halvdæmonisk kærlighed

Kalila på 15 har siden hun var helt lille kunne se skygger, men på hende og hendes tvilling Kalcos 7 års fødselsdag blev skyggerne afløst af skikkelser. specielt en skikkelse er der altid, en dreng med ravfarvede øjne. Hvem er han og hvad vil han med Kalila, og hvem er den mystiske Devir der pludselig er begyndt i hendes klasse?
*har valgt at ligge personkarakteristik ind efterhånden som man møder personerne

19Likes
41Kommentarer
3143Visninger
AA

4. 2. Johannes besøg

”Vi er hjemme!” råbte mig og Kalco i kor da vi trådte ind af hoveddøren. ”Velkommen hjem unger” lød svaret inde fra stuen, ”kom ind og se hvem der er kommet på besøg” tilføjede Kim som var Kalcos far. Ja jeg ved godt at vi er tvillinger og det er mærkeligt, men mig og Kalco har altså ikke samme far, og mor ved ikke hvem min far er. Min mor var gift med Kim, men jeg plejede også bare at kalde ham for far. Da mig og Kalco kom hen til stuen var det fars bror Johannes der sad der. Johannes havde et mærkeligt job. Han var eksorsist. Rente rundt og påstod at han uddrev dæmoner. Han havde engang påstået at det var dæmoner jeg så, engang da jeg havde nævnt det ved en fejl. Han var ok, men vi var ikke de bedste venner. ”Hej unger. Hvordan går det i skolen?” sagde han venligt. ”Det går fint.” svarede mens jeg nikkede bekræftende og så hen på far og mor, ”Selena's bror holder fest i weekenden, må vi godt tage med?” spurgte jeg dem. ”Hvilket tidspunkt er det, og hvor tidligt skal du være der Kalila?” spurgte hun alvorligt, men den sidste del grinede hun lidt af. Mor kendte til Selenas glæde med at ”klæde mig ud”, hun havde før set resultatet. Jeg sukkede. ”Det er klokken 8” svarede Kalco, ”og Selena vil have mig til at komme klokken 4.” afsluttede jeg. ”4 timer før?!” udbrød Johannes vantro, ”jeg har prøvet hvor jeg skulle være der 8 timer før fordi vi skulle shoppe, så det her er faktisk kort tid.” forklarede jeg ham. Han så stadig noget vantro ud da han kiggede på mig, og til sidst sagde jeg bare ”det er en pige ting, du vil umuligt kunne forstå det.” Det så ud til at han accepterede den forklaring.

Vi snakkede lidt nede i stuen men til sidst gik jeg op og begyndte at lave lektier. Kalco blev der nede og snakkede lidt mere. Efter lidt tid kom han også op.

Johannes blev der til aftensmaden og så tog han hjem igen. Efter vi havde spist, var jeg blevet lidt træt og gjorde klar til at gå i seng. Da jeg lå i min seng kom jeg til at tænke på drengen jeg var gået ind i. Mon jeg ville møde ham igen? Jeg opdagede slet ikke den mørke skikkelse med ravfarvede øjne, som stod og holdt øje med mig fra værelses skygger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...