Untrusted Soul ~ Chepper

Det kolde smil og et følgende kvindeskrig var det eneste man kunne høre udover dets ekko i den kolde vinternat..

4Likes
15Kommentarer
1653Visninger
AA

3. Dont ever trust my smile

"Men..? Hvad vil du så? Hvorfor har den fyr som alle pigerne dåner efter, inviteret den underlige gothick-pige ud på en drink?" Spurgte jeg med et lumsk smil. Han svarede ikke og det føltes som en evighed, men da han endelig svaret var jeg næsten lettet før jeg faktisk fik tænkt over svaret "Jeg syntes du er sej? Du er totalt kold over for de andre pigers kommentare om din stil?" Han sagde det som om han var overrasket over at jeg havde spurgt. "Men det var dejligt at du gad gi' det en chance?" Sagde han og det der frygtelige charmerende smil bredte sig på hans læber. Jeg sagde ikke noget. Hva' skulle jeg overhovedt sige? Det gav ingen mening. Jeg strøj håret let om bag mit øre og bilen stoppede langsomt. "Hey hva' sker der? Hvorfor stopper vi?" Mumlede jeg lettere irreteret.  Han så nærmest opgivende på mig og steg ud af bilen. "Jeg tror batteriet er dødt!" Sagde han efter han havde fået kølerhjælmen op. Jeg rystede på hovedet og steg ud. "Hey hvad skal du?" Råbte han efter mig da jeg begyndte at gå hjem. "Jeg skal hjem!" Råbte jeg tilbage og han satte i løb efter mig. "Slap nu af? - Jeg fikser det her?" Sagde han med et smil "Stol på mig?" Jeg sukkede men gik alligevel med tilbage. "Hvordan har du lige tænkt dig at fikse et batteri herude i ingenting!" Mumlede jeg og så rundt. Der var marker og skove men ikke nogle huse eller noget af alt de andet tam tam. "Jeg ringer til en ven. Han kommer med nogle startkabler.." Sagde han og klappede kølerhjælmen sammen igen. Jeg stod længe og kiggede ind i skoven. Så fuld af liv, det var så fristende ligepludselig at se en hjort løbe igennem. Mine pupiller blev aflange som en kat der ligger på lur i græsset. Jeg mærkede pludselig en hånd på min skulder og jeg sprang hurtigt til side af reflekser. Det var bare Roy, hvem skulle det eller være?. "Han kan først være her om en time." Sagde han og så ud som om han angrede det. Jeg sukkede og satte mig på jorden "Jeg vidste at det var en fejl at tage med dig." Mumlede jeg lavt, men han hørte det åbenbart ret tydeligt. "Hey. Vi da sammen og det da.. Hyggeligt? Eller noget?.." Han smilte lidt og jeg rullede øjne, selvom jeg faktisk smilte lidt selv. "Men hvad har du så lyst til at lave?" Sagde han og puffede til min skulder. "Det ved jeg ikke? Det jo ikk fordi der er så meget at lave vel?" Mumlede jeg og så fortsat ned. Hans øjne lyste op med et smil, og han rejste sig. Han kom tilbage med en øl til hver. "Vil du nu drikke mig i bræderne så du kan komme i bukserne på mig?" Sagde jeg grinende med et lumsk smil. "Hvem vil ikk det?" Svarende han og grinte med "Tjaeh, jeg tror da jeg kan finde et par stykker, og blandt andet dig." Jeg smilte og så på ham "Hvorfor er jeg med?" Spurgte han og man kunne se at han undrede sig. "Du den der populære dreng?" Sagde jeg med et let klang i stemmen. Vi sad lidt i stilhed men han brød endelig den kolde tavshed "Må jeg prøve noget?" Mumlede han og så på mig med et halvuskyldigt smil. "Hvad vil du prøve?" Sagde jeg og ville så gerne gennemskue hans lille plan men det var næsten umuligt. "Luk øjnene.." Hviskede han og jeg trak mig lidt tilbage "Hvad vil du?" Sagde jeg og grinte lidt.. "Kom nu.. Jeg ber dig?" han smilte og jeg sukkede.. "Fint." Jeg lukkede øjnene  og jeg kunne mærke at han trak sig mod mig. En underlig ro bredte sig i min mave, som om alle verdens problemer blev skyllet væk. Og da han endelig satte sig tilbage åbnede jeg langsomt øjnene. Han kyssede mig? "Hvorfor gjorde du det?" Sagde jeg og rejste mig. Jeg brød mig ikke om den slags kærlighed fra andre, og specielt ikk fra Roy!. "Det har jeg bare haft lyst til hele aftenen " Sukkede han og rejste sig med mig. Han lagde en hånd på min skulder og jeg mumlede nogle totalt ligegyldige ting bare for at komme af med noget. Det var så forkert det han havde gjordt. Og jeg fattede ikke hvordan han kunne. Jeg havde overblik over hvor han stod og kunne mærke at han stod lige bag mig. Han nussede mig let på kinden og kyssede mig kort dog rundt omkring et par gange på halsen. Jeg brød mig ikke om det, men jeg gjorde heller ikke modstand, før han var nået om og stod foran mig. "Roy.... Stop.." Mumlede jeg og prøvede let at afvige. Han så på mig og sukkede "Det jeg ked af...Undskyld." Jeg trådte nogle skridt tilbage og så ned. "Hvorfor er du så bange for at folk kan lide dig?" Sagde han og så på mig. Jeg rystede på hovedet og mumlede lavt "Det er bare forkert. Det er ikke meningen at nogen kan lide mig ." Sagde jeg og havde mest af alt bare lyst til at forsvinde væk fra jorden ligenu. "Jeg syntes da du er fantastisk?" grinte han med et uforstående blik. "Det tror jeg bare du siger for at gøre mig glad.." Sagde jeg med et gennemskuende dog smilende blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...