Samael

Samael er en selvbiografi skrevet som en form for novelle for, at læseren selv kan sætte sig ind i det.
Jeg vil gennem historien prøve at forklare, hvordan mit liv har været fra da jeg blev født og til nu. Jeg har ikke brugt de rigtige navne for at beskytte min familie, mig selv og mine venner.

Jeg har skrevet Samael for at nå ud til folk, der har haft lignende hændelser, prøve at sætte ord på noget de måske ikke kan.
Samael er en ærkeengel der er kendt for at destruere og ødelægge al håb, men ses både som god og ond.

Jeg kommer aldrig til at slippe af med Samael.



Lucy er en pige, der oplever svigt igennem 13 år, fra hun er blot tre år, og frem til en alder af 16 og et halvt.
Gennem årene sker der ting, der traumatiserer Lucy, og hun hindres hele tiden i at komme videre, da fortiden jagter hende.
Hendes mors alkoholmisbrug, incest, psykisk og fysisk vold vil for evigt være indgraveret i hendes hjerte, og dette er hendes historie.

Dette er min historie.

1Likes
10Kommentarer
1574Visninger
AA

7. Dagbogsindlæg (special edit)

Dagbog 11/7 2007

17:32

Kære dagbog

I morgen skal jeg ned til mor igen.

På næste lørdag skal jeg sove hos Rikke.

Far har fortalt mig at de kommer en tur ned forbi og at han vil ringe til mig.

De vil bare ikke lade mig være.

Der sker jo ikke noget.

Jeg hader når de er så overbeskyttende! Jeg hader det! Men jeg kan jo ligesom ikke gøre noget.

Slut 17:47.

-------------------------------------------------------------------------

Ukendt dato (vil tro det er omkring 2008, da var min depression slem og jeg skar ofte i mig selv)

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, for i sidste ende er ord bare ord, men ord, tegninger og handlinger kan gøre folk så skingrende sindssyg at de vil smage blod, blod, blod, blod, blod, blod, ih jeg er aggressiv og det her fucking digt er fandme ikke engang et digt

-------------------------------------------------------------------------

9. februar 2009

Jeg hader mig selv.

Det virker som om alle andre også gør.

Jeg kunne ikke gå derhen, dagbog. Please, du må heller ikke hade mig.

Jeg ved det ikke er nemt for mor, men hun behøver fandme ikke opføre sig så selvisk.

Hun forstår ikke, at når jeg siger nej til et kram er det ikke fordi, jeg ikke vil trøstes, men fordi hun kun tilbyder det fordi hun føler sig forpligtet.

Det ville være så nemt at forlade denne verden, men på den anden side, det ville være fejt. Men er det ikke okay hvis man ikke kan mere?

 

Jeg havde håbet på et svar, men nu må jeg være lidt realistisk.

Had.

 

Meningsløst.

Hvordan skal jeg kunne tro jer, når I konstant mister min tillid? Jeg har lyst til at flå huden af mine arme, rive mit hår ud af hovedbunden. Men hvad nytter det? Så indlægger de mig bare. Forbandede ignoranter. Det er rigtig rart at få alt det her ud.

Jeg er træt af folk der siger, at jeg flygter.

Det gør jeg ikke.

Jeg føler bare at jeg snakker til et ocean af døre. Jeg vil bare sove. Jeg fortjener hverken at sove, have det sjovt eller slappe af. Ifølge mig (og mor) burde jeg slavepiskes, få banket sætningen "Jeg skal i skole" ind i den del af hjernen, der handler.

Det er jo bare så svært...

Ville gerne snakke med Frederikke om det, men hun har det dårligt nok i forvejen.

Sulten.

Fortjener det ikke. Fortjener kun bank og skældud.

Melanie kommer på fredag. Det bliver rart. Selvom jeg også godt kunne bruge noget trøst. Lad mig nu sove. Sove hele dagen væk.

-------------------------------------------------------------------------

Overskrift: Efterskole.

Dato: 2011

 

Tog ikke derhen igen i dag. De ved ikke, at jeg stadig er hjemme, så jeg bliver sikkert smidt ud. FEDT. Sarkasme. I dag skete der noget uventet. Min mor rev mig. Det gør ondt. -------------------------------------------------------------------------

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...