For Egen Lomme - Eller Ikke?

To veninder tager på ferie til Portugal, men vender ikke hjem som de samme.

Bær over med fejlene :)
Modtager meget gerne konstruktiv kritik (;

1Likes
16Kommentarer
1416Visninger
AA

1. Hvad er der sket? - Polly

Polly’s synsvinkel

”Orgh” stønnede jeg indvendigt uden at være klar over at jeg havde sagt det højt. Jeg missede med øjnene og tyggede lidt, for at komme af med tørheden i munden. Jeg kiggede mig omkring. Alting var sort. ”Hvor er jeg?” tænkte jeg, og prøvede at skabe overblik da et skrammet ansigt falder ned i hovedet på mig. Jeg skriger alt hvad jeg kan for mine lungers fulde kraft. Jeg springer op af sædet og styrter længere ned af gangen. Kigger tilbage på liget af min bedste veninde. Hov, vent, hvad? ’Liget af min bedste veninde’? Nej! Det kan.. Nej! Tårerne triller og jeg falder ned på knæ. ”Nej…” hvisker jeg og synker sammen, lænet op af en sæderække. Jeg kan intet huske. Hvad er der sket de sidste 28 dage..? Flashbacks kommer med mellemrum og flyder sammen til én stor pærevælling.  

 

”Det bliver SÅ godt!” grinede Liva, min bedste veninde, også kaldet Mulle.

”Jeg kan ikke vente!!” hvinede jeg og slyngede armen om hende.

Vi gik og pjattede ned til folden mens vi snakkede om vores kommende tur til Portugal. Vi skulle af sted med Mulles forældre, og jeg havde stik imod alle odds fra min mor fået lov at komme med.

 

Jeg stønnede da mindet dukkede op. Mit hoved smertede og endnu et flashback kom.

 

Nej, sagde jeg!” snerrede min mor, ”For 117. gang!” ”

Jamen hvorfor ikke?!” råbte jeg, ”Du giver mig aldrig noget ordentlig svar andet end.. ”

Fordi jeg ikke vil ha’ det!” afbrød hun koldt.

”Præcis dét siger du hver gang. Men det er ikke noget skide argument!” snerrede jeg hidsigt.

Hun stirrede køligt på mig. ”Så er det nok, unge dame! Du skal ikke begynde at bande. Du kan gå ind på dit værelse og tænke det igennem, og først komme ned når du er klar til at sige undskyld. Indtil da vil jeg ikke se dig.” sagde hun og lignede en isdronning, og det var præcist hvad jeg mumlede.

”Hvad sagde du?!” hvæsede hun og stirrede hidsigt på mig.

”Ik’ no’et,” svarede jeg stift og gik stolt, men hurtigt op på mit værelse, mens hun kiggede efter mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...