My boy! *RTP*

Surprise endnu en Rob hist . kun lagt ind for at jeg kan skrive på den fra min egen com og min mors ..



------ Har fået en ny idé så denne bliver ikke skrevet færdig!! xD
og nyt billede skal bruge det andet hahaha xD

0Likes
2Kommentarer
1010Visninger

1. my boy

Jeg startede min gamle og grimme Pickup, eller ret og sagt jeg prøvede. Men den ville som altid ikke samarbejde. Fedt nu kom jeg for sent i skole igen. Det eneste jeg kunne se frem til var min fødselsdag om en ugen, jeg blev 17 år og min far havde lovet at jeg måtte få en ny bil. Min far var rig, men han rejste hele tiden så jeg boede hos min mor, som var knap så rig. Mine forældre var skilt og kunne ikke snakke sammen som normale mennesker, de kom altid op og skændes. Så derfor kom min storebror, Drew med min nye bil. Og ikke nok med at jeg snart fik en ny bil, så stoppede skolen også snart, så blev jeg 2. G’er. Jeg kunne ikke vente. Jeg hoppede ud af min lorte bil og gik hen og tog min cykel, jeg smed tasken op i kurven og begyndte at cykle i skole. Da jeg kom, var parkeringspladsen tom, der var ikke et øje. Ingen gang dem der med vilje kom for sent. Jeg kiggede på mit armbåndsur og så jeg kom en halv time for sent. Jeg låste min cykel og løb hurtigt til første time. Jeg stoppede foran døren, da en ung fyr ”kalder” på mig. ”Hey. Ved du hvor Engelsk 3 ligger?”
Jeg kiggede på ham, jeg blev tav, jeg kunne ikke andet end beundre ham. ”Hallo?” Hans smukke stemme vækkede mig fra mine egne tanker. Jeg rystede på hovedet og spurgte, ”Undskyld. Hvad sagde du?”
”Engelsk 3? Ved du hvor det er?”
”Ja, det er herinde.” Jeg pegede på døren foran mig.
”Tak.” Han åbnede døren og gik ind, han holdte døren og kiggede på mig. ”Skal du også herind?”
Jeg nikkede og gik ind og satte mig på min plads, han gik hen til læreren og fik sine bøger.
”Katrine, du kommer for sent igen, hvad sker der?” Spurgte min lærer, efter fyren var gået ned på en ledig plads.
”Den losseplads min mor kalder en bil, vil ikke starte, så jeg måtte cykle.”
”Okay. Prøv at komme til tiden end til sommerferien starter.”
”Jep.”
”Katrine, hvornår får du en ny bil?” Spurgte min bedste ven, Paul. Han sad i den modsatte ende af klassen end jeg. Så alle kunne gøre hans spørgsmål.
”Aldrig. Der har hendes fattige mor ikke penge til.” Sagde Molly den rige pige i klassen.
Jeg stirrede vredt på hende. ”Bare vent. Om 1 uge, kan jeg kører igen.”
Hun rullede med øjnene og sagde, ”Låner du din mors knallert?”
Jeg kunne mærke vreden stige i min krop, min sidekammerat, som også er min bedste veninde, Jessica, tog fat i min arm og holdte mig nede, så jeg ikke kom op og slås. Men Molly skulle selvfølgelig ophidse mig endnu mere. Hun blev ved med at hakke ned på min mor og hvor fattig vi var. Jeg rejste mig og gik hen og slog hende i hovedet, der var en der tog fat i mig og hev mig væk, jeg kiggede rundt og så alle i mine klasse kigge på mig, kiggede på Molly der lå op gulvet, med blodnæse. Hun græd og alle hendes veninder synes det var så synd for hende. Jeg hev mig fri og løb ud af klassen, der var en der løb efter mig, men jeg vendte mig ikke om for at se hvem det var. Jeg stoppede op ude på gangen og smadrede hånden ind i et af skabene og begyndte at bande helt vildt. ”Katrine, vent.”
Jeg kendte den stemme. Den havde ”kaldt” på mig i for 10 minutter siden. Jeg vendte mig om og så det var fyren.
”Gå ind. Ellers får du bare ballade.”
”Hvorfor er du så sur?”
”Fordi jeg bliver smidt ud af skolen nu. Jeg havde ikke flere chancer, jeg har været oppe og slås 4 gange på 1 år, og nu kommer jeg ikke i 2. G alt det arbejde for at, sidde hjemme i vores losseplads til et hus. Jeg har intet gjort gud! Jeg har ikke fortjent at være en fattigrøv.”
”Jeg kører dig frem og tilbage?”
”Nej.” Jeg kiggede vredt på ham. ”Hvorfor tror du at du kan lege min babysitter?”
”Jeg prøver at hjælpe dig.”
”Hvorfor?”
”Kan du huske da du var 5år, da din mor satte dig i et legerum for småbørn, mens forældre handlede?”
”Ja, svagt.”
”Kan du huske den dreng der sad alene og var ked af det?”
Jeg nikkede, det slog mig pludselig. ”Det var dig!?”
Han nikkede med et smil.
”Wow, du blevet lækket.”
”Jeg kan kun sige det samme.” Grinte han og gik ind i klassen.
Jeg gik efter ham og da jeg kom ind, blev jeg sendt ned på kontoret. Jeg gik derned og jeg måtte forklare hvad der var sket. De så alle triste ud.
”Jeg beder jeg. Jeg lover ikke at gøre det igen. Lad mig forsætte. Jeg lover at jeg opfører mig en på 17 når jeg kommer tilbage.”
”Okay. Men hvis du kommer op og slås én gang efter sommerferien, så må du finde en anden skole.”
Jeg nikkede. ”1000 tak.” Jeg løb ned i klassen og satte mig på min plads og kiggede på fyren og smilede.

Da skolen var slut gik jeg hen til min cykel, fyren kom hen til mig. ”Vil du kører med?”
”Hvad med min cykel.”
”Øhh. Jeg prøver at få plads til den.”
”Okay.” Jeg smilede.
Vi gik hen mod hans bil, eller jeg troede det var hans bil, hans bil holdte ved siden af og var en virkelig fed bil. Sølv grå Ferrari, med 2 røde læder sæder. Super lækker. Hvordan han ville få plads til min cykel vidste jeg ikke. ”Den kan ikke være der.” Sagde jeg og kom i tanke om at Paul kunne kører forbi mig med den, han havde nemlig en super fed Pickup. ”Paul kan kører den hjem til mig.” Jeg tog min cykel og gik hen til ham, han tog den med glæde gerne hjem til mig. Jeg løb tilbage til fyren, som jeg stadig ikke kendte navnet på. Da jeg kom hen til ham kiggede jeg på ham, ”hvad hedder du enlig?” Spurgte jeg og smilede.
”Robert.”
Jeg smilede og hoppede ind i hans bil. Alle kiggede på hans bil, da vi kom frem til vores hus kiggede han på mig. ”Jeres hus er da flot.”
Jeg kiggede på det, det lignede lort. ”Haha, meget morsomt.”
”Katrine, jeg kan godt lide dig.”
”Du kender mig ikke.”
”Nej, det ved jeg. Men der er noget ved dig der tiltrækker mig.”
Jeg grinte og steg ud af bilen. ”Vi ses.” Sagde jeg og tog min taske.
”Jeg henter dig kvart i 8 i morgen.”
Jeg vinkede og gik ind. Da jeg kom indenfor løb jeg op på mit værelse, jeg smed gik hen til mit skrivebord og lavede lektier. Jeg sad med musik i øjerne og dyb optaget af mine lektier. Jeg sprang ud af stolen da der var en der lag en hånd på min skulder, jeg vendte hurtigt hovedet og så det var min far. Jeg sprang op af stolen og lag armene om ham. ”Far, hvad laver du her?”
”Jeg er kommet med din fødselsdag gave.”
”Jamen jeg har først fødselsdag om en uge.”
”Det ved jeg men jeg er der ikke til den tid.”
”Jeg troede Drew kom med den?”
”Jeg ville gerne selv give dig den.”
Jeg smilede stort og sammen gik vi ned udenfor, det regnede. Det var ikke noget nyt, det regnede altid i Forks. Da jeg kom udenfor så jeg en rød Ferrari, den var virkelig lækker. Jeg begyndte at skrige og løb ned til den, min far kom ned til mig. ”Du får først nøglerne på torsdag.”
”På torsdag? Hvad? Der er jo en hel uge til.”
”Ja men du har først fødselsdag der.”
”Øv.” Jeg kiggede på bilen og så gik vi ind.

Jeg lå i min seng med min computer, med musikken på fuld skrue, da min mor kom ind. Hun gik hen og slukkede musikken og kiggede vredt på mig. ”Katrine, kan du ikke bare være en normal pige. En der ikke kommer op og slås?” Hendes stemme var, skuffede.
”Undskyld.”
”Din fødselsdagsgave, får du først efter du har fået sommerferie. Ikke før.”
”Hvad?! Nej! Det kan du ikke.”
”Jeg er din mor, jeg kan hvad jeg vil.” Hun vendte sig om og gik.
”Fuck dig!” Råbte jeg efter hende.
Jeg gik hen og tænder for musikken og skruede endnu mere op. Drew kom ind og bad mig skrue ned, men jeg gjorde det ikke. Jeg var sur, og når jeg er sur én, går det udover alle.


Dagen efter vågnede jeg af et dyrt. Jeg sprang ud af sengen og kiggede på mit vækkeur, den var kvart i 8, jeg havde glemt at sætte mit ur. ”Pis. Pis. Pis.” Gik jeg rundt og sagde. Jeg tog nogen bukser på og en trøje og så satte jeg håret op i en knold og tog mit makeup, og så gik løb jeg ned i gangen og tog sko på og min jakke over skulderen. Og så løb jeg ud til Robert. ”Katrine din taske.”
”Pis. Undskyld. Jeg skynder mig.”
Han fnes. Jeg løb op på mit værelse og tog min taske. Jeg glemte alle de lektier jeg havde lavet i går, på mit skrivebord. Jeg løb ned til Robert og satte mig ind. På vej til skolen, lag jeg eyeliner og mascara, Robert kiggede på mig.
”Vækkede jeg dig?” Han kiggede ud på vejen igen.
Jeg kiggede på ham. ”Ja, jeg havde glemt at sætte mit vækkeur.”
Han grinte. ”Der holdte en rød Ferrari ude foran jeres hus. Hvem ejer den?”
Jeg blev lidt momsede. ”Mig.”
”Hvad? Jeg troede du havde en lorte bil?”
”Min far kom med den igen, det er min fødselsdagsgave. Men fordi jeg var oppe og slås i går, må jeg først få nøglerne til den efter vi har fået sommerferie.”
”Bliver du meget hurtig sur?”
Jeg svarede ikke før jeg var færdig med at lægge makeup. ”Ja, det gør jeg nok.”
”Altså min far er læge, han kan måske hjælpe dig, hvis du ønsker der?”
Jeg rystede på hovedet og kiggede ned på mine knyttede hænder.
”Okay. Men sig til så snakker med ham.”
Jeg nikkede og kiggede ud af vinduet. Da vi kom til skolen, tog jeg min taske og kiggede på Robert.
”Hvad skal du have nu?” Spurgte jeg, mens jeg kiggede på ham.
”Matematik.” Sagde han og kiggede ud af hans sidevindue.
”Okay, men så ses vi efter spise pausen.” Jeg steg ud af bilen og skulle til at smække døren.
”Katrine.” Nærmest råbte han.
Jeg kiggede nysgerrig på ham. ”Ja?”
Han kiggede på mig, ”øhh, skal vi spise frokost sammen?”
Jeg smilede og nikkede. ”Vi ses til frokost.” Jeg smækkede døren og løb gennem regnen og hen til indgangen.

Jeg sad i klassen og ventede bare på klokken ville ringe og, ”ring, ring!” nu ringede den. Jeg tog mine ting og gik hen til mit skab og lag mine bøger ind i skabet og så gik jeg ned til kantinen. Jeg kiggede rundt, jeg kunne ikke se Robert, jeg gik hen og tog en bakke og gik hen til maden. Jeg tog en Cola og en yoghurt og så spejlede jeg efter Robert igen. Jeg kunne ikke se ham, jeg gik hen til nogen der havde haft matematik med ham, og spurgte om de vidste hvor han var. De sagde at han ikke var til time. Jeg satte min bakke tilbage på plads og løb ned til mit skab, hvor jeg lag min yoghurt og min Cola. Så løb jeg ud på parkeringspladsen og hen til hans bil, jeg så han stadig sad der. Jeg bankede på hans våde rude, han kiggede hen på mig. Han var ikke sig selv. Jeg åbnede døren og kiggede på ham. ”Hvorfor sidder du stadig herude? Kom ind og få noget at spise.”
”Nej tak.”
Jeg satte mig ind i hans varme bil og lukkede døren. ”Robert hvad er der?”
”Jeg rejser.”
”Hvad? Hvorfor?”
Han blev, tav. Han kiggede bare trist ud af vinduet.
”Du må ikke rejse, jeg er lige begyndt at kunne lide dig.”
Han fnes, men hans ansigt var stadig trist.
”Jeg mener det. Da jeg så dit ansigt første gang var jeg helt væk i dig, men jeg var usikker på om det bare fordi du var lækker eller om det var fordi du udsendte en energi, der fik mig til at kunne lide dig. Men jeg er ikke usikker mere.”
”Katrine, jeg løj. Vi kender ikke hinanden. Det var ikke mig fra det legerum. Jeg kender intet til dig. Det var et rent gæt.”
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. ”Du løj.” Hviskede jeg og kiggede ligeud, af vinduet.
Han kiggede på mig med et trist ansigt. ”Undskyld. Jeg ville bare gerne have vi blev venner.”
Jeg rystede på hovedet og åbnede døren. Jeg havde fået det ene ben ud af bilen, da Robert tog fat i min arm, ”Katrine du må ikke være sur på mig.”
”Du ville ikke spise forkost med mig vel? Det var det her du ville sige ikke?”
Jeg nikkede trist, kiggede trist på mig. ”Undskyld.”
”Ved du hvad? Bare rejs. Jeg er ikke vild med dig mere.”
”Katrine, du må ikke være sur på mig.”
”For sent.” Jeg hev min arm til mig og gik ind på skolen igen, jeg gik hen til mit skab og tog min yoghurt og Cola og så gik jeg ind i det lokale hvor vi havde engelsk næste time. Jeg åbnede min yoghurt og tog lidt i munden, men jeg var ikke sulten, så jeg gik hen og smed den ud. Jeg tog min cola og gik ud til Robert igen, jeg åbnede døren til førersædet, han kiggede trist på mig. Jeg smed colaen ind til ham og så smækkede jeg døren igen og gik ind. Jeg satte mig ude på gangen, foran mit skab. Der sad jeg bare og kiggede ud i luften til klokken ringene. Alle eleverne kom vældene fra kantinen mod deres lokale, da gangen var tom, rejste jeg mig og gik til time. Pludselig sagde vores lærer at vi skulle komme op med vores lektier. Jeg kom i tanke om at jeg havde glemt dem, jeg gik i panik. ”Fuck!” Nærmest råbte jeg, og i det jeg råbte det, gik døren op og Robert kom ind. Han gik hen mod sin plads, på vej der hen lag han sine lektier på katederet. Da han satte sig på pladsen foran mig, vendte han sig om og kiggede på mig. ”Kan vi snakke sammen efter skole?”
Jeg rystede på hovedet og rejste mig og gik op til læreren. ”Jeg har glemt mine lektier derhjemme. Jeg sov over mig i morges og glemte dem på mit skrivebord.”
”Katrine, det er ikke første gang.”
”Undskyld. Du må ikke ringe til min mor. Hun er sur nok på mig i forvejen.”
”Den går ikke Katrine, vi har en aftale med din mor.”
”Ej. Kan jeg ikke løbe hjem og hente den?”
”Hvor lang tid tager det?”
”Ca. en halv time vil jeg tro.”
”Katrine, så går du glip af næsten hele timen.”
”Fuck!” Råbte jeg og gik ned på min plads, jeg kiggede vredt på Molly, der grinte af mig. Jeg havde tåre i øjende og var sur. ”Du lukker bare, Molly!” Råbte jeg og rejste mig, jeg skulle til at gå hen og slå hende, men der var en der holdte mig tilbage. Jeg brød sammen, jeg vidste godt jeg havde gjort noget forkert, men det var ikke derfor jeg græd, det var vreden der fik mig til at græde. Jeg gik ud af klassen, der var en, nej to der fulgte efter mig.
”Robert bare gå ind i klassen igen, så snakker med med Katrine.”
Jeg vendte mig om og så på Robert. ”Fuck af med dig! Du ødelægger mit liv!” Råbte jeg efter ham og satte mig ned, lænede op af skabene med hænderne op foran ansigtet. Robert gik ind i klassen og min lærer kom hen til mig. ”Katrine, kom med ind i klassen igen. Du kan aflever dine lektier i morgen, så bliver det mellem dig og mig.”
”Tak.” Vi gik ind i klassen, men som jeg troede vi var færdig med at snakke sammen, kom min lærer hen til mig efter han havde sat de andre i gang med en opgave, kom min lærer hen til mig efter han havde sat de andre i gang med en opgave, kom han hen til mig. Han satte sig på hug ved siden af mig. ”Katrine, jeg ringer til din mor, her om lidt, for at snakke med hende om at få jeg tjekket for ADHD.”
”Hvad?! Nej. Jeg er ikke syg oppe i mit hoved.”
”Min far er læge, han kan tjekke hende.” Afbrød Robert.
Jeg kiggede vredt på ham. ”Lyder godt Robert. Hvis du får Katrines mors nummer, så kan din far ringe og snakke med hende.”
Han nikkede og smilede, så vendte han sig om og lavede sin opgave. Jeg blev sur, og kiggede ned på min opgave.
Da vi fik fri, tog jeg mine ting og gik ud til mit skab, Robert kom hen til mig. ”Katrine, skal jeg kører dig hjem?”
”Nej du holder dig fra mig.” Jeg tog min taske og smækkede mit skab. Jeg gik ud på parkeringspladsen og hjemad, da jeg kom hjem var min mor hjemme. Hun snakkede i telefon, jeg frygtede at det var Roberts far hun snakkede med. Da hun havde lagt på kom hun ind i stuen til mig og sagde vi skulle ud til nogen, jeg vidste allerede der at det var Roberts far hun snakkede med. Jeg blev sur og råbte af hende.
”Katrine, det her er for at hjælpe dig.”
”Du hjælper mig ikke! Robert løj over for mig. Jeg gider ikke se ham eller hans forældre!”
”Kom nu. Sommerferien starter om en uge, og så kan du tag hjem til din far.”
”Er far hjemme i ferien?” Jeg faldt til ro, - min far var min bedste ven, jeg elskede ham højre end noget andet.
”Ja, han vil gerne have dig over i ferien.”
Jeg smilede.
”Men hvis du ikke bliver undersøgt, så får du ikke lov til at tag af sted.”
”Fint, men Robert skal ikke være i samme rum som mig.”
Hun rystede på hovedet og så gik vi ud i hendes gamle bil. Hun stoppede foran et kæmpe hus og så gik vi op til hoveddøren, hun bankede på og der blev åbnede, som det værste der kunne ske, var det Robert der åbnede døren. ”Hej, du må være Elisabeth, Katrines mor.” Sagde Robert.
”Hej, du må være Robert.”
Han nikkede. ”Bare kom indenfor.”
Min mor gik forbi Robert, og da jeg ville gå forbi ham tog han armen foran mig og stoppede mig. ”Kan vi tale sammen?”
”Hold dig væk fra mig. Jeg er her kun for at jeg kan komme til min far, når ferien starter.”
Jeg fjernede hans arm og gik forbi ham. Vi hilste på Roberts far, eller ret og sagt min mor gjorde, og så gik Roberts far i gang med at tag nogen blodprøver og så spurgte han min mor om en masse. Robert stod ved siden af mig og kiggede på mig. ”Hvor bor din far?” Spurgte han pludselig.
”Hvad rager det dig?”
”Han rejser rundt, men har et hus i Los Angels.” Skulle min mor lige blande sig.
”Det er noget helt andet end her, her er der jo regn hele tiden, og der er der solskin. Vi kommer der fra.”
”Kunne ikke havde blevet dig? Så havde jeg aldrig mødt dig.”
Han satte sig på hug ved siden af mig. ”Kan du huske du sagde du kunne lide mig?”
”Ja, men det var før du sagde du løj. Robert jeg kan ikke lide folk der lyver, det er kun usikker folk der lyver.”
”Jeg var jo usikker.”
”Ja det ved jeg, du løj jo.”
”Katrine giv mig en chance til. Du må kører i min bil til du får nøglerne til din egen.”
”Du tror du kan købe mig?”
”Nej, men noget må jeg jo gøre for at få dig til at blive venner med mig igen.”
”Gå din vej.” Jeg kiggede på Robert far, jeg så han kiggede skriftevis på Robert og jeg.
”Hvad sker der?” Spurgte han.
”Jeg løj over for Katrine, så vi kunne blive venner.”
”Robert det er ikke sådan vi har opdragede dig.” Sagde Roberts far skuffede og rejste dig med en ”flaske” med mit blod i. ”Robert, det kan du ikke være bekendt.”
”Det var jeg godt og derfor prøver jeg at gøre det godt igen.”
Robert far gav mit et et plaster på. ”Så, jeg får det med ind på hospitalet i aften, og så snart jeg ved noget får i svar.” Sagde han, og så kiggede han over på Robert. ”Robert, måske skal du give hendes noget tid til at tænke i, hun er teenager og der sker en masse i hendes krop.” Han talte lavt, men jeg kunne stadig hører hvad de sagde.

Robert gjorde som sin far sagde og lod mig være i fred og da sommerferien startede, tog jeg over til min far og var der i to uger, mens jeg var der savnede jeg Robert. Da jeg kom hjem, gik jeg af vide at jeg havde ADHA, så jeg skulle tag piller. Jeg fik også nøglerne til min bil og som det første kørte jeg en tur, mens jeg kørte tænkte jeg på Robert, jeg besluttede at kører hen til ham. Da jeg holdte ude foran huset slukkede jeg bilen og kiggede op på huset. Jeg tag ud af bilen, ud i regnen. Jeg gik op til døren og bankede på, det var Robert far der åbnede. ”Hej Katrine.”
”Hej. Er Robert hjemme?”
”Nej, han er lige ude og handle, men kom ind og vent på ham.”
Jeg smilede og trådte ind i huset, der var dejlig varmt og tørt. Jeg tog min våde jakke af og hang den op og så tog jeg min sko af og gik med ind i stuen, Roberts mor sad og så tv, sammen med et pige, hun var nok lidt ældre end mig. ”Hej Katrine.” Sagde hans mor, ”Roberts værelse er lige derinde, hvis du vil vente der, ellers kan du vente herinde.”
Jeg smilede og gik ind på Roberts værelse. Pludselig hørte jeg døren gå op og stemmen der snakkede, var så velkendt at jeg ikke var i tvivl om at det var Robert. ”Hej. Øhh, hvem sko og jakke er det her?” Spurgte han og kom ind i stuen, jeg staldte mig i døren. Hans forældre pege en på mig, han vendte hovedet og kiggede på mig, ”Katrine du er her. Jeg så godt bilen, men troede ikke det var dig.”
”Robert du må undskylde jeg var så sur og så dum. Jeg har virkelig savnet dig.”
Han smilede og kom hen til mig. ”Jeg har også savnet dig. Hvor er du blevet brun.”
Jeg smilede og grinte.
”Øhh, pakker i ud?” Spurgte Robert sine forældre, de nikkede og vi gik ind på Robert værelse.
Da vi kom der ind, stalde jeg mig på tær og lag armene om halsen på ham. Jeg kiggede ham i øjende. ”Nu bliver det nok lidt kiksede, men vil du komme sammen?” Spurgte jeg med et håb.
Han smilede stort og kyssede mig. ”Ja.” Sagde han efter vores første kys. Vi satte os i sengen og kiggede på hinanden. ”Jeg bliver nød til at kører igen.” Sagde jeg trist.
”Hvorfor?” Spurgte han.
”Det kan jeg ikke fortælle dig.”
”Katrine vi er kærester, du kan fortælle mig alt.”
Jeg rystede på hovedet.
”Jo, vær nu sød.”
”Vi ses.” Jeg rejste mig og gik.
Robert gav ikke op, han gik lige bag i mig og var klar til at tag fat i mit, inden jeg gik. Da jeg tog sko og jakke på, spurgte han mig flere gange hvad jeg skulle. Jeg kunne ikke fortælle ham det, jeg kunne ikke gøre ham ked af det. Nu vil jeg bare nyde at have en kæreste.
”Vi ses Robert.” Jeg gik ud af hoved døren, ud i regnen. Robert gik stadig efter mig, da vi nåede min bil vendte jeg mig om og kyssede ham. ”Du vil ikke vide det.” Hviskede jeg.
”Katrine, sig det nu. Måske kan jeg hjælpe.”
”Det tvivler jeg på.”
”Katrine, du min pige nu. Og jeg er din fyr. Vi fortæller hinanden alt nu.”
Jeg kiggede ned i jorden, og så op af ham, han var drivvåd. ”Jeg skal finde at sted at bo.”
”Du for ung til at flytte hjemmefra.”
Jeg kiggede ned.
Han kunne godt regne ud hvad jeg mente, nu. ”Du kan bo hos os. Katrine du må ikke flytte ind de steder. Det er ikke for unge som dig.”
”Jeg bliver nød til det. Min mor har ikke penge til mig mere, min bror er også flyttet. Jeg kan ikke bo hos dig, min mor har ikke penge til at dine forældre kan få børnepengene, min mor skal bruge dem.”
”Det lige meget. Katrine flyt ind hos os.”
”Jeg kan ikke.” Sagde jeg lavt og steg ind i bilen. Jeg startede motoren og kørte, jeg græd.
Da jeg kom ind på kommunen tog jeg et nummer og jeg skulle vente lidt tid. Da det blev min tur gik jeg hen til at dame, ”min mor har ikke penge til at have mig mere. Så jeg skal have et andet sted.” Sagde jeg.
”Altså vi har nogen plejefamilier ledige og så er der børnehjem og ungdomshuset, for unge der ikke har et sted at bo.”
”Jeg tager ungdomshuset.”
Hun kiggede overraskede på mig. ”Øhm vores plejefamilier er super søde.”
”Jeg er lige glad, jeg skal ikke have en ny familie.” Jeg var trist.
”Hvad hedder nu?”
”Katrine.”
”Katrine hvor gammel er du?”
”17.”
”Hvad, hvad med at tag ét år hos en plejefamilie og så få dit eget?”
”Nej.” Jeg blev sur og skulle til at slå hende, men jeg gik bare min vej. Jeg satte mig ud i bilen og pludselig ringede min mobil. Det var min mor. ”Katrine kom hjem med det samme, jeg har gode nyheder.”
Jeg startede bilen og kørte hurtigt hjem, da jeg holdte ude foran vores hus så jeg Roberts bil og en anden bil jeg ikke kendte. Jeg steg ud og gik indenfor. Jeg tog mine sko og jakke af og så gik jeg ind i stuen. Jeg så Roberts forældre og min mor, de sad og snakkede, min mor var glad. ”Robert!” Råbte jeg vredt. Han kom løbene ned af trappen. ”Jeg troede jeg sagde du ikke skulle hjælpe.” Jeg var stadig sur over damen, jeg måtte slå på noget. Jeg vendte mig om og slog hånden ind i væggen flere gange. Robert stoppede mig, han holdte om mig. ”Katrine, jeg vil ikke miste dig. Jeg har lige fået dig og jeg vil beholde dig.”
”Jeg vil ikke have en ny familie.”
”Det bliver man nød til nogen gange.”
Jeg sagde ikke noget, jeg stod bare helt tavs og kiggede ned i gulvet.
”Kom Katrine.” Han hev mig med op på mit værelse. Han kiggede nervøs på mig. ”Må jeg spørger om noget?” Han kiggede på mig.
Jeg kiggede op på ham og nikkede.
”Drikker din mor meget?”
Jeg var overraskede over hans spørgsmål, men han var klog, så jeg kunne ikke lyve for ham. Jeg nikkede og kiggede ned.
”Det er derfor hun ikke kan tag sig af dig ikke?”
Jeg sad bare helt tavs.
”Katrine, jeg vil hjælpe dig igennem det her, hvis du bare vil tag i mod min hjælp.”
”Hvis jeg flytter, bliver alle de her ting her.”
”Hvorfor?”
Jeg sagde ikke noget.
Robert kiggede lidt på mig, der gik noget tid denne gang før han havde regnet den ud. ”Hun slår dig også.” Han var overraskede. ”Katrine du kan ikke bo her mere.” Hviskede han denne gang. Jeg kiggede op på ham han var bange, bange for mine vegne.
”Hun gør det ikke med vilje.”
”Jeg er lige glad, hun gør det. Du flytter i dag.”
”Robert, det kan godt vente lidt.”
Han kom hen til mig og satte sig ved siden af mig. ”Please. Tag med os hjem.” Han var bange og ked af det, hans ene hånd lå på min kind. Jeg kiggede op på ham og nikkede. Han kyssede mig og rejste sig. Han tog min skoletaske og alle mine skoleting ned i den. Efter tog han en kuffert der lå over i det ene hjørne og lag alt mit tøj ned i den, både rent og beskidt.
Efter kiggede han på mig, ”kan du tag din skoletaske?” Jeg nikkede og tog min skoletaske på ryggen og så gik vi nedenunder, vi gik ud til bilerne, Robert lag kufferten i sin bil og jeg lag skoletasken i min. Da vi kom ind igen gik han ud og tog mine tandbørste, børste og makeup på badeværelset, da hun havde taget det kaldte han på mig, jeg gik ud til ham, ”Katrine er der mere du skal have med?”
Jeg rystede på hovedet, vi gik ind i stuen. ”Hun tager med i dag.” Sagde Robert, han smilede til min mor, men jeg kunne tydelig se han var sur på hende.
”Det var hurtigt.” Sagde min mor overraskede.
”Ja, det kunne jo lige så godt blive i dag.”
Hun nikkede.
”Vi kører.” Sagde Robert og gik. Jeg gik lige efter ham, vi gik hen til hver vores bil og så kørte vi hjem til Robert. Han tog min kuffert og jeg tog min skoletaske og så gik vi ind. Vi satte det ind på dit værelse og så gik Robert udenfor igen, jeg gik efter ham. ”Hvad skal du?”
”Vi skal da ud og finde ting til dig?” Han smilede og gik hen til sin bil.
”Jeg skal lige hente min pung.”
”Nej kom nu Katrine.” Han hav fat i min arm og så gik vi hen til han bil, vi satte os ind og så kørte vi. ”Du får pengene når vi kommer hjem.”
Jeg rystede på hovedet og holdte inde med IKEA. Vi gik ind og kiggede rundt. Robert gik hen til en mand, ”hej, vi skal købe stort ind, kan du samle nogen mænd til at bære for os?”
”Ja selvfølgelig.” Han gik i 2 minutter og da han kom tilbage havde han 6 mænd med. ”Så.”
”Tak.” Vi gik rundt og Robert valgte en masse ting, da vi kom til sengene, ville Robert have jeg skulle have en enmandsseng, men jeg ville have en tomands seng. Jeg staldte mig på tær og hviskede, ”så kan vi ikke hygge inde hos mig.” Jeg blev lidt flov.
Robert grinte og sagde, ”Vi tager en tomands.”

Da vi var færdig blev tingene kørt hjem og som jeg troede vi skulle hjem, drejede Robert af og vi kørte en anden vej. Han holdte inde ved en tøj butik. ”Robert jeg har tøj.”
”Ja, men du trænger til noget nyt.”
”Jeg kiggede ned på mit tøj, ja han havde ret.”
Vi gik ind og som det første gik Robert hen til en dame. ”Hun skal have en masse nyt tøj, men jeg har ikke forstand på den slags. Kan du hjælpe?”
”Ja selvfølgelig, hvad tænker du på. Hverdagstøj? Festtøj?”
”Hverdagstøj. Jeans, shorts, bluser, t-shirts, toppe, undertøj og nattøj.”
Hun smilede og kom hen til mig, kiggede på mig og så gik hun hen og fandt en masse. Mens jeg prøvede en masse bukser, kunne jeg hører damen spurgte Robert om noget, ”du sagde undertøj. Skal det være frækt? Eller normalt?” De gik længere væk, ”Altså som denne, med g-streng eller denne med almenlig trusser?”
”Øhh, jeg ved ikke hvad hun går i.”
”Hvor gammel er hun?”
”17. Men hun har haft en hård barndom. Tror ikke hun går med bh nu, tror bare hun har en top på.”
”Så tror jeg hun skal starte med det almenlige, så kan hun altid købe det andet når hun er klar.”
Robert nikkede.
Damen kom hen til mig. ”Passer bukserne?”
”Ja.”
”Kan jeg lige låne dig lidt?”
”Ja.” Jeg kom ud og hun stod med et målebånd, hun målte mig om brystede og så gik hun hen og hentede en bh. ”Prøv og se om denne her passer.”
”Øhh. Jeg behøver ikke.”
”Søde. Du er 17, du bliver nød til at bruge bh. Tror også din kæreste vil have du går i det.”
Jeg kiggede på Robert der kiggede på undertøj, hun holdte et par g-strenge op, han kiggede på dem og satte dem tilbage. Jeg tog bh'en og gik ind og prøvede den, jeg kiggede mig i spejlet, damen åbnede op kiggede på mig. ”Wow du er tynd. Måske skulle du have et nummer mindre.” Hun lukkede og gik hen og hentede en mindre. ”Din kæreste skal tag på, hun er alt for tynd, har du set hende i stramt tøj?”
”Nej.”
”Hun skal tag på.”
”Er det meget slemt?”
”Hun har ikke en spiseforstyrrelse, hun spiser bare ikke nok.”
Hun kom tilbage til mig og jeg skiftede, denne her sad bedre. Jeg gik ud til damen, Robert kiggede på mig, han så overraskede på mig. ”Hvad?” Spurgte jeg ham.
”Du for tynd min pige.”
”Som om jeg ikke ved det.”
Jeg gik ind og tog bh'en af og så tog jeg tøj på, så gik jeg ud i bilen.
”Undskyld, hun bliver hurtigt sur, hun har ADHD, kan du finde tøj uden hende?”
”Ja det vil jeg tro. Det er okay, hun er ellers en rigtig smuk pige.”
”Ja, hun er fanatisk.”
De var væk længe, da Robert endelig kom ud, havde han en masse store poser med, han lag den bag i og så satte han sig ind. ”Undskyld.” Hviskede jeg.
”Det er okay.”
”Min mor havde ikke penge til så meget mad.”
”Det er okay.”
”Robert du er sur på mig.”
”Nej. Jeg håbede bare at denne dag kunne blive en god dag.”
”Undskyld.”
_______________________________________________
Han kiggede på mig. ”Kan vi ikke bare tag hjem og glemme dette?”
”Jo. Men du må ikke være sur på mig.”
”Det er jeg heller ikke.” Han kyssede mig og så kørte vi hjem.
Da vi kom hjem gik vi ind på mit værelse med mit tøj, hans familie og de 2 mænd der var kommet med tingene var i fuld gang med at samle tingene.
”Mor, jeg har en masse tøj til Katrine i bilen, hvis jeg sætter det i gangen, kan du så ordne det?”
”Ja selvfølgelig Robert. Hvad skal i?”
”Jeg har en overraskede til Katrine.”
”Okay.”
Robert hentede poserne med tøjet i og så kørte vi, vi kørte hen til en rasturan, der fik jeg øje på en person jeg kendte og elskede. ”Far!” Jeg løb hen til ham og krammede ham, Robert kom hen til os. ”Hej, du må være Robert.” Sagde min far efter vi havde krammet.
”Hej, ja det er mig og du må være Katrines far, Mark.”
Han nikkede. ”Sæt jer ned.” Smilede han.
Vi satte os og som jeg troede Robert var kommet over det med at jeg var for tynd, så skulle han lige starte det igen. ”Mark. Katrine prøvede tøj i dag og jeg så for første gang hende i bar mave og bh, og hun er meget tynd og sikkert også undervægtig.”
”Jeg ved det godt, når hun er hos mig, så spiser hun hele tiden. Men da det kun er nogle gange om året så får hun ikke alt den mad hun skal.”
”Drew er ikke så tynd, han er meget muskuløs, så han spiser som han skal.”
”Ja men han har selv penge til maden, så han spiser inden han kommer hjem.”
”Robert. Kan vi ikke snakke om noget andet?” Spurgte jeg og kiggede nervøs på ham.
Han nikkede med et smil. Vi kiggede ned menuen og fandt det vi skulle have, da vi havde spise og det var tid til dessert skulle jeg som den eneste have is. Robert og min far skulle bare havde kaffe. Jeg sad der og spiste isen og lyttede til Robert og min fars samtale. Da vi havde spist og de var færdig med at snakke betale de og så gik vi, da vi kom ud til Roberts bil krammede jeg min far og sagde farvel, Robert sagde farvel til min far og så satte vi os ind og kørte. Da vi kom hjem var det mørkt og jeg var træt. Vi gik ind på Roberts værelse, Robert troede jeg ville ligge og snakke og nusse, men da jeg lag mig i hans seng lukkede jeg øjnede og åbnede dem første da Robert snakkede til mig, ”kom Katrine, du skal ind i seng.” Jeg rejste mig og sammen gik vi ind på mit værelse, jeg lag ikke mærke til værelset jeg gik hen og lag mig i sengen, Robert skulle til at gå, men jeg ville ikke have han gik. ”Robert vil du ikke blive her til jeg sover?” Han nikkede med et smil på læben og så lag han sig ved siden af mig, han lå med armen om mig. Jeg faldt hurtigt i søvn.
____________________________________________________________________________
Da jeg vågnede om morgen fik jeg næsten et chok, men jeg kom hurtigt i tanke om at jeg ikke boede hos min mor mere. Jeg hoppede ud af sengen og gik hen til kommoden med tøjet i, jeg tog en bh, nogle trusser, en af mine gamle store hættetrøjer, og nogle jeans. Jeg gik ind til Robert, han lå stadig og sov, så jeg måtte selv finde badeværelset. Jeg gik rundt i huset, jeg turde ikke åbne dørene, tænk hvis jeg kom ind i et af værelserne. Jeg satte mig i sofaen til der var nogen der vågnede, pludselig hørte jeg en dør gå op, Roberts storesøster Lizzy kom ud af et af værelserne, hun så jeg sad i sofaen, hun kom hen til mig. ”Godmorgen Katrine.”
”Godmorgen. Vil du vise mig hvor badeværelset er?”
”Ja, kom.” Vi gik hen til en af de lukkede døre, hun åbnede døren og der var badeværelset. ”Skal du i bad?”
Jeg nikkede.
”Okay, så viser jeg dig lige hvor der er håndklæder.” Vi gik ind på badeværelset og hun fandt et håndklæde frem.
”Tak.” Sagde jeg lavt.
”Katrine, du er en del af denne her familie nu. Du skal ikke være nervøs for at sige noget eller gå forkert.”
Jeg smilede et lille falsk smil.
Hun gik ud og jeg begyndte at tag tøjet af, jeg tændte for vandet og ventede på det blev varmt og så gik jeg ind. Da jeg var færdig tørrede jeg mig og tog trusser og bh på, jeg kiggede på mig selv i spejlet. Jeg kiggede efter en vægt og jeg fandt en, jeg hoppede op og så jeg kun vejede 46kg. Jeg hoppede hurtigt ned og satte vægten på plads, jeg tog bukserne på og til sidst hættetrøjen. Da jeg kom ud stod Robert og ventede på at komme på wc. ”Undskyld.” Sagde jeg da jeg kom ud.
”Hvor meget vejede du?” Spurgte han til min overraskede. Han havde hørt jeg havde fat i vægten.
”46kg.” Hviskede jeg.
Jeg blev lidt trist, men sagde ikke mere. Han gik ud på badeværelset og lukkede døren. Jeg gik ind på mit værelse og satte mig op min seng. Robert kom ind lidt efter, han satte sig ved siden af mig. Han kyssede mig på halsen, han tog min hættetrøje af og fik mig ned at ligge. Han lag sin bare krop mod min. Han kyssede mig på halsen og op til min mund, da han kom til min mor kyssede jeg ham igen. Han åbnede mine bukser, og da han skulle til at tag dem af stoppede jeg ham.
”Robert jeg er ikke klar.”
Han nikkede, ”hvad tænkte jeg på? Jeg vidste det jo godt.”
”Det er okay.” Jeg rejste mig og tog bukserne på, jeg satte mig på hans skød og kyssede ham, han kyssede mig hurtigt tilbage. Hans arme holdte om min tynde krop.
Pludselig bankede det på døren og Roberts mor kom ind. ”Så der morgenmad, hov undskyld jeg forstyrre.”
”Det er okay mor, vi kommer nu.”
Hun gik ud og jeg hoppede ned fra Robert, jeg tog min hættetrøje, og som jeg skulle til at tag den på sagde Robert noget, ”Katrine, hvad med at gå i dit nye tøj?”
”Men der er ingen hættetrøjer.”
”Nemlig.”
Jeg smed trøjen på gulvet og gik hen til kommoden og fandt en t-shirt frem. Jeg tog den på og kiggede på Robert. ”Bedre?”
Han smilede og nikkede. Vi gik ud i køkkenet til de andre og satte os ved bordet. Vi begyndte at spise. Juicen stod nede i den anden ende så jeg kunne ikke nå den, jeg turde ikke spørger om jeg måtte få den. Så jeg sad bare og spiste min bolle med smør, Robert kiggede på mig. ”Skal du ikke have noget at drikke?”
Jeg nikkede.
”Hvad vil du have?”
”Juicen.”
Han rejste sig og tog juicen og så satte han sig igen. ”Du skulle bare sige det.” Sagde han mens han hældte op.
”Jeg ville ikke forstyrre.”
”Det gør du heller ikke.”
_____________________________________________________________________

Jeg tog glasset og tog en tår og så spiste jeg videre, Roberts forældre begyndte at stille spørgsmål.
”Hvor længe har du boet her, Katrine?”
”Øhh. Siden jeg var 6år vil jeg tro. Vi flyttede her til efter mine forældre blev skilt.”
”Hvor boede i før?”
”Hollywood.”
”Hvad er din hobby?”
”Øhh.” Jeg kiggede ned i boede og fnes. ”Jeg danser lidt og så cykler jeg en gang i mellem ud til mine bedste forældre og ser på deres nabos heste.”
”Er nogen af de ting noget du vil gå til?”
Jeg rystede på noget. ”Jeg kan godt lide at lave ting for mig selv, som min dans og min alene tid med hestene.”
”Okay, men hvis du vil gå til noget så bare sig til.”
Jeg nikkede og tog en bid af min mad.

Da vi var færdige med at spise gik jeg ind på mit værelse og tog min Ipod, jeg tog propperne i ørerne og begyndte at danse, det var en god måde at tænke på noget andet på. Det bankede på, men jeg hørte det ikke, jeg fik bare i chok da jeg pludselig fik øje på Robert. Jeg tog musikken ud af ørerne.
”Hvorfor vil du ikke gå til dans? Du danser skide godt.”
”Fordi det er min ting og det gør mig glad.”
”Du kan jo blive til noget.”
”Må jeg spørger hvad du laver?”
”Jeg spiller teater, skuespil. Det var faktisk det jeg vil snakke med dig om.”
”Mere info tak.” Jeg satte mig på sengen.
”Kan du huske jeg sagde jeg ville rejse?”
”Ja?”
”Jeg har fået et job, jeg skal være med i den
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...