Criminal Love - Justin Bieber

Rose Steel er en pige på sytten, som har været igennem nogle knap så gode ting. Faktisk rigtig brutale i en alder af sytten. Hendes mor begik selvmord, hendes far drikker, hun ryger selv og har været i ungdomsfængsel. Hun er kommet ud nu, og nogle folk har prøvet at få hende til at leve et normalt liv, men med alle tingene bag sig er det svært. Især når hun for lysten til sine graffititegninger igen, og laver sit første maleri i lang tid på en bestemt bus.

86Likes
569Kommentarer
19044Visninger
AA

28. Ⓡ

”Synes du ikke, at det ville være en god idé?” spurgte Ann mig som vi sad i sofaen derhjemme. Jeg havde snakket med Pattie, og Justin havde kørt mig hjem. Det havde været en hyggelig samtale egentlig. Vi var ikke kommet ind på Isabell, som jeg havde det ekstremt fint med. Vi havde bare hygge snakket, og hun virkede virkelig sød, og jeg synes hun var rigtig sød. Hendes humør var meget bedre, end da jeg mødte hende i bussen. Det virkede som om hun havde kendt mig i mange år, så det betød meget for mig. Justin havde næsten ikke sagt noget, og ladet Pattie og jeg føre samtalen. Efter to timer, var Pattie så gået, og jeg huskede tydeligt, hvad Justin og jeg havde lavet.

”Lad os se noget fjernsyn” sagde jeg til ham, som et spørgsmål jeg svarede for ham. Han nikkede bare, og jeg satte mig til rette med hovedet på hans skulder, mens mit ben lå på en pude på sofabordet. Justin havde sørget for, at min ben havde det så godt som muligt, da han selv havde prøvet at have brækket foden. Han havde beskrevet det som noget meget slemt noget, som havde irriteret ham ret meget.

”Ej Rose, please skift kanal, okay” sagde Justin irriteret, men med en sødhed i stemmen. Jeg var vist nået til noget krimiserie, som jeg havde zappet. Jeg havde ikke rigtigt set tv, så havde ikke en anelse om, hvad det hed, eller hvad det handlede om. Men i hvert fald så man en brun bil køre ude i noget man kunne kalde i midten af ingenting. Først da jeg så, hvem der sad i bilen, forstod jeg, hvorfor Justin havde sagt som han havde. Efter at have gjort mig enig med mig selv, med at det var Justin, bare med en anden frisure, der sad ved passagersædet, fulgte jeg ekstra godt med.

”Når, du har også været lidt af en badboy, hva’?” grinede jeg højt, som han lige havde sagt nogle hårde ord til ham, der kørte bilen. Justin rystede bare på hovedet og kiggede så væk. Man kunne høre et bang, og Justin faldt til jorden – i fjernsynet selvfølgelig.

”Jason McCann til tjeneste” grinede han stille, og kiggede så blidt ind i mine øjne.  

”Altså, det vil være svært, men jeg føler mig klar til det, og føler at det er bedst” besvarede jeg hende, efter at have tænkt over, hvad jeg egentlig skulle efterlade. Men hun havde givet mig en genial idé, som ville gøre det sidste ved mit liv, så det kunne blive et godt sundt liv, og jeg følte mig helt parat til det. Et år til Italien, lige hvad jeg trængte til. Da Ann havde rødder i Italien, følte hun at det ville gøre en stor der for både hende og jeg, hvis jeg tog der ned i et år, og studerede. Det ville blive hårdt sådan at gå i skole, men jeg fulgte mig parat. Jeg trængte til en slags uddannelse, bare at få lidt mere viden, end jeg havde. Selvfølgelig vidste jeg ting, men havde fået meldt mig ud af skolen for lang tid siden, så meget var blevet glemt. Derfor følte Ann, at det ville være en god idé, at jeg tog væk lidt, måske i starten med hende ved min side. I starten havde jeg været lidt usikker, lige som hun havde nævnt det. Mig til Italien et helt år, og så alene? Det ville nok i sidste ende være godt for mig, og jeg ville kunne få ro til at leve livet, på den gode måde. Måske ville jeg endda få nye venner, som ikke kendte min fortid. ”Ved du hvad, jeg gør det” smilede jeg til sidst, og hurtigt derefter krammede Ann mig hårdt. Det var nok stort for hende, at jeg nu skulle til Italien, hvor hun tit havde været som barn, og kendte rigtig godt til. Alle detaljerne omkring det, vidste jeg ikke, men bare det at jeg skulle af sted, var fint nok for mig at vide.  

”Hvor er det dejligt, Rose. Tro mig, du vil ikke fortryde det” sagde hun og smilede et ordentlig stort smil. Det fik mig til at grine en lille smule, som Ann heldigvis ikke så forkert. Hun begyndte bare at grine med, og sammen stod vi så og grinte, uden der overhovedet var nogen grund til det. Pludselig blev døren åben, og Michael stod i døren. Faktisk var det ikke meget tid jeg havde med ham, da han tit arbejdede på hans kontor. Som en femårig pige, løb jeg hen og krammede ham. Han forstod det vist ikke rigtigt, da jeg følte, at han lavede et mærkeligt ansigtsudtryk til Ann, da Ann grinte endnu mere. Jeg slap grebet om Michael, så han kunne få sin jakke af. Jakken hang hurtigt på knagen, efterfulgt af, at Michael gik over og lagde armen om Ann, men de kyssede hinanden på munden. Det var mærkeligt at se på, for jeg havde aldrig haft et kys, som jeg havde haft tanker omkring bagefter.

”Hvad sker der her?” spurgte Michael, da han kunne se Anns spændte ansigt. Ann smilede endnu mere, og kiggede så hurtigt på mig.

”Du ved, vi talte om det med Italien, og hun siger ja” smilede Ann stolt, og med det samme udbredte der sig et stort smil på Michaels læber også. Det gjorde mig glad, at jeg kunne gøre dem så glade, ved at tage til Italien.

”Hvor er det godt, Rose” smilede han, og gik nu hen og krammede mig. Det virkede nærmest som et far datter kram, som min far dengang krammede mig. Det gjorde ondt at tænke på ham. Men måske kunne nye omgivelser også gøre det, at jeg kunne få andre tanker, og bare give slip på min fortid fuldstændigt. I hvert fald glædede jeg mig meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...