I Trusted You

Dette er en historie om nittenårige Stephanie, som møder den søde, charmerende Alexander på tyve. Men kan de finde den rolige kærlighed? Og hvad er det mystiske ved Alexander? Hvordan vil hendes far reagere?

2Likes
8Kommentarer
2049Visninger
AA

1. Sydlig Accent, Brunt hår og - en engel.

”Jeg gider fandme ikke bo her længere sammen med HAM!” Skreg jeg, og pegede på Patrick. Han havde igen nakket min mobil. ”Giv mig den. Lige nu!” Hvæsede jeg ud af min sambidte mund. ”Jessica kommer snart over så jeg skal være klar! Fat det!” Patrick grinede bare og viste mig den. Han begyndte at løbe mod døren. Til alt held, stod far midt i døren og betragtede ham. Patrick løb simpelthen direkte ind i far. ”Giv Steph hendes mobil, Patrick!” Sagde han roligt, men lød stadig truende. Patrick rakte mobilen til mig. ”Endelig!” Mumlede jeg og hev den ud af Patrick’s hånd. Jeg vendte mig og gik ind efter min taske.

Jeg svang den om skulderen og gik udenfor hvor Jessica allerede var ankommet. ”Hey Jess!” Sagde jeg glad, og smilede for første gang i et godt stykke tid – faktisk hele morgenen. Vi gik hen mod vores skole, hvor der både var folkeskole og high school. Vi gik faktisk og snakkede om drenge, da vi begge var singler. Jessica var helt vild med ham den nye Alexander Oloson, jeg synes han virkelig var kedelig. Han snakkede ikke engang med os! Jeg måtte indrømme for Jess at han var lidt pæn men ikke mere. Kun lidt pæn. Og han var jo ikke den eneste der var pæn. Der var.. Oliver? Nej han er for lille mente Jess.

Vi ankom til skolen, hvor vi skulle have Fransk. Vi skulle nævne ALLE de art is (Vores lærer var HELT vild med is) og derefter tegne dem. Jeg var i gruppe med Jess og Alexander. Det var virkelig en nedern opgave. Jess brugte nærmest al tiden på at stirre på Alexander, men han lagde vist ikke mærke til det. I det vi fik lov til at gå, rejste jeg mig og skyndte mig ned til kantinen. Jeg tog lidt forskelligt og satte mig sammen med. Pludselig stod Alexander der. ”Må jeg sidde her?” spurgte han en smule forlegnet. Jeg nikkede kort og så ned i min mad, for ikke at se ind i hans helt grønne øjne. Med et sad han ned, med et skævt smil. Jeg hævede øjenbrynene og så på ham. ”Nogle er vist utålmodige?" Mit spørgsmål lød mere som en konstatering end et spørgsmål. Han rystede på hovedet. Han så bare på mig da jeg spiste. Han havde en lysebrun hud og helt brunt hår. Hans grønne øjne var ret så gennemborende når han ønskede det. Han lignede faktisk en engel. ”Hvad så?” Spurgte han, med en ret sydlig accent. Jeg så på ham med et hvad-mener-du blik. Han rystede på hovedet. ”Glem det.” Mumlede han, med rynket pande. Det lød mere som om han snakkede til sig selv end til mig. Han havde bare en vandflaske og ingen mad. Han smilede til mig, og jeg forsøgte at ignorere hans lækkerhedsfaktor. Jeg fik mit brune hår ind foran øjnene når jeg lænede mig fremad.

Det var nu rart for så ville jeg ikke kunne se ham. Det med ”ingendrenge” havde min far forklaret ALT om, og jeg havde aldrig kysset en dreng, eller haft en kæreste – heldigvis. Jeg var helt bestemt en ”Fars pige”. Men Alexander’s smil var ret så gennemrtrængende. Jeg sukkede dybt og så på ham. ”Du gør det hele tiden” Konstaterede jeg. ”Gør hvad?” Spurgte han. ”Smiler. På en bestemt måde!” Sukkede jeg. ”Det er faktisk irriterende. Du forsøger at score mig!” Han så på mig som om han ikke fattede en brik. ”Du ved godt hvad jeg mener!” Mumlede jeg og så igen ned i maden. Jeg begyndte at starte en tankegang. HVIS jeg var vild med ham, havde jeg ikke en chance. Men jeg ville jo ikke kunne modstå hans smukke øjne. Perfekte ansigtstræk. Nuttede smil. Jeg smilede for mig selv ved tanken. Derefter bed jeg mig hårdt i læben.

Med et blev min tankegang afbrudt af Jess der kom gående. Hun satte sig. ”Hey.” Mumlede Alexander og jeg kunne regne ud at han havde tænkt en del. Jeg smilede til Jess som et hej. Hendes blændende smil irriterede mig. Kort efter forsvandt hendes smil da en spand var hendes hoved. Vandet løb ned af hendes tøj. Jeg fnisede lavt. ”HVEM VAR DET?!” Skreg Jessica. Bag hende stod Oliver. Jeg kunne godt se Alexander’s dræberblik til hans lillebror. Jeg smilede skævt. Alexander’s perfekte ansigt, var ligeså perfekt selvom det nu var helt rødt. Han rødmede. ”Skrid Oliver” Mumlede han surt. Oliver løb hen til Taylor og Patrick, med et tilfreds smil. Alexander så nu på Jessica. Han mumlede noget meget lavt. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Jessica tog spanden af og sukkede dybt, ”Den var helt ny, den trøje!” Sukkede hun. Jeg mærkede noget varmt ved min hånd. Jeg så på den og opdagede at Alexander’s hånd lå helt op ad min. Jeg trak hurtigt min hånd til mig. Jeg forsøgte at smile, men det så vist ikke helt rigtigt ud. Jessica rejste sig og gik hjem.

 

Da dagen var slut, var jeg blevet glimrende venner med Alexander og var faktisk begyndt at måtte kalde ham ’Alex’. Jeg regnede ikke med at jeg var forelsket i ham vi var altså bare venner. Da jeg kom hjem var mor allerede hjemme – sammen med Patrick. ”Shit.” Mumlede jeg og skulede til Patrick. Han smilede bare selvsikkert. Jeg gik hurtigt ind på mit værelse og smed mig på sengen. Jeg lå og mumlede surt, over alting, da jeg med et fik en SMS. Jeg fandt min iPhone frem og tjekkede den ’Hey Steph. Jeg fik dit nummer af Jessica. Alexander.’ Jeg besvarede hurtigt SMS’en med en ’:/’ smiley. Jeg så op i loftet og modtog en SMS mere fra Alexander. Han skrev denne gang ’Hvad så? :o’ Og sådan blev vi ved indtil aften, hvor mor kom ind og spurgte hvem jeg var blevet så optaget af. ”Hvad rager det dig?!” Halvskreg jeg. Jeg sukkede igen. Hun skyndte sig at lukke døren. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare det. Mit første ’Crush’! Det var overdrevet. Mit tredje crush men.. Jeg lå og tænkte, og jeg kunne mærke jeg begyndte at blive træt. Jeg endte med at lukke øjnene, og faldt i søvn, da klokken var omkring ti. Jeg havde ikke været sulten. Det var en lang dag. Men i morgen var det lørdag og weekend.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...