En hvisken om hjælp

Maria er 13år og har det svært, hendes forældre lytter ikke til hende og hun mister sin kæreste. Hun går i chok over at han pludselig går fra hende. Hendes ven Justin Bieber har ikke været der for hende da hun havde brug for ham.

1Likes
7Kommentarer
1459Visninger
AA

2. Hospitalet

Jeg prøvede så småt at åbne mine øjne men jeg gav hurtigt op, men jeg kunne høre dig hviske: "Maria kom nu! Jeg ber dig! Kom nu! Jeg kan ikke leve uden dig! Mine dage vil ikke blive det samme hvis du ikke er der til at gøre grin med folk og bande over Josefine! Eller grine af mig når jeg falder. Maria jeg ber dig kom nu!" Du hviskede det sidste meget svagt. Jeg prøvede at snakke men der kom kun små stykker af min sætninger ud det kom til at lyde nogenlunde sådan her: " Dig, savner, Mads, Josefine, Kniv, smerte, farvel" Jeg mærkede en slem smerte fra mit håndled jeg prøvede at føre min højre hånd hen til den men gav op da den var kommet op på min mave: "MARIA!" Halv råbte du da du hørte jeg halv snakkede halv mumlede og prøvede at føre min hånd hen til den venstre, jeg åbnede med besvær mine øjne og kiggede ind i dine brune øjne, jeg smilede svagt. Efter en 1 måned på den psygiske gang stue ting. Jeg gik smilende ud fra hospitalet og du kom luntende bagefter: "Maria?" jeg stoppede op og kiggede på dig: "Jaa??" Sagde jeg og smilte stadig: "Det der gør du ikke igen vel?" Spurgte du stille og tog min hånd du havde lidt tåre i øjnene: "Neij" Sagde jeg hurtigt og kiggede på dig med et bestemt blik. Josefine kom gående med en øldåse i hånden og vaklede lidt rundt og havde mascara i hele hovedet. Jeg kiggede forskrækket på hende og begyndte at gå hen mod busstopstedet med dig bagefter mig igen. Josefine så os og råbte: "NÅR! MAN HAR ALLEREDET FUNDET EN ANDEN!?" Jeg valgte IKKE at svare hende men gå vidre: "Mathias? Jeg er bekymret for hende" Mumlede jeg til dig og kiggede op, lige i dine øjne: "Maria. Hun kommer ikke med!" Sagde du bestemt! Jeg nikkede stille og smilte svagt.
Bussen stoppede lige foran mit hus (Luksus) Mig og Mathias steg ud, med det samme jeg steg ud så jeg en sidde på min trappe med hovedet begravet i hænderne: "Mads?" Spurgte jeg stille da vi var nået der over. Han rettede sig op med det samme og slog armene om mig, jeg skubbede ham hurtigt væk og lagde armene over kors. Mathias stod i baggrunden og kiggede så stille.:"Mads hvad vil du her!?" Spurgte jeg surt og vredt: "Maria jeg vil sige undskyld" Sagde han stille og gik stille hen til mig jeg bakkede lidt tilbage og rystede på hoved af ham:"Hvorfor fanden ringede du ikke og gjorde det forbi ? Du skrev en SMS!? EN SMS!" Jeg halv råbte det jeg gav også han en lusing :" Mads gå. Oka?" Sagde jeg hårdt med sammen bidte tænder, han hørte det og gik da han nåede hen til Mathias hviskede han noget. Mathias så helt forkert ud i ansigtet men nikkede så.

Mathias's synspunkt.
:"Du passer bare på hende ellers kommer der ikke en dag for dig i morgen! Hun er f*cking dejlig og sød! Hun fortjente ikke det jeg gjorde! Mig og drengene fra min klasse er klar hvis du dummer dig. Er du med!?" Han hviskede det så Maria ikke kunne høre det. Jeg blev forskrækket. Truede han mig! Jeg nikkede og så at han havde en rød hånd på sin kind. Av nok en hilsen fra Maria
Jeg gik over til hende, hun kiggede bare efter Mads:"Skal vi gå ind Maria?" Spurgte jeg stille og puffede hende mod døren hun nikkede bare. Jeg kunne se på hende at hun ville spørger om noget men holdte det tilbage.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...