Elementera

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2011
  • Opdateret: 30 nov. 2012
  • Status: Igang
det er historie som jeg har digtet lidt på, og har overvejet at skrive i et stykke tid. den handler om Lianne på 15 som siden hun var 10 har boet i mynglingehuset på NightCrest borgen. når man bliver 15 kan børnene fra mynglingehuset komme ud og blive lærlinge hos nogen af dem der arbejder på borgen. men Lianne bliver valgt som lærling hos borgens troldmand selvom hun ikke tør bruge hendes magi. grunden bunder i hendes hemmelighed om hendes mørke barndom...
jeg fik ideen til denne historie efter jeg havde læst Skyggens Lærling

12Likes
39Kommentarer
2850Visninger
AA

4. lærlinge-udvælgelsen

 

Da vi nåede op til borgen, var alle de andre allerede samlet. Altså alle, lige med undtagelse af Melena, mig og Rasmus og Bill. Melena og jeg skyndte os over borgpladsen, da Melena vendte sig om mod mig. ”Rart at blive reddet af Kyou?” spurgte hun fnisende, ”hvad mener du?” spurgte jeg mens jeg rødmede, ”oh, come on, jeg ved at du har været hemmeligt forelsket i Kyou siden du kom. Men jeg kan ikke bedømme dig, du er jo ikke den eneste der kan lide ham.” sagde hun grinende, og hun havde ret. Ja jeg havde kunnet lide ham, men jeg holdt mig altid fra ham, for mærket han havde var ikke til at at tage fejl af. Jeg havde kunne se at han var magiker på stedet. Så jeg holdte mig væk, selvom jeg havde et lille crush på ham. Henne ved porten var de andre allerede ved at blive lukket ind, så vi skyndte os at løbe derhen så vi nåede det. ”Har i set Rasmus og Bill?” spurgte frøken Mary-Lynn, ”nede ved søen, de kommer nok snart” svarede vi hurtigt og skyndte os efter de andre. Vi gik gennem gangene i borgen indtil vi nåede til grev Claudios andet arbejdsværelse som lå i borgens kælder. Den lå der i tilfælde af at borgen skulle blive angrebet, for så kunne han være i sikkerhed. Vi blev gennet ind gennem døren og ind i værelset hvor Claudio sad og ventede sammen med de personer på slottet der havde ledige lærlingepladser. ”Sæt jer ned mens vi venter på de sidste” sagde Claudio, og vi satte os alle ned på nogle stole der var blevet stillet frem til os. Da der var gået nogle minutter gik døren op og Rasmus og Bill trådte ind. ”Godt så er i her alle sammen, så kan vi begynde. Nå hvordan skal vi gøre det... hvad med drengene først og pigerne til sidst?” foreslog Claudio, og da ingen havde en bedre idé blev det sådan det var. ”Den første er... Bill Milton” Bill rejste sig op. ”Jeg vil gerne på ridderskolen” sagde han med stolt stemme, men man kunne høre under det stolte hvor nervøs han var. Claudio kiggede hen på lederen af ridderskolen ”hvad siger du?”, ”knægten har en god fysik og ser ud som om han godt kunne...” længere nåede riddermesteren ikke før en stemme afbrød ham ”jeg ville ikke tage ham hvis jeg var dig, han har for vane at overfalde piger hvis man ikke holder øje med ham. Det samme har hans ven derovre.” sagde manden og pegede hen mod Rasmus. Jeg stivnede. Uden at nogen af os havde bemærket det, var en dør i den anden ende af lokalet blevet åbnet og Lavian, borgens troldmand, var trådt ind. Riddermesteren kiggede på Bill ”er det sandt?” spurgte han med en barsk stemme ”altså...” sagde Bill med en bange stemme, ”hmm... jeg kan desværre ikke sige nej til chancen om at få en god soldat, så vi må jo bare lære ham lidt manerer” Bill så både lettet og bange ud. Claudio nikkede, skrev noget på et stykke papir og sagde så at han skulle møde op på ridderskolens område klokken 6 næste morgen. ”OK næste er... Jamie Miller”. Jamie, en sød dreng som ikke brød sig om bøller rejste sig. ”Og hvor kunne du så godt tænke dig at komme hen?” spurgte Claudio. ”Jeg vil gerne hjælpe til i staldene” svarede han, Jamie havde altid godt kunnet lide dyr, så da Claudio kiggede hen på staldmesteren sad han allerede og nikkede. Claudio skrev det ned og bad Jamie om at møde ved staldene klokken 8, samtidig med at Jamie satte sig ned igen. ”Fint fint, den sidste af drengene er Rasmus Hamilton” Rasmus rejste sig op og sagde med det samme ”jeg vil på ridderskolen”. Riddermesteren kiggede på ham sagde så ”endnu en ballademager, du skal også have lært nogle manerer, hva'?”. Rasmus kiggede på ham og sagde så, henvendt til Lavian ”hvad så med Kyou, han angreb mig og Bill med magi”. Lavian kiggede op på ham og sagde med kold stemme ”Kyou fortalte mig ellers at han kun gjorde som han gjorde fordi i angreb de to unge damer her” mens han pegede hen på Melena og mig. Vi nikkede. ”Det skal vi ikke diskutere her, Rasmus du møder også op på ridderskolens område klokken 6” sagde Claudio og skrev på hans papir. ”Pigernes tur, Sarah Wemper” Sarah rejste sig men så ud som om hun tænkte sig om før hun sagde ”kokke skolen”. Claudio kiggede hen på borgens kok. Han så ud til at tænke sig om, men nikkede så. Claudio skrev mens han sagde ”Melena Relin” Melena rejste sig og sagde ufortrødent ”jeg vil gerne være skjoldmø” Claudio kiggede op på hende og kiggede så hen på kvinden ved siden af riddermesteren. ”Jeg har set den pige og jeg tror vi kunne få meget glæde af hende” sagde hun nikkende. Melena smilede over hele femøren da hun satte sig ned ved siden af mig. Claudio skrev på Melenas papirer og sagde så ”Lianne Winther”. Jeg rejste mig op og kiggede hen mod de voksne der sad langs væggen, og opdagede at troldmand Lavian sad og kiggede på mig. ”Hvor vil du så hen?” spurgte Claudio mig. Jeg kiggede hen på Claudio og svarede ”jeg vil gerne i lære hos borgens maler”. Igen kiggede Claudio hen mod rækken af voksne i den anden ende af lokalet. Vita, maleren, sad og kiggede ned på mine hænder. ”Hmm... du kan ikke male med de der handsker på” sagde hun så eftertænksomt, mit hjerte gik næsten i stå da hun sagde det. Det kunne da ikke passe. ”Så må du jo bare tage de der handsker af, eller har du abe hænder eller noget” sagde Rasmus nedladende, men et blik fra Claudio fik ham til at holde mund, men Bill fortsatte ”du kan da ikke blive ved med at have de der grimme handsker på” ”KLAP I!” råbte jeg af dem og noget i min stemme fik ham til at se lidt skræmt ud. Så jeg tog fat i mine handsker og tog dem lige så stille af, så bandagerne inde under ikke faldt af men samtidig blev vist til de andre. Jeg hørte et dæmpet gisp fra Melena da hun så hvordan bandagerne dækkede hele mine hænder. ”Hvorfor har du de der bandager på?” lød det pludselig fra Lavian. Jeg fik et chok. ”Hun har nok slået nogen ihjel!” udbrød Rasmus ”nej jeg har ej” svarede jeg igen, ”jo hun har, det er derfor hun forsvinder nogle gange” sagde Bill som om noget var gået op for ham ”nej det er fordi jeg samler urter” sagde jeg halvdesperat, ”for at skjule stanken fra ligene” sagde Rasmus ”nej det er fordi...” sagde jeg men ville ikke afslutte sætningen. Jeg ville ikke selv mindes om det. ”Fordi hvad?” spurgte Bill ondt ”det kommer ikke dig ved” sagde jeg stille ”hvad?” sagde Rasmus ”det kommer ikke jer ved” sagde jeg lidt højere, ”se, hun har garanteret slået nogen ihjel” sagde Rasmus hoverende, ”HOLD DIN F*CKING KÆFT!” skreg jeg af vrede og i samme øjeblik sprang flammer op fra gulvet i cirkel rundt om mig. ”LIANNE!” råbte Melena chokkeret, men jeg hørte hende ikke, for min gamle frygt for magi havde halvvejs paralyseret mig. Folk véj tilbage og Claudio brølede til de andre at de skulle skynde sig ud, men Melena nægtede at gå ud. ”Hun er min bedste veninde, jeg forlader hende ikke” sagde hun bestemt. Imens alt det skete havde Lavian rejst sig op og var gået hen mod mig. Han mumlede nogle ord der spredte flammerne og tillod ham at gå ind til mig. Tårerne trillede ned af mine kinder mens jeg knælede ned og mumlede ”det var ikke med vilje, jeg er meget ked af det, undskyld, undskyld, undskyld” hele tiden. Han tog mine hænder væk fra mit ansigt. Jeg reagerede ikke blev bare ved med at mumle, indtil han begyndte at fjerne mine bandager så skreg jeg og kæmpede imod. Han lænede sig ned og hviskede i mit øre ”jeg gør dig ikke noget, du er sikkerhed, tag det roligt” sagde han og beroligede mig. Flammerne begyndte at stilne af og da de var helt væk, kunne Melena se mig ligge på mine knæ, med den ene arm ned af siden og Lavian holde den anden mens han bandt mine bandager op. Hun gispede da hun så mine brandmærker, men gispede endnu højere da hun så mit mærke. ”Jeg syntes nok jeg kunne mærke det” mumlede Lavian, da han samlede mig op og gik ud af døren. Han vendte sig om mod Claudio som havde været der hele tiden og sagde ”jeg tager denne pige som lærling, hun er nødt til at lære at styre sine evner” så vendte han sig om og gik ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...