halvdæmonisk kærlighed

Kalila på 15 har siden hun var helt lille kunne se skygger, men på hende og hendes tvilling Kalcos 7 års fødselsdag blev skyggerne afløst af skikkelser. specielt en skikkelse er der altid, en dreng med ravfarvede øjne. Hvem er han og hvad vil han med Kalila, og hvem er den mystiske Devir der pludselig er begyndt i hendes klasse?
*har valgt at ligge personkarakteristik ind efterhånden som man møder personerne

19Likes
41Kommentarer
3140Visninger
AA

7. 5. Vrede

”Hvad laver du her, Jessica?”, spurgte Selena hende koldt. ”Jeg hørte der var fest, men der her er ikke meget bedre end en begravelse” svarede Jessica hånligt. ”Hvad sagde du?!” råbte Amalie af hende ”du var ikke engang inviteret!” blev hun ved, ”jamen hvor dejligt for den her fest er laaam!”, svarede Jessica tilbage, ”HVAD SAGDE DU!!” råbte Selena og gik frem mod Jessica med hævede næver. Jeg gik frem og holdt hende tilbage ”hun er ikke det værd Selena” sagde jeg med en rolig stemme. ”Giv slip på mig Kalila og lad mig kværke hende!” sagde hun vredt mens hun kæmpede imod, men jeg er stærkere end jeg ser ud. ”Kalila?!” sagde Jessica vantro mens hun kiggede på mig. ”Nå, så selv de kedelige kan ændre sig, men hvem har lavet din maske?” sagde hun for at fornærme mig, men det bider jeg ikke på. ”Bare fordi jeg godt kan lide at gå i behageligt tøj, betyder det ikke at jeg ikke kan se sådan her ud” sagde jeg koldt til hende. ”Ha! Dig og Kalco kan umuligt være tvillinger, i er bare for forskellige!” sagde hun, men jeg kunne mærke at hun var begyndt at blive urolig på grund af min rolige facade. ”Og den skulle jeg ikke have hørt før?” sagde jeg ligegyldigt, ja vi var forskellige men vi var tvillinger. Jessica så surt på mig, men pludselig så hun hoverende ud ”nå ja, det havde jeg glemt. Dig og Kalco har jo ikke samme far, hvordan det kan gå til. Du er jo bare en fejl, tch djævleyngel” sagde hun ondt, og så glippede det for mig. Hun skulle ikke stå og kalde mig for en fejl eller djævleyngel. I tre skridt var jeg henne ved hende og tog fat i hendes krave og så hende i øjnene. ”Hvad kaldte du mig?” sagde jeg med en stemme så kold, at temperaturen omkring os nærmest begyndte at  begyndte at dale. Vreden inde i mig havde sat mit blod i kog, og aller inderst inde i mig, var det som om en slumrende kraft rørte på sig. Jessica vred sig, men krympede sig så under mit midnatsblå blik. Folk i cirklen rundt om os trak sig et skridt tilbage mens de kiggede på os, og der var helt stille mens de ventede på at Jessica skulle svare. Så trådte Kalco hen til mig og lagde en hånd på min skulder. Jeg drejede mit hoved mod ham, og et øjeblik var det som om jeg ikke vidste hvem han var. Men jeg genkendte ham da hans stemme lød i mit hoved med 'hun er ikke det værd'. Mit vrede blev langsomt slukket og jeg skubbede Jessica fra mig. Jeg kiggede på hende og sagde så koldt ”du skulle tage at gå nu”. Hun kiggede skræmt på mig mens hun bakkede bagud, så drejede hun om på hælen og flygtede, men hun ville ikke løbe, så meget stolthed havde hun dog tilbage, men hun gik meget, meget hurtigt. Folk stod bare og kiggede. ”Okaaay, der er ikke mere at se her, så lad festen fortsætte” sagde Selena så, og musikken fortsatte. Efter kort tid var festen i fuld gang igen, men Kalco stod stadig med sin hånd på min skulder mens jeg faldt ned. Da jeg var nogenlunde under kontrol igen, kiggede jeg op på ham med taknemmelige øjne, men så fjernede jeg hans hånd fra min skulder og skyndte mig igennem mængden og ud gennem terrasse-døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...