mange overgreb, hvor han har tvunget mig mod væggen og kysset mig, taget på mig, eller hvor han har tvunget mig til at ligge tæt ind til ham.

Men én nat har været den værste. Jeg havde haft det slemmeste skænderi med hans mor, og jeg skælvede og havde det forfærdeligt. Jeg havde fået lov til at sove hos Mathias, og der skete da heller ikke noget. Men så om natten vågnede jeg op, og jeg kunne mærke at det gjorde rigtig ondt i mit underliv. Det var stadig ufatteligt tåget for mig, for jeg var jo lige vågnet op, og ud af den blå luft gjorde det ondt. Jeg kunne mærke et andet menneskes nærhed, og jeg opdagede at det var Mathias. Men da han opdagede, at jeg var vågen og gav lyd fra mig, trak han sig væk og lagde sig om på den anden side uden videre.

Det her er ufatteligt svært at skrive for mig, men jeg føler, at det er nødvendigt for at jeg kan komme videre.

Siden den nat har han ikke rørt mig igen, men jeg har hadet ham i rigtig lang tid og gør det stadig. Han blev kærester med min kusine, Sara, som også begyndte at hade mig. Jeg tror at min søster kendte lidt til, hvad der var sket mellem mig og Mathias, for hun fortalte mig at Mathias havde bildt hende ind at jeg var forelsket i ham, hvilket var et fuldkommen forvrænget blik af situationen. Jeg var bange for ham, og han havde udnyttet min svaghed på det groveste.

Jeg tør stadig ikke møde ham den dag i dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...