Døden

En kort tekst som jeg lige har skrevet, da jeg så en film som handle om at miste. Og da der lige nu er en konkurrence om at miste har jeg skrevet om hvordan pigen så det hele, da hendes familie døde. Det handler om anden verdenskrig, om hvordan pigen så det hele. Og til sidst selv blev myrdet brutalt, men selv følte at hun havde mistet noget. Selvom hun selv døde.

15Likes
20Kommentarer
1563Visninger

1. .-

Uden at reager så jeg til. Så til hvordan først Jens blev mishandlet. Hvordan han blev pisket. Og hvorfor mon? Fordi vi var jøder! Fordi den syge Hitler ikke kunne lade os være. Vi er jøder og de skulle vi blive respekteret for. I stedet blive behandlet værre end dyr. (Ikke at dyr ikke har ret til at blive behandlet ordentligt) Men rent ud sagt som lort. Som om de hader os som bare djælven. Men det gjorde det vist.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg høre Jens skrig. Pisken var blevet skiftet ud. Det var forfærdeligt at tænke på. At pisken var blevet skiftet ud med en kæde. At han nu blev pisket med en kæde og vi var tvunget til at se på. Hjerteløse grise!

"Jeg hader dig! Jeg hader jer! Må Hitler dø i helvede! Må i aldrig komme ud! Gud forbande jer! Horeunger! Fobandede...!" Jeg kunne mærke et hårdt slag i kinden og derefter en masse spark i maven og rundt omkring. Og mor, far, Per og Lones skrig. De sparkede og slog og jeg kunne mærke smerten over alt. Da de stoppede, kunne jeg høre Jens skrig. Hans sidste skrig. Han var død. De havde pisket ham i hjel. I stedet for at græde over smerterne, som enhver pige ville gøre. Som jeg selv ville gøre - Jeg havde forandret mig nu - græd jeg over Jens død.

Jeg kunne ikke holde det ud. At jeg nu skulle se på mens far blev dræbt. Høre på Per, Lone og mors smerteskrig. Jeg skreg ikke selv. Jeg brændt op inden i. Min smerte blev inde og kom kun ud når jeg blev vred. Jeg brændt op af smerte, men endte med at jeg døde for Hitlers håndlangers hånd.

Fars skrig var uuholdeligt at høre på. Forfærdeligt. Endnu være at høre min familie skrige af smerte derefter. At se, da de hældte benzin over far og derefter tændte ham af. Se min egen far brænde op. Ligesom i helvede. Hvis jeg ikke selv vidste jeg ikke intet kunne gøre, så ville jeg brænde Hitler af. Han havde brændt min far af. Hvorfor tillod de en som Hitler have magten. Hvorfor? Det var uloveligt. Men alligevel lod de ham gøre det. Mon han hjernevaskede dem eller..

Et spark ramte mig i maven og fik mig til at kigge op. Jeg havde lukket helt af for sanserne og havde ikke set på mens mor blev ført op. Jeg kiggede og så at mor, skulle dø på en anderledes måde, men stadig genkendelig. Kun genkendelig da jeg kunne se dampen. Dampen fra det varme vand, der var dernede. Hun skulle ned i det varme vand. Stille blev først hende fødder lagt derned og en smilte, da hun skreg. Lidt efter lidt kom hele hendes krop derinde og hendes smerteskrig lød stadig inde i mit hoved. Jeg græd heftigt. Hvordan kunne de gøre det?

Hånden blev strammet om min arm og jeg vidste det var min tur. At de nu havde dræbt dem alle og kun manglede mig. Lone havde de dræbt før mor. Dræbt? Et modbydeligt ord. Jeg skulle dø på den normale måde havde de besluttet. Halshugges. Stille fik jeg hovedet igennem træhullet og derefter drog jeg mit sidste åndedrag før jeg havde bedt til Gud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...