B-e-a-utiful ~ Justin Bieber

Vi vil gerne bidrage til konkurrencen, med Jalousi, så tag godt i mod den :)

Jeg kiggede underlig rundt, det hele var så anderledes nu, fra den stille pige der ingen venner havde til en person der var mere ind udadvent.
Jeg havde aldrig troede det, at blive venner med dig Justin. Den verdens kendte sanger, var det klogste jeg nogle sinde har gjort.

Justin Bieber - I will never let you go
Nicole Anderson - Isabella R

6Likes
9Kommentarer
1860Visninger
AA

2. (Nicole's Synsvinkel) - Drengen.

Jeg gik ned af stien i parken. Jeg havde haft en rigtig hyggelig dag med min bedste veninde, Megan. Vi havde hygget os som sædvanligt. Jeg skulle alligevel igennem parken når jeg skulle hjem, så jeg besluttede, at få noget frisk luft i parken. Skateboard jeg havde i min hånd satte jeg ned på jorden og rullede mod skater ”parken”. Da jeg kom, var som sædvanlig den eneste pige. Jeg rullede mod en bænk og satte mig ned og kiggede på de andre skater. Jeg havde fået to pige veninder her ned, men de havde ikke et skateboard. Jeg rejste mig på efter 5 minutter og rullede lidt rundt med mange blikke, men er da klart da jeg var den eneste pige. Min skjorte som var åben blaffrede i vinden imens min bukser sad stram på mig. Jeg hoppede op på en bænk med mit skateboard og hoppede ned igen da bænken sluttede, og sådan forsatte jeg med de 4 andre bænke. Jeg stoppede med, at rulle da en dreng rullede hen mod mig. Jeg måtte da sige han var lækker! Han havde nogle jeans på, hvid T-shirt, blå skjorte som var åben. Og nogle converse som matchede hans jeans. Han stoppede foran mig og smilede. ”Hej jeg hedder Ryan, er du ny her?" spurgte han og rakte hånden ud. ”Hej, jeg hedder Nicole. Og jeg er ikke ny her” svarede jeg. ”okay” svarede han. Mig og Ryan havde sat os på en bænk fra en halv time siden… tror jeg? Vi snakkede mellem himmel og jord, som om vi havde kendt hinanden altid, vi havde dog også grint meget. Vi blev afbrudt da min telefon ringede. Jeg besvarede opkaldet og hørte en ’bib’ lyd.

Mig : Hallo det er, Nicole.

… : Hej mus, det er Mor.

Mig : Når hej mor.

Mor : Du skal til, at gå hjem nu.

Mig : Okay, så ses vi.

 

Jeg lagde på og gav min opmærksomhed på Ryan. ”Jeg skal hjem nu” sagde jeg. ”Okay, men hyggeligt, at møde dig” svarede Ryan. Jeg blev lidt skuffet da han ikke spurgte om mit nummer, men det kunne være han ikke gad, at mødes mere med mig. Jeg var ved at sætte fødderne på skateboardet, men blev hivet tilbage af en arm. Jeg kom med et lille skrig, da jeg blev forskrækket. ”Øhm. Må jeg få dit nummer?” spurgte Ryan meget nervøst. ” Ja ,selvfølgelig” svarede jeg med et smil. Vi byttede telefoner og skrev vores nummer ind på hinandens og byttede igen. ”Vi ses” svarede han og trak mig ind i et venskabeligt kram. Jeg havde næsten ikke lyst til, at trække mig tilbage. Han var bare så varm, han gjorde mig tryk, men jeg blev nød til det. Han vil sikkert bare tro jeg var mærkelig! Jeg trak mig ud og vinkede og rullede på vej hjem. Jeg rullede igennem hele parken med et kæmpe smil på læben.

Jeg kom til vores indkørsel hvor jeg satte it skateboard ind i garagen. Jeg trak ned i vores metal håndtag og gik med det samme ind. ”Jeg er hjemme!” råbte jeg. Jeg fik ikke noget ”Okay”, men fik et ”Mmmmh” af min irriterende storebror, ej han var nu sød nok, men han drillede nu meget med mit udsendende, som faktisk sårede mig. Jeg gik ind i stuen hvor jeg havde fået ” Mmmmh” fra. ”Hvor er mor og far?” spurgte jeg. ”Ude og købe noget ordentligt tøj til dig!” snerrede min storebror, Marc. Jeg gik direkte op af trappen og hen til venstre, hvor mi værsel lå.  Jeg lagde mig hen i min dejlig, store og bløde dobbleseng. Jeg havde hele tiden Ryan i mit hoved. Bare hans smil fik mig til, at smile. Hans øjne var ligesom havet, bare alt ved ham er perfekt!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...