halvdæmonisk kærlighed

Kalila på 15 har siden hun var helt lille kunne se skygger, men på hende og hendes tvilling Kalcos 7 års fødselsdag blev skyggerne afløst af skikkelser. specielt en skikkelse er der altid, en dreng med ravfarvede øjne. Hvem er han og hvad vil han med Kalila, og hvem er den mystiske Devir der pludselig er begyndt i hendes klasse? *har valgt at ligge personkarakteristik ind efterhånden som man møder personerne

19Likes
41Kommentarer
3043Visninger
AA

1. Prolog

Jeg åbnede øjnene. Det var stadig mørkt men jeg kiggede på uret. Den var halv to! Jeg satte mig op og kiggede hen på Kalco. Han var også vågen og vi vidste at vi tænkte det samme. ”Tillykke med fødselsdagen til os!” udbrød vi begejstrede samtidig. Vi fyldte syv i dag, og vi havde glædet os i flere uger! Det var fedt, nu var vi begge officielt syv år, vi var nemlig begge født før et om natten. ”Kalila hvad vil du lave i dag?” spurgte Kalco mig. ”Jeg vil hygge mig” svarede jeg. Pludselig så jeg en skygge lige i udkanten af mit udsyn. Jeg plejede ikke at tænke nærmere over det, jeg havde set skygger hele mit liv, men de plejede ikke at være SÅ tydelige. Og da jeg vente hovedet var det ikke en skygge, men en skikkelse jeg så! Min bror havde lagt mærke til at jeg havde vent hovedet og kiggede men han kunne ikke se noget. ”Er det skyggerne igen?” spurgte han. ”Det er ikke en skygge!” svarede jeg og tog et skridt tilbage. Han kiggede igen ”jeg kan altså ikke se noget” sagde han bekymret. Jeg blev endnu mere bange ved de ord, for det betød at det enten var min fantasi eller også... men det kunne ikke passe. Jeg plejede kun at se skygger. Okay jeg måtte indrømme at de var blevet mere... massive her på de sidste par måneder, men der her var ikke bare en skygge det var en skikkelse. Og jeg var bange. Kalco havde åbenbart følt min angst, for han stillede sig lidt tættere på mig, beskyttende. Men skikkelsen stod bare og stirrede på mig, og hans ravfarvede øjnes farve ætsede sig ind på min nethinde. Og så begyndte han bare at gå i opløsning. Det ene øjeblik var han der bare og det næste var han væk, opløst, som havde han aldrig været der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...