Elementera

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2011
  • Opdateret: 30 nov. 2012
  • Status: Igang
det er historie som jeg har digtet lidt på, og har overvejet at skrive i et stykke tid. den handler om Lianne på 15 som siden hun var 10 har boet i mynglingehuset på NightCrest borgen. når man bliver 15 kan børnene fra mynglingehuset komme ud og blive lærlinge hos nogen af dem der arbejder på borgen. men Lianne bliver valgt som lærling hos borgens troldmand selvom hun ikke tør bruge hendes magi. grunden bunder i hendes hemmelighed om hendes mørke barndom...
jeg fik ideen til denne historie efter jeg havde læst Skyggens Lærling

12Likes
39Kommentarer
2840Visninger
AA

6. fortidens fejltagelse (Kyous syn)

Da jeg rørte hende mærkede jeg en velkendt sugen i min mave, og jeg nåede kun at tænke 'åh nej' før jeg blev trukket ind i hendes hoved. Da mit syn endelig blev skarpt igen stod jeg i et lille rum. Det var sparsomt indrettet med en seng, en kommode, et lille bord og en stol, samt et spejl hvor der stod nogen foran. Da jeg kiggede nærmere på pigen så jeg at det var en yngre udgave af Lianne. Først der lagde jeg mærke til at hun stod næsten uden tøj på og kiggede på det Mærke hun havde. I hendes spejlbillede kunne jeg se hendes øjne gløde af begejstring. Hun skyndte sig at tage noget tøj på og skyndte sig nedenunder. ”Mor, far, prøv lige at se!” råbte hun glad da hun kom ud i køkkenet. Hun havde en kortærmet trøje på så hendes forældre kunne omgående se hvad hun mente. Deres ansigter lyste op i et chokeret, men så et glad ansigtsudtryk. ”Hvornår har du fået det?” spurgte hendes mor hende. ”Jeg opdagede det her til morgen” svarede hun begejstret. ”Det er jo fantastisk lille skat” sagde hendes far til hende med en kærlig stemme. ”Ja ikke?” svarede Lianne sin far, men hendes stemme var begyndt at blive utydelig og billedet blev opløst.

Det sugede igen i min mave, og da det holdt op stod jeg udenfor i en have, hvor Lianne stod med lukkede øjne og hånden over en blomsterknop. Mens jeg stod og så på begyndte blomstens blade at folde sig ud, og blomsten voksede. Hun åbnede øjnene og kiggede glad på sit resultat. ”Mor prøv lige og se hvad jeg kan!” råbte hun så. Hendes mor kom hen og kiggede mens hun fik blomsten til at vokse sig større. ”Hvor er det flot lille skat” sagde hendes mor med en stolt stemme og Lianne smilede et smil der nåede helt op til hendes øjne. Da var det at det slog mig hvor anderledes hun var end den Lianne jeg kendte. Lianne havde så længe jeg kunne huske været indelukket og havde svært ved at smile.

Jeg mærkede suget igen, og det næste billede jeg så var Lianne der spurgte om der var noget hun kunne hjælpe med på en mark. ”Høsten er ikke blevet så god som vi håbede” sukkede hendes mor. Lianne så ud som om hun tænkte og sagde så ”måske kan jeg gøre det bedre” sagde hun så med strålende øjne. Hun spredte armene ud, og først kunne jeg ikke se noget, men så begyndte planterne at vokse, blive pænere og før jeg vidste af det var alle markens planter meget bedre end de var for få sekunder siden. Lianne lod hænderne falde ned langs siden, og jeg kunne se en lille sveddråbe på hendes pande.

Jeg mærkede suget i min mave igen og igen, og hele tiden skiftede billedet til at Lianne stod ude ved marken og hjalp planterne med at vokse. De første var ikke slemme, men det blev værre og værre, hun stod ude mens regnen piskede ned, solen bagte eller noget helt tredje. Hendes forældre blev mere onde og mere kærligheds løse end de havde været til at begynde med.

Efter noget tid lagde jeg ikke engang mærke til suget i min mave. Pludselig dukkede et billede op der lignede de andre, altså bortset fra at det var en snestorm og Lianne så mere udmattet ud end nogensinde før. Hun vendte sig om mod sine forældre ”må jeg ikke nok få en pause?” sagde hun desperat med en grødet stemme. Det var tydeligt at hun var ved at græde. ”Bare lidt endnu Lianne, de her planter skal være færdige til i morgen. Og husk de må ikke få frost” den sidste del blev sagt med en skarphed i stemmen, og det var der jeg lagde mærke til at der var en form for varme barriere omkring marken. Det var derfor hun var så træt gik det op for mig. Hun skulle opretholde barrieren samtidig med at hun fik planterne til at gro. De kunne slå hende ihjel ved det der! ”Men jeg...” protesterede hun, ”ikke mere vrøvl!” sagde hendes mor bare. ”Men jeg er træt!” råbte Lianne i vrede, og jeg følte pludselig den vrede og frustration der boblede inde i hende. Samtidig med at hun råbte blussede planterne på marken op, og kort efter stod marken i lys lue. Lianne kiggede forbløffet på flammerne, men så løb hendes mor ned oppe fra huset og stak hende en syngende lussing, så Lianne fløj til siden og ned på alle fire. ”SE NU HVAD DU HAR GJORT!” råbte hendes mor ad hende mens hun pegede mod marken. ”Det var ikke med vilje..” sagde Lianne med en lille stemme, og med tårerne løbende ned af kinderne. ”Dumme pigebarn, hvad skal jeg nu sige til dem der skulle købe disse planter i morgen!” Liannes mor havde taget hende under armen og trak hende over mod huset. ”Vi skulle bruge de penge” skældte hendes far og Lianne krympede sig under deres blikke, men hun var stadig i chok over at hendes mor havde slået hende. ”Jeg er nødt til at gå ned og sige at deres grøntsager ikke vil være klar til i morgen” sagde Liannes mor til dem og hun tog hendes frakke og sko på. Moren smækkede døren efter sig. Liannes far vendte sig vredt mod hende og tog fat om hendes håndled. Hun blev bange men turde ikke kæmpe imod, og hendes frygt blev større da hendes far trak hende hen imod kaminen i stuen. Han vendte hende imod kaminen og skubbede hende ned på alle fire. ”Din straf skal svare til det du har gjort” sagde han og tog fat i hendes arme og førte dem frem mod flammerne. Hun begyndte at kæmpe imod men det nyttede ikke noget og hun skreg af smerte da flammerne slikkede op af hendes hænder og arme. Så blev jeg kylet ud af hendes hoved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...