Pigen i haven - Et Eventyr:-)

Dette er mit lille forsøg på at skrive et eventyr:-P
smid gerne en kommentar:-D

4Likes
3Kommentarer
1729Visninger

1. Del 1

I et land langt, langt borte boede en gammel kone ude i en stor skov. Her boede hun i en lille hytte. Konen havde en stor have fyldt med blomster i alverdens farver, smukke træer og hele vejen rundt om haven voksede jordbærbuske. Men det var ikke en almindelig have. Den var magisk! Når konen bad blomsterne blomstre, blomstrede de. Når hun bad jordbærrene modne, modnede de. Ja, konen havde alt hvad hjertet kunne begære, men konen ønskede sig så inderligt en datter til at passe og pleje sig. En aften bad konen til gud: ”kære gud, skænk mig en datter, så smuk og venlig at intet ondt ville ramme hende, giv hende en stemme så smuk, at alt på hendes vej ville stoppe op og lytte til hendes sang”.
Sådan bad den gamle kone hver aften i 3 år, indtil en skønne dag konen fandt et lille spædbarn liggende i et Dahliabed, konen tog barnet til sig og døbte hende Dahlia.
Dahlia voksede op og blev en smuk og venlig pige præcis som konen havde bedt om. Når Dahlia sang, stoppede selv de små fugle i toppen af træet med at pippe, for at lytte til hendes sang. Dahlia passede og plejede den gamle kone, præcis som konen havde ønsket.
Men jo ældre Dahlia blev jo smukkere blev hun. Af frygt for at Dahlia ville forlade konen, gik konen ud til jordbærbuskene der voksede rundt om haven og sagde: ”jordbærbuske jeg bruger min magt, rejs jer med stor pragt, voks jer så høje at det vil være umuligt for Dahlia at slippe ud”. Så begyndte jordbærbuskene at vokse, indtil de var så høje at Dahlia umuligt kunne komme væk.
Endnu 3 år gik der, og Dahlia var smukkere end nogensinde. Men hun blev også mere og mere nysgerrig for at finde ud af hvad der var på den anden side af de enorme jordbærbuske.
En dag da den gamle kone var faldet i søvn gik Dahlia over til jordbærbuskene, og sagde: ” lad jer falde, så jeg kan komme ud og så verdenen!” Men jordbærbuskene reagerede ikke.
”lad jer falde, så jeg kan komme ud og så verden” gentog Dahlia – intet skete. Så begyndte Dahlia at synge en sang for jordbærrene med sin smukke stemme. Jordbærrene hørte den smukke sang, og lod sig falde, så Dahlia kunne, komme ud i den store skov.
Ude i den store skov, gik Dahlia og sang om alt det smukke hun så, som hun aldrig havde set før. Samtidig gik en smuk ung prins rundt i skoven, da han hørte hendes smukke sang. Prinsen var så betaget af den smukke stemme, at han begyndte at følge stemmen, for at finde ud af, hvem den tilhørte.
Dahlia fik noget af en overraskelse da hun fik øje, på den unge prins. Ja, hun blev så forskrækket at hun løb. Men prinsen fulgte efter.
”bliv ikke bange” sagde han ”jeg vil dig intet ondt”.
”hvad vil du mig så?” spurgte Dahlia.
”intet, det eneste jeg ønske er, at du synger for mig” bad prinsen. Dahlia begyndte at synge. Hun sang og sang imens prinsen lyttede. Pludselig gik det op for Dahlia at det var blevet sent og hun måtte hjem.
”vent!” sagde prinsen, og rakte Dahlia den smukkeste medaljon af det pureste guld.
”du må få denne medaljon” sagde prinsen” og rakte den til Dahlia.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...