Samael

Samael er en selvbiografi skrevet som en form for novelle for, at læseren selv kan sætte sig ind i det. Jeg vil gennem historien prøve at forklare, hvordan mit liv har været fra da jeg blev født og til nu. Jeg har ikke brugt de rigtige navne for at beskytte min familie, mig selv og mine venner. Jeg har skrevet Samael for at nå ud til folk, der har haft lignende hændelser, prøve at sætte ord på noget de måske ikke kan. Samael er en ærkeengel der er kendt for at destruere og ødelægge al håb, men ses både som god og ond. Jeg kommer aldrig til at slippe af med Samael. Lucy er en pige, der oplever svigt igennem 13 år, fra hun er blot tre år, og frem til en alder af 16 og et halvt. Gennem årene sker der ting, der traumatiserer Lucy, og hun hindres hele tiden i at komme videre, da fortiden jagter hende. Hendes mors alkoholmisbrug, incest, psykisk og fysisk vold vil for evigt være indgraveret i hendes hjerte, og dette er hendes historie. Dette er min historie.

1Likes
10Kommentarer
1552Visninger
AA

1. Begyndelsen

Intro:

Der var engang en ung pige. Hun var fyldt med så meget had, for hun havde aldrig kendt til andet.

Men det har ikke altid været sådan. Engang var jeg en lille, glad baby, der elskede verden som den var. Men det ændrede sig som jeg voksede op; min mor drak, skjulte vinflasker i min søsters barnevogn, i min egen, rundt i huset, i køkkenskabe, skraldespande, overalt for at min far ikke skulle opdage hendes misbrug.

Men selvfølgelig var det let at opdage. Far var jo ikke dum. Min trygge barndom blev allerede dengang flået i stykker, blot i en alder af tre.

 

Kapitel 1. Begyndelsen  

Jeg boede i det første stykke tid hos min far. Det var på en lille vej i min hjemby, og min mor var flyttet ikke langt derfra. Jeg og min søster flyttede dog hjem til min mor efter at hendes misbrug så ud til at være faldet en del. Men det fandt jeg snart ud af, at det var det overhovedet ikke. Vi blev vækket en nat af, at min mor tullede rundt i huset og var stangstiv, vaklede og græd, greb fat i mig og min søster og snakkede volapyk, satte næsten ild til huset. Min søster, Erika, har altid været den stærkeste af os. Hun hev mig med ud på badeværelset for at ringe til min far. Jeg kan huske, at jeg bare syntes det var sjovt. Jeg troede det var en leg dengang. Vores far kom først senere den nat, da han havde været på arbejde længere væk, og han måtte vride os ud af armene på min mor. Det var utrolig hjerteskærende, jeg husker det stadig.

Vi havde ikke samvær med mor i en del år. Min far nægtede at lade os se mor, og dét for vores egen skyld. Jeg husker at han havde en del kærester gennem årene, blandt andet Lily, og en eller anden Karina.

Jeg startede i skole, og jeg husker at jeg i al hemmelighed cyklede ned til min mor til tider. Hendes hus ligger tæt på skolen, så det var ligetil. Jeg kan ikke huske om min far nogensinde fandt ud af dette; jeg husker bare, at jeg elskede min mor højere end noget andet, og jeg savnede hende forfærdeligt.

Men så skete det. Min far mødte Helena. Jeg kan huske, at jeg og min søster sad i badekar da hun kom ud; hun havde rødt hår og briller, der passede godt til hendes ungdommelige, glade ansigt. Hun virkede så glad og så venlig – hun havde endda to børn, Mathias og Marie. Men allerede dengang skændtes jeg en del med Marie. Godt nok var hun en meget lille pige, men hun vidste – ligesom hendes mor – hvordan man kunne manipulere.

Hun tog noget af mit yndlingslegetøj, min klovnebil, og smed på gulvet så den gik i stykker. Jeg blev selvfølgelig meget ked af det, for jeg var stadig kun omkring syv år dengang, og det var som sagt noget af mit yndlingslegetøj, mit kæreste minde.

Jeg husker Helena flippe ud på mig, fordi jeg blev sur på Marie. Min far måtte berolige Helena, så hun ikke gik amok på mig. Allerede dengang startede det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...