In my dream you are my life, but in my life you are just a dream.

En umulig kærlighedsnovelle, om valg, forelskelse og at finde ud af hvem man er.

3Likes
12Kommentarer
2008Visninger
AA

4. Stolen kisses are always the sweetest

Solens stråler siver ind gennem sprækken mellem mine gardiner, og vækker mig. Underligt mit vækkeur ikke har ringet endnu? Jeg ruller dovent om på siden, så jeg kan se de røde digitale tal på mit gamle disney vækkeur. Shit klokken er 09.03!! Skolen startede for over en time siden. Jeg springer ud af sengen, men får på en eller anden måde banket hovedet ind i min kommede, så da jeg får balancen, og står op, prikker det for mine øjne. Jeg står lidt og tænker over hvad fanden jeg nu gør. Her står jeg midt på mit værelse med uglet hår, morgenånde og en lidt for stor sove t-shirt med fedtmule, yep jeg er ikke lige klar til at møde op i skolen. Jeg samler hurtigt mit hår i en knold og hopper i en strikkjole, og et par knæstrømper. Jeg må droppe make up, når kun lidt mascara og så løber jeg ud og børster tænder. Nede i køkkenet ligger der en seddel: "Godmorgen skat, her er penge til frokost. Kys Mor,". Jeg tager pengene og en appelsin, og begge ting ryger ned i min skoletaske. Så er det bare på med overtøjet og afsted. Jeg løber ud af døren og hen til busstoppestedet. Jeg bliver nødt til at tage bussen, selvom jeg hader at køre i bus, men det tager for lang tid at gå, og min bil er stadig ikke køreklar. Da jeg har sat mig på et af de gamle bløde sæder i den bumlende bus, fisker jeg min mobil frem fra jakkelommen. Klokken er halv ti, og jeg har modtaget 14 beskeder fra forskellige, der lige vil høre om jeg er syg, hvis jeg nu var syg ville jeg ikke ønske at blive spammet med sms'er, men what ever, det er tanken der tæller. Eller også vil de bare være de første til at vide det sidste nye om mig. Jeg spiser appelsinen, og når op til skolen lige midt i en matematik time. Jeg løfter hånden for at banke på døren ind til klasselokalet, men lader den tøvende hænge i luften, for jeg orker bare ikke alt for meget skæld ud af vores altid gnavne matematiklærerinde. "Ja, kom ind," siger en dyb mandestemme, men vent lige, det er helt sikkert ikke mrs. Mills stemme det der, tænker jeg og skubber håndtaget ned, så døren går op, og jeg kommer ind i klassen. "Og hvem er de så?" spørger manden, der sidder bag katederet. "Bella- undskyld jeg kommer for sent," svarer jeg og går ned mod min plads bagerst i klassen, ved siden af Noah. "Nuvel, jeg er vikar i dag," siger han, og sænker hovedet og læser videre i "borte med blæsten". Da jeg glider ned på stolen, læner Noah sig ind over mig, og fortæller mig hvad vi skal lave, men jeg hører kun efter med et halvt øre, for min koncentration er rettet mod personen på pladsen foran mig. Rødt, krøllet, hår. Samira. "......Og du er sammen med Samira og Liam vist nok," afslutter Noah sin sætning og vender tilbage til sin egen opgave. Vent Samira? tænker jeg og kigger på hende, samtidig med at hun vender sig og siger: " Kommer du, jeg har været alene med ham der nok for en dag," siger hun med et smil, og nikker mod Liam (klassen....hvordan skal jeg beskrive det? NAR!). Jeg rejser mig, og sætter mig ved siden af hende. Hun dufter af blomster og sommer, og vi sidder så tæt at vores arme strejfer hinanden hele tiden. Jeg sidder bare og smiler (dumt) og tænker på (sindsyge) ting som små kattekillinger og hjerter. Jeg er blevet skør. 

Og mens jeg sidder der og er latterligt glad, lander en papirkugle på mit hæfte. Jeg folder den ud og læser, "Fest hos Chloe i aften, kan ikke komme skal på weekend hos min storebror på college. Hun sagde du bare skulle tage nogle venner med. Xoxo Noah<3". Sjovt ikke? De fleste drenge ville ikke have det super godt med at deres kærester tog til fest uden dem, men han er totalt ligeglad, bliver aldrig jaloux, for han stoler fuldstændigt på mig. Det kan han også. "Hvad står der?" hvisker Samira, og læner sig frem for at tage sedlen. Hun læser den og kigger på mig. "Tager du med?" spørger hun. "Jeg ved ikke, hvis du ville tage med mig, så ville jeg tage derhen," smiler jeg. "Jamen så kom over til mig kl. 6 så varmer vi op og klæder om sammen," hvisker hun og blinker- eller er det noget jeg forestiller mig? Mens jeg sidder mundlam tilbage, ringer klokken, og alle rejser sig. Hun blinkede til mig. 

Da jeg nogle timer senere står foran Samiras hus (jeg fik hendes adresse i en sms lige efter skole) er jeg lidt nervøs. Jeg er fuld af glæde og forventninger for aftenen, men som sagt også nervøs. Jeg ringer på døren, og løfter op i den store taske fuld af tøj, sko og make up. En dreng et par år ældre end mig åbner, og det er tydeligt at han tjekker mig ud. Ubehageligt, hans mørkebrune øjne ligner Samiras, men de er mere stikkende og næsten sultne? "Og du er?" spørger han. "Jeg skal besøge Samira..." svarer jeg usikkert og kigger ned i jorden. "Det var hurtigt, men kom med," siger han og rækker ud efter med hans hånd. Hvad mener han med "det var hurtigt? tænker jeg, men jeg tager langsomt hans hånd, og han hiver mig indenfor. Jeg bliver hevet ned af en lang gang, og bliver skubbet ind af en dør, der åbner ind til et pigeværelse, der må være Samiras. Der er ingen.  "Hun er i bad," siger han, som om han kan læse mine tanker.  Han smækker med døren, og så er jeg alene på hendes værelse. Min taske smider jeg på sengen, og jeg går lidt rundt for at kigge på hendes billeder og plakater. Der er en plakat med Megan Fox, en med Blake Lively og en med Emma Watson. Kun piger, i modsætning til mit værelse hvor det er Luke Pasqualino, Mitch Hewer og Ed Westwick der pryder væggene. Hun har nogle familiebilleder stående på hendes skrivebord, og på hendes spejl, hænger et billede, der er halvt revet over. Det forestiller Samira og en meget flot, lyshåret pige der omfavner hinanden på en strand. "Er du her allerede?" Spørger Samira overrasket, og jeg vender mig straks om. Uuups, foran mig står Samira i kun undertøj, med et håndklæde om håret. "Undskyld, " siger jeg højt, og vender mig igen. "Det er ligemeget, og du behøver altså ikke vende dig, det hjælper jo ikke så meget når du står ved spejlet, du kan se mig alligevel," fniser hun. Dumme, dumme mig. Jeg griner nervøst og vender mig igen mod hende. Jeg bliver helt stakåndet af at se på hende. Nogle få vand dråber løber ned over hendes flade mave, og jeg har aldrig set nogen så "breath taking", hun er overnaturligt flot. Hun ser at jeg stirrer og kigger fornøjet på mig. Jeg mærker rødmen brede sig, og ryster på hovedet. Jeg må hellere lade være med at kigge så meget på hende, tænker jeg og skynder mig hen til min taske for at skifte til festtøj. Kjole eller nederdel og top? Kjole eller nederdel med top? tænker jeg, og vælger til sidst den korte sorte kjole, der former sig fuldkommen efter ens krop. Da jeg har smidt jeansene og striktrøjen og kun står i bh og trusser, mærker jeg hendes øjne på min krop. Jeg skynder mig at trække kjolen ned over hovedet, og begynder at lægge make up. Naturligt øjenskygge, lidt rouge, mascara og knaldrøde læber i kontrast til det helt sorte outfit. "Det ville se mega fedt ud med rød neglelak, jeg har en du kan låne," kommer det fra Samira, der kaster en lille rød flaske hen til mig. "Fedt," siger jeg og begynder strask at lakere fingerneglene. Samira hiver en flaske vodka frem, og tager en ordentlig tår. Så rækker hun den til mig, og jeg gør det samme. Jeg spotter et ipodanlæg på en hylde, og sætter min egen ipod til. Jeg finder frem til min "Party" spilleliste og begynder at danse. Vi bliver ved at drikke og danse i over en time og skal til at gå, da min ipod starter en ny sang. "I kissed a gril and I liked it...." vælter ud af højtalerne og det er som om tiden står stille. Vi kigger på hinanden og fniser. Samira går tættere på mig, og jeg går tættere på hende. Vi står helt tæt, så tæt at jeg mærker hendes ånde mod mit ansigt. Hendes læber nærmer sig mine, og da de endelig rører hinanden, mærker jeg fyrværkeriet i min mave. Den fornemmelse jeg har savnet så længe, kommer nu. Hun kysser godt, og jeg er i et øjeblik lykkelig, men så er øjeblikket ovre, og hun trækker sig væk. Jeg står helt forvirret midt på værelset. Jeg har lige kysset en pige! Men jeg er ikke til piger, nej jeg er til drenge! Jeg kigger over på spejlet, og ser en pige i en sort kjole, med rød løbestift. "Hvem er du?" tænker jeg. Billedet af Samira og pigen hænger der også. "Hvem er det?" spørger jeg for at bryde den lidt akavede tavshed. "Min ekskæreste," siger hun uden at ændre ansigtsudtryk. Jeg har ikke bare kysset en tilfældig pige. Jeg har kysset en pige, der er til piger. Og jeg kunne lide det. Er jeg så også til piger? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...